Rudersdals borgmester om udligning: Systemet er gået for vidt

DEBAT: Med de seneste ændringer af overudligningsloftet mister kommuner 93 øre af hver ekstra skattekrone. Det er blot det seneste eksempel på et system, der er gået for vidt, mener borgmester i Rudersdal, Jens Ive (V).

Af Jens Ive (V)
Borgmester, Rudersdal Kommune

I skattesystemet fortæller marginalskatten, hvad borgeren skal betale i skat af en ekstra krone i indkomst. For personer med de højeste indkomster er marginalskatten 56,5 procent.

I udligningssystemet fortæller overudligningsloftet, hvad en kommune maksimalt kan miste i udligning til andre kommuner af en ekstra krone i skatteprovenu. Dette overudligningsloft er 93 procent.

Mens marginalskatterne er blevet reduceret i de senere år, er overudligningsloftet øget. I 2007 blev loftet hævet fra 90 procent til 92 procent i forbindelse med strukturreformen. I 2016 kom der endnu en stigning til 93 procent som følge af omlægninger på beskæftigelsesområdet. En stigning, som siden hen viste sig unødvendig.

Udligningsprocenten nærmer sig 100
Når en kommune mister 93 procent af et ekstra skatteprovenu, giver det selvsagt kommunen et meget begrænset økonomisk incitament til at bidrage til den økonomiske vækst. Det finder jeg er særdeles uheldigt.

I tilgift oplever kommuner som Rudersdal i øget omfang, at statslige tilskud udformes, så de indebærer en ekstra udligning. Det har vi set i forbindelse med folkeskolereformens tilskud og det ekstraordinære finansieringstilskud i de senere års økonomiske aftaler mellem regeringen og KL.

Når alt tælles med, nærmer vi os en udligningsprocent, som er trecifret.

I efteråret viste beregninger, at Rudersdal Kommune havde udsigt til samlet set at få cirka 100 millioner kroner mere i skatteindtægter i 2019-2021. Efter at ændringerne i tilskud og udligning var indregnet, var der dog kun 6 millioner kroner tilbage. Det er et tydeligt eksempel på, at udligningen er gået for vidt.

Et andet eksempel på den vidtgående udligning er, at en række kommuner med et betydeligt strukturelt underskud får vendt dette underskud til et pænt overskud, når indtægterne fra tilskud og udligning medregnes.

Hvor ligger gevinster og incitamentet?
Samtidig findes der eksempler på, at kommuner kan opnå en større økonomisk gevinst ved at tiltrække børnefamilier på kontanthjælp frem for lønmodtagerfamilier. Det underbygger behovet for at moderere udligningen.

I Rudersdal Kommune betaler vi gerne til udligningen mellem kommunerne. Men ordningen skal være fair.

I 2018 betaler vi 1,5 milliarder kroner i udligning, hvilket svarer til cirka 60.000 kroner per husstand.

De penge, vi afleverer i udligning, går i en række tilfælde til kommuner med serviceniveauer og kassebeholdninger over landsgennemsnittet og til kommuner, hvor borgernes reelle rådighedsbeløb overstiger betalerkommunernes, når alle faktiske forhold regnes med. Systemskævheder, som går på tværs af landet, men også i høj grad findes inden for hovedstadsområdet.

Der er behov for et tilskuds- og udligningssystem, som i højere grad er målrettet kommuner med reelt behov for økonomisk støtte. Samtidig er der behov for at justere systemet, så kommunernes incitament til at bidrage til økonomisk fremgang bliver styrket.

Sænk udligningsprocenten
Derfor bør loftet for overudligningen som udgangspunkt nedsættes til de 90 procent, der tidligere var gældende.

Det vil betyde, at en kommune i det mindste får lov til at beholde ti procent af et ekstra skatteprovenu.

Det vil være et skridt i den rigtige retning, så de kommuner, der betaler mest til udligningen, også kan få et udbytte af en indkomstfremgang.

Forrige artikel S: Ungdomskriminalitet skal bekæmpes – også før den unge fylder 12 år S: Ungdomskriminalitet skal bekæmpes – også før den unge fylder 12 år Næste artikel EL om udligning: Ingen løsning at omfordele elendigheden EL om udligning: Ingen løsning at omfordele elendigheden