Nikolaj Sørensen bliver ny områdechef for Specialområde Børn og Unge i Region Midtjylland. Afdelingen driver flere af Region Midtjyllands døgninstitutioner for børn og unge med forskellige handicap.
Han kommer fra en stilling som administrativ leder af Søren Kanne-skolen i Grenaa, og med en baggrund som lærerbarn, er det en oplagt mulighed for ham.
"Jeg er blevet grebet af arbejdet med samfundets udsatte, og som lærerbarn er intet mere meningsfuldt for mig end at arbejde med de børn, som ikke har de samme forudsætninger som os andre," skriver Nikolaj Sørensen om sit jobskifte på LinkedIn.
I Region Midtjylland ser de Nikolaj Sørensens lederkompetencer som et stort aktiv.
"Nikolaj Sørensen er en dygtig leder, der har gjort sig mange overvejelser om ledelse og om arbejdet med sårbare børn og unge. For eksempel at han vil sikre nogle gode livsvilkår for børnene, der gør dem robuste som voksne," skriver de i en pressemeddelelse.
Nikolaj Sørensen tiltræder stillingen 11. april. Han er i gang med tage en master i uddannelsesledelse.
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"



















