Roskilde fik CISUs Initiativpris 2014
30. april 2014 kl. 14.28
Det blev Styregruppen for Verdens Bedste Nyheder i Roskilde og omegn, der løb med CISUs Initiativpris 2014 under foreningens generalforsamling. Det skriver CISU.
Styregruppen fik prisen for at sprede budskabet for Verdens Bedste Nyheder i et lokalt samarbejde på tværs af foreninger i området. I løbet af tre år har styregruppen taget initiativ til og arrangeret en årlig foreningsdag for at markere de gode nyheder og glade budskaber fra udviklingslande.
Ifølge CISU viser gruppen, hvordan engagement i udviklingsarbejde kan smitte og bidrage til at inddrage et helt lokalsamfund. I alt 16 lokale foreninger og 12 kendte Roskildeborgere samarbejder om at sprede budskabet.
Det var Jes Nysten, der på vegne af styregruppen modtog prisen, der også indebærer 10.000 kroner.
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- K-næstformand går i rette med bagland: Ikke en borgmesteropgave at forhandle regering
- Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang
- Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om ulovlige anbringelser
















