Vinderne af Årets Borgerinddragende Initiativ er fundet
Ved Danske Regioners generalforsamling onsdag 11. april 2019 blev vinderen af Årets Borgerinddragende Initiativ fundet.
Og her var det Apopleksienheden, Neurologisk klinik, Neurocentret, Rigshospitalet, der løb med hæderen.
Vinderne har skabt "Den involverende stuegang" (DIS), som er en nytænkende stuegangsform, hvor patient, pårørende og behandlingsteamet sidder om et bord i et uforstyrret lokale. Den vej involveres patienten og den pårørende i hele beslutningsprocessen.
Og det er en fortjent hæder, lyder det fra formanden i Danske Regioner, Stephanie Lose.
"Jeg er rigtig glad for, at jeg kan overrække prisen til Den Involverende Stuegang. Det er helt på sin plads, at det er DIS, der løber med æren, for initiativet sætter barren for patient- og pårørendeinddragelse rigtig højt. Det er til stor inspiration for alle os, der arbejder i sundhedsvæsenet," siger hun i en pressemeddelelse.
Klinisk lektor ved neurocentret på Rigshospitalet Helle Klingenberg Iversen er glad for at modtage prisen for Årets Borgerinddragende Initiativ 2019, da netop inddragelsen af både pårørende og patienter i behandlingsforløbet er essentielt for nutidens og fremtidens sundhedsvæsen.
"DIS sikrer en direkte kommunikation, hvor alle har hørt de samme beslutninger og baggrunden for dem. Det giver sammenhæng og tryghed," siger hun i pressemeddelelsen.
Vindernes projekt er blevet beskrevet som en stuegang, der er vendt på hovedet, som på innovativ grad sikrer inddragelse af patienter og pårørende.
En lille præsentation af Den Involverende Stuegang, fremgår af en youtube-video, som Danske Regioner har sendt ud.
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"


















