Regeringen klar til indgreb: Parkering må ikke være kommunal pengemaskine

MODREGNING: Kommunerne skal modregnes hårdere i deres statstilskud, hvis de tjener for mange penge på parkering. Det mener økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) og varsler regeringsindgreb. Regeringen er ude efter København, mener teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Betalingsparkering skal ikke være pengemaskiner for kommuner.

Det mener regeringen, der nu vil gribe ind over for kommuner, der bruger indtægter fra parkering til at dække udgifter, der ikke har direkte med trafik at gøre.

"Det er et princip, der handler om, at bilisterne ikke skal betale til andet end trafikale investeringer. Parkering skal ikke være en ekstraindtægt for kommunerne," siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA).

Regeringen vil søge flertal i Folketinget for at stramme en eksisterende ordning, hvor forhøjede parkeringsindtægter bliver modregnet i kommunernes statstilskud. Det fremgår af kommunernes økonomiaftale, der faldt på plads torsdag sidste uge.

Præcis hvordan og hvor meget modregningsordningen skal strammes, er ikke lagt fast endnu. Den konkrete udformning bliver en del af de kommende politiske forhandlinger med Folketingets partier, men målet er klart:

"Kommunerne må gerne opkræve penge for parkering. De skal bare bruge indtægterne til trafikale investeringer. Man må ikke opkræve penge af andre finansielle hensyn, og gør man det, så vil vi modregne i statstilskuddet," siger Simon Emil Ammitzbøll.

Det er allerede i den eksisterende ordning sådan, at kommunerne ikke bliver modregnet i deres statstilskud for de parkeringsindtægter, der bliver brugt på at bygge nye parkeringsanlæg.

Kabell: Regeringen vil ramme Københavns økonomi
Det er langt fra alle kommuner, der i dag bliver modregnet i deres statstilskud, fordi deres indtægter fra betalingsparkering er for høje. Langt størstedelen af modregningen finder sted i Københavns Kommune, der sidste år måtte gå glip af 80 millioner kroner i statstilskud. På landsplan var den samlede modregning på 102 millioner kroner.

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) har længe været modstander af, at kommunerne skal betale til staten, når parkeringsindtægterne er for høje. Og han er langt fra begejstret over, at regeringen nu vil stramme ordningen yderligere.

"Det er en konfiskationslov. Det er jo staten, som utilbørligt konfiskerer nogle af kommunernes penge," siger han.

For Morten Kabell er der ingen tvivl om, at regeringen med sit nye forslag målrettet går efter at ramme Københavns Kommune på pengepungen.

"De penge, der kommer ind fra parkering, bruger vi blandt andet på at håndhæve parkeringsordningerne. Og så er det klart, at man de seneste mange år har kunnet disponere over de penge, der nu engang kommer ind. Tager man dem nu, så er der tale om, at man bevidst går efter at gøre København fattigere," siger teknik- og miljøborgmesteren.

Han mener, modregningsordningen er baseret på falske forudsætninger om, at kommunerne træffer beslutninger om betaling for parkering for at tjene penge.

"Vi har aldrig lavet parkeringsrestriktioner af finansielle hensyn – i hvert fald ikke i Københavns Kommune. Nu har jeg efterhånden siddet til op mod 20 budgetforhandlinger her på rådhuset, og penge i kassen har aldrig nogensinde spillet en rolle," siger Morten Kabell.

Minister: Københavns økonomi klarer sig nok
Forslaget fra regeringen kommer kort efter, at Morten Kabell i april foreslog, at hele Københavns Kommune skal gøres til betalingszone for parkerende bilister. Et forslag, som fik både Konservatives kommunal- og transportordfører, Rasmus Jarlov, og Venstres politiske leder i Region Hovedstaden, Martin Geertsen, til at kræve regeringsindgreb mod kommunen.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll afviser dog, at forslaget er blevet til for at ramme en enkelt kommune.

"Det her handler ikke om kommunerne. Det handler om borgerne. Vi synes ikke, Morten Kabell skal kunne tage penge fra bilister, der går til andet end trafik," siger Simon Emil Ammitzbøll.

Ministeren mener ikke, Københavns teknik- og miljøborgmester har grund til at bekymre sig så meget over at miste indtægter fra parkering.

"Københavns Kommune havde i første kvartal af 2017 en kassebeholdning på næsten 10 milliarder kroner, så de har en solid økonomi," siger Simon Emil Ammitzbøll.

KL støtter ikke forslag
Selvom forslaget om at stramme modregningsordningen for kommunale parkeringsindtægter indgår i den nyligt indgåede økonomiaftale, hvor KL er en af aftaleparterne, så er det ikke et forslag, der er vokset i KL's baghave.

Det slår formand for KL's teknik- og miljøudvalg Jørn Pedersen fast i skriftligt svar til Altinget:

"Selve grundreglen i forhold til parkering er, at kommunerne må opkræve p-afgifter af trafikale hensyn – ikke finansielle. Den nuværende modregningsordning bygger netop på, at udgifter og indtægter på området skal være i balance. Det mener vi i KL ikke, at der er behov for at skærpe," skriver Jørn Pedersen og fortsætter:

"Men vi kan ikke forhindre regeringen i at søge Folketingets opbakning til at stramme reglerne, såfremt den ønsker det."

Så meget afleverer kommuner til staten af deres indtægter fra parkering
(Beløb i mio. kr.)

Kommune 2012 2013 2014 2015 2016
København      67,1  66,8 80,6 
Frederiksberg   0,4 2,8 5,8 7,0 13,0
Lyngby-Taarbæk    2,2 2,5     
Hillerød      0,7  1,9  1,0 
Odense      2,0     
Svendborg  1,2    5,1     
Kolding        0,3  0,1 
Randers    0,4       
Silkeborg  2,4  4,9 6,1  5,9  5,8 
Aarhus      9,0     
Frederikshavn        2,3 1,4 
Aalborg      4,4 0,5  0,6 
Hele landet  4,1 8,1  102,4  87,3  102,6 

Kilde: Kora 'Analyse af økonomiske rammevilkår for trafikselskaberne'

Forrige artikel Mercado afviser at tvinge kommuner på handicapområdet Mercado afviser at tvinge kommuner på handicapområdet Næste artikel Regionerne får en halv milliard ekstra til sundhedsvæsnet Regionerne får en halv milliard ekstra til sundhedsvæsnet
Borgmester i Vallensbæk: Frivillighed gør vores faglighed bedre

Borgmester i Vallensbæk: Frivillighed gør vores faglighed bedre

INTERVIEW: Henrik Rasmussens første prioritet, da han blev borgermester i Vallensbæk, var et øget fokus på frivillighed. Knap ti år efter kan han se et civilsamfund, der vokser ind i alle kommunens institutioner. Det krævede strategi og en hård kamp – men den kamp skulle tages nedefra, fortæller han.