KL: Grov beskyldning fra Autisme-foreningen har ikke hold i virkeligheden

Af Thomas Adelskov (S)
Formand for KL’s Socialudvalg
Når nogle kommuner har omlagt praksis og holdt nogle dagtilbud lukket, så handler det om den helt umiddelbare risiko for brugere og medarbejdere for at blive smittet.
Thomas Adelskov (S)
Formand for KL’s Socialudvalg
Coronakrisen har, som alle ved, kastet alt op i luften. Når man fra den ene dag til den anden står i en situation, hvor fysisk kontakt pludselig frarådes og medfører risiko for sygdom og død, giver det helt nye og meget udfordrende problemstillinger.
Det stiller meget store krav til alle. Både borgere, medarbejdere og ledere. Det er en krisesituation, vi som samfund aldrig har navigeret i før.
Hvordan sikrer man, at de borgere og medarbejdere vi i kommunerne har ansvaret for, ikke udsættes for en potentielt livsfarlig sygdom, samtidig med, at behovet for social kontakt også opfyldes?
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Det har kostet søvnløse nætter og arbejde uden stop i mange uger for de ansvarlige i kommunerne på alle velfærdsområder. Det gælder i høj grad også autismeområdet.
Meget grov beskyldning
Derfor var det med stor ærgrelse, vi i Altinget den 23. april kunne læse et indlæg fra Autismeforeningens formand, hvor det insinueres, at kommunerne under dække af coronakrisen skulle spekulere i at spare penge på området og med ond hensigt afskære mennesker med autisme fra deres sociale aktiviteter. Det er en meget grov beskyldning, som ikke har hold i virkeligheden.
Socialministeriet meldte fra starten ud, at sociale beskæftigelses- og aktivitetstilbud er en kritisk funktion. Det er vi helt enige i. Mennesker med autisme har brug for og ret til de her tilbud – også i en krisetid.
Når nogle kommuner har omlagt praksis og holdt nogle dagtilbud lukket, så handler det om den helt umiddelbare risiko for brugere og medarbejdere for at blive smittet og dermed potentielt miste livet, eller udsætte andre for fare.
Retningslinjer og regler er én ting. Men i sidste ende er det kommunerne, der har ansvaret for borgerens fysiske, såvel som psykiske, helbred. Det tager vi meget alvorligt.
Autismeforeningens formand tegner et helt forvrænget billede af, at brugerne har siddet isoleret og alene på værelserne og kigget ind i væggen. Tværtimod har kommunerne, takket være stor velvilje og engagement fra de faglige organisationer, i stor stil omlagt praksis, så borgerens kendte personale fra dagtilbuddene er kommet hjem til borgerne og har gennemført aktiviteter i botilbudene under krisen.
Vil helst se fremad
Kunne vi have gjort noget anderledes? Givetvis. Men ingen, heller ikke Autismeforeningen, skal være i tvivl om, at der er kæmpet en brav kamp for borgerne. Både på autismeområdet, men sådan set for alle de mange udsatte borgere, vi i kommunerne har ansvaret for.
At påstå andet er ikke alene krænkende, men også usandt. Og at påstå, at kommunerne ligefrem skulle spekulere i at spare penge på baggrund af krisen, er simpelthen uanstændigt.
Når det er sagt, vil vi helst se fremad. Det er her, vi kan gøre en forskel for borgerne. Der har vi brug for alle gode kræfter, så vi sikrer, at den menneskelige pris for coronakrisen bliver så lille som muligt.
Vi så gerne, at Autismeforeningen deltog konstruktivt her. Det må vi med beklagelse konstatere, ikke sker i øjeblikket. Hvordan det skal kunne gavne foreningens medlemmer, må stå hen i det uvisse.
Indsigt
Simon Kollerup40 årI dag
MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører, præsident for Beredskabsforbundet, fhv. erhvervsminister
Bo Andersen75 årI dag
Direktør, Den Faberske Fond, direktør, AHF, fhv. borgmester (V), Ringe og Faaborg-Midtfyn
Mette Wier65 årI dag
Direktør, professor, DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, medlem af bestyrelsen for Gate21, Det Tekniske Universitetshospital og Danish Life Cycle Cluster

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- KL ser mørke skyer over treparten: ”Jeg er oprigtigt talt bekymret”
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- It-leverandør: Vi skal undgå fortidens synder ved sammenlægningen af kommunernes It-drift
- Se tallene: Storbyer halter efter hovedstadens velfærdsboom
























