Regeringen indgår sin hidtil strammeste aftale om kommunernes økonomi

Velfærden kan blive ramt

Uden ekstra penge til at dække de to "rudekuverter" risikerer landets kommuner ifølge Martin Damm at skulle spare på andre velfærdsområder. Men han så ingen anden mulighed end at indgå den aftale.

”Vi kunne godt have ønsket os, at situationen var en anden. Men det er den jo ikke, og det er også derfor, vi har indgået aftalen. Vi er jo nødt til at anerkende, at det råderum, der har været i dansk økonomi, er prioriteret til anden side,” siger Martin Damm.

Det sidste med henvisning til, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget med det såkaldte nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik har valgt at prioritere hovedparten af de kommende års frie finanspolitiske råderum til at øge forsvarsudgifterne.

Økonomiaftalen for 2023 er den pengefattigste, regeringen har indgået, siden statsminister Mette Frederiksen (S) og kompagni overtog magten i 2019. Både når det angår bevilling til velfærden, men i særdeleshed også når det kommer til kommunernes mulighed for at bygge og renovere.

Laveste anlægsniveau side finanskrisen

”Når der, heldigvis, kommer flere børn og ældre de kommende år, så følger pengene med. Men derfra er det prioriteringer ude i kommunerne, hvor man står med en svær opgave,” siger Nicolai Wammen.

Ud af de 18,5 milliarder kroner til anlægs skal kommunerne selv betale den ene milliard. Og det samlede beløb er kun undergået en enkelt gang siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007, og det var ifølge Finansministeriets opgørelse i 2007.

”Det er en historisk stramt. Og det betyder, at vores kommuner bliver nødt til at se i deres portefølje af planlagte projekter og se i 2023, hvad for nogle der er de vigtigste og andre må vente,” siger Martin Damm.

Han understreger, at for KL er det en helt ekstraordinær situation set i lyset af den høje inflation, og at forventningen her er, at man kan vende ”tilbage til en mere normal situation” i 2024 og fremefter.

Økonomiaftalen for 2023 løfter kommunernes velfærdsøkonomi nogenlunde lige så meget, som den sidste aftale VLAK-regeringen indgik. Det var på det tidspunkt det højeste løft siden økonomiaftalen for 2009.

Frihed på beskæftigelsesområdet og penge til fattige kommuner

Udover de økonomiske rammer indeholder aftalen også en række passager om blandt andet mere frihed til kommunerne, undersøgelser af det specialiserede socialområde og udviklingen af det nære sundhedsvæsen.

Det meste er dog allerede igangsatte initiativer eller tidligere indgået aftaler. En undtagelse er, at fire endnu ikke udvalgte kommuner, får muligheder for at blive frikommune på beskæftigelsesområdet.

Ind til nu har det kun som forsøgsordning været muligt for syv kommuner at få større frihed på ældre-, børne- og skoleområdet gennem såkaldte velfærdsaftaler.

”Det ønsker vi at få Folketingets opbakning til, sådan at også beskæftigelsesområdet kan blive testet i det her velfærdsaftaleformat,” siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S).

Herudover er den såkaldte særtilskudspulje til særligt vanskelig stillede kommune blevet aftalt hævet med 250 millioner kroner i 2023.

Samtidig er der afsat et tilskud af en tilsvarende størrelse, som fordeles til kommuner efter hvor mange ukrainske flygtninge, der er visiteret til at bo i deres område.

Læs hele aftalen her.