Bliv abonnent
Annonce

Minister kaldt i samråd om besparelser på udsatte børn

Foto: Colourbox
28. januar 2013 kl. 22.30

Jeg kan da ikke sige andet, end at det er bekymrende, at kommunerne vil spare så meget på dette område. Børns tarv må og skal have en meget høj prioritet i Danmark

Karin Nødgaard
Socialordfører for Dansk Folkeparti

Kommunerne forventer at spare 458 mio. kroner på udsatte børn og ungeområdet ifølge de nyeste tal over kommunernes samlede budget for 2013 fra Danmarks Statistik.

Det skrev Altinget l Social mandag 21. januar, og nu har Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard, kaldt social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) i samråd i Folketingets Socialudvalg om de kommende kommunale besparelser på udsatte børn og unge.
 
”Jeg kan da ikke sige andet, end at det er bekymrende, at kommunerne vil spare så meget på dette område. Børns tarv må og skal have en meget høj prioritet i Danmark,” siger Karin Nødgaard i en pressemeddelelse.

Satspuljeaftalen for 2013-2016 har blandt andet afsat 268 mio. kroner til indsatser til forebyggelse af overgreb mod børn. Karin Nødgaard synes derfor, at det er meget uheldigt, hvis kommunerne arbejder i den stik modsatte retning.

”På samrådet vil jeg blandt andet spørge ministeren, hvordan hun forholder sig til de bebudede besparelser og til, hvordan hun vil sikre, at en så stor nedskæring ikke vil få konsekvenser for udsatte børn og unge,” lyder det.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026