Et enigt ansættelsesudvalg ansætter Christian Roslev som direktør for projektet omkring etableringen af Aalborg Letbane. Denne skal efter planen stå klar i 2021.
Christian Roslev har en lang karriere inden for trafik og offentlig transport – blandt andet som direktør i Nordjyllands Trafikselskab, ministersekretær i Trafikministeriet og konstitueret administrerende direktør hos Sydtrafik. Han bestred ligeledes stillingen som direktør for DSB i omkring tre måneder i 2011.
Borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) er meget glad for ansættelsen:
”Jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes at rekruttere Christian Roslev som projektdirektør for Aalborg Letbane. Christian har nogle stærke kom petencer inden for kollektiv trafik, og det er et scoop for Aalborg, at han nu skal stå i spidsen for at gennemføre det største anlægsprojekt i Aalborg i nyere tid. Jeg kender Christian fra hans tid i Nordjyllands Trafikselskab, og jeg ser meget frem til vores samarbejde.”
Christian Roslev er uddannet cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet fra 1993.
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"
- De har talt mest om løn og børns sygedage. Men fagbevægelsen får også et særligt millionbeløb i nye overenskomster


























