Regeringen vil tage en lille milliard fra København og give til provinsen

ANALYSE: En kommende omlægning af den kommunale udligningsordning kan flytte op mod en milliard kroner fra hovedstaden til resten af landet. DF vil have mere, mens S kan begrænse tabet for Vestegnskommuner.

Efter flere års tilløb barslede regeringen onsdag aften med forarbejdet til den forestående reform af den kommunale udligningsordning.

Den diskrete lilla farve på rapportens omslag og den anonyme titel ’Afrapportering af fra Finansieringsudvalget – februar 2018’ røber ikke meget om, hvilket politisk hundeslagsmål de 283 sider med tekniske analyser og redegørelser reelt lægger op til.

Med godt et års forsinkelse tager regeringen inden for de kommende uger fat på de politiske forhandlinger om en justering af den kommunale udligningsordning og tilskudssystem, som fordeler over 60 milliarder kroner mellem kommunerne hvert eneste år.

Det er ikke småpenge, der er i spil for de enkelte kommuner.

Og det afspejler sig da også i den massive lobbyindsats, som borgmestre fra hele landet har deltaget i de seneste måneder og år i et forsøg på at vinde lydhørhed for netop de dele af ordningen, som giver udfordringer i deres hjemegn.

Fem modeller
I nogle kommuner vil man læse regeringens nye rapport fra Økonomi- og Indenrigsministeriets såkaldte finansieringsudvalg med samme spænding, som når små børn åbner en julegave, de ved indeholder netop det, der stod højest på deres ønskeseddel.

I andre kommuner er rapporten snarere en bebuder om en forventet nedtur, der nu er ved at blive til virkelighed.

Rapporten opstiller fem modeller, som vil danne udgangspunktet for de politiske forhandlinger. Samtidig er der lavet beregninger på, hvad de forskellige modeller vil få af konsekvenser for hver enkelt kommune.

I udgangspunktet var der lagt op til, at de kommende justeringer først og fremmest skulle kompensere kommunerne for økonomiske skævvridninger af tidligere indgåede politiske aftaler.

Det drejer sig først og fremmest om den tidligere regerings beskæftigelsesreform, som også indeholdt en omlægning af den statslige refusion af kommunernes udgifter på beskæftigelsesområdet.

Hertil kommer en omlægning af den årlige udlændinge-udligningsordning, som ifølge en analyse fra Margrethe Vestagers (R) tid som økonomi- og indenrigsminister overkompenserer en række kommuner.

En større justering
Ser man på de modeller, regeringen har lagt frem, så står det imidlertid klart, at der er lagt op til en langt mere gennemgribende reform end den, som den tidligere regering i 2012 begik forligsbrud for at få på plads med et snævert flertal.

Godt nok er der ikke noget om at afskaffe den særlige hovedstadsudligning, som mange provinskommuner ellers har presset på for.

Men samlet set vil de forskellige modeller på papiret flytte et sted mellem 600 millioner kroner og en milliard fra hovedstadskommuner til et stort antal kommuner rundt om i det øvrige land.

Uden at blive for detaljeret omkring teknikken kan man sige, at de fem modeller mere er forskellige grader af udbygning af den samme model frem for fem væsensforskellige modeller (jf. boks til højre for mere information om modellerne).

De grundlæggende principper er, at det såkaldte beskæftigelsestilskud skal indarbejdes i den generelle udligningsordning, udlændinge-udligningen skal nedjusteres betragteligt, og så skal der ’rettes’ en fejl i data omkring udlændinges uddannelsesniveau.

Hertil kommer forskellige nye kriterier og andre mindre justeringer, som alt efter model trækker et større eller mindre beløb op af lommen på kommuner særligt i og omkring hovedstaden.

København rammes hårdest
Mens regeringen samlet set foretrækker en model med et lidt mindre tab for hovedstaden (model 5), så er man i store dele af Venstre mest lune på den model med mest mulig omfordeling fra hovedstaden til det øvrige land (model 3).

Når der er forskellige ønsker internt i regeringen, så skyldes det blandt andet, at Konservative har et ønske om at begrænse omkostningerne for flere af de hovedstadskommuner, hvor partiet selv sidder på borgmesterposten.

Alt i alt er det dog København, der både målt i kroner og i forhold til kommunens samlede økonomi står til at blive hårdest ramt. Hertil kommer en række Vestegnskommuner, som vil miste betydelige beløb ved en nedjustering af udligningen tilknyttet udlændinge.

Alt efter model vil København skulle afgive i nærheden af 700 til 900 millioner kroner.

Målt relativt i forhold til kommunens økonomi bliver København stort set kun overgået af Ishøj, der står til at måtte afgive helt op mod 1,3 procent af de samlede skatteindtægter, hvis ikke der foretages kompenserende tiltag.

Uden for hovedstadsområdet står også Aarhus og Horsens til et potentielt trecifret milliontab.

Politik forklædt som teknik
Fra regeringens side vil man meget gerne fremstille omlægningen af udligningsordningen som ren teknik. Der er nogle fejl og tekniske skævheder i systemet, som der skal rettes op på.

Og til det formål har man nu fået udarbejdet en nøgtern embedsmandsrapport, som opstiller nogle forskellige objektive modeller, der kan vælges imellem.

Det er ikke helt forkert. Men samtidig er det også et forsøg på at nedtone de politiske valg, som ligger til grund for at gøre en i forvejen kompliceret forhandling en smule lettere.

Udligningsordningen er nemlig ikke kun noget, som skiller partierne på tværs af såvel Folketinget som regeringen. Det splitter i den grad også Socialdemokratiet, Venstre og i stigende omfang også Dansk Folkeparti internt.

For regeringen er den netop offentliggjorte rapport om udligningssystemet et forsøg på at indramme spillerummet for de kommende forhandlinger.

Og alene i valget mellem modeller og mulighederne for at tone dem i forskellige retninger ligger der gode politiske forhandlingsmuligheder, som ikke mindst kan appellere til et forlig hen over midten.

Alles kamp mod alle
For eksempel har Socialdemokratiet en helt klar interesse i at begrænse tabet for de kommuner på den københavnske Vestegn, som ellers står til at blive hårdt ramt. Og netop det har regeringen allerede opstillet en model for.

Hvis tabet for kommuner som København og Aarhus også kan begrænses, vil det hjælpe forhandlingerne yderligt på vej.

Til gengæld vil Dansk Folkeparti meget gerne have mere udligning. Og allerhelst fra hovedstaden ud til resten af landet. Her er hovedstadens interne særpulje sat i spil, men det er formentlig ikke nok.

En indrømmelse i form af at få analyseret mulighederne for at afskaffe hovedstadsudligningen engang inden for overskuelig fremtid vil formentlig kunne hjælpe.

Ikke kun Folketingets partier vil de kommende dage endevende regeringens nye rapport om udligningsordningen for at blive klogere på de interne økonomiske sammenhænge.

Også økonomiske teknikere i alle landets kommuner vil kaste sig over den undseelige rapport og begynde mobiliseringen til den endelige kamp om den kommunale udligning. I denne omgang.

 

Forrige artikel KL advarer: Nye regler om kystsikring kan give lange ventetider KL advarer: Nye regler om kystsikring kan give lange ventetider Næste artikel Kommunikationsfolk fortsætter indtoget i staten Kommunikationsfolk fortsætter indtoget i staten
Wammen før slutspil om udligning: Venstre får ikke vetoret 

Wammen før slutspil om udligning: Venstre får ikke vetoret 

KOMMUNER: Nu begynder de reelle forhandlinger om et nyt system for fordeling af penge mellem rige og fattige kommuner. Regeringen er glad for, at V-formand Jakob Ellemann-Jensen er “stemplet ind”, sagde finansminister Nicolai Wammen (S) fredag.