Færgeriet Scandlines skal finde kikkerten frem. For selskabet skal på udkig efter en ny topchef.
Selskabets øverste direktør, Carsten Nørland, træder tilbage som administrerende direktør.
Det oplyser han i et opslag på LinkedIn.
"Efter 2½ år og efter at have været en del af en meget succesfuld rejse inklusiv en forandring mod en ny mere positiv kultur i hele organisationen, er det på tide, at jeg afslutter på en ordentlig måde og forfølger andre muligheder," skriver han og tilføjer:
"Jeg sætter en ære i at overdrage en velfungerende og grønnere færgedrift med stor fokus på kundeoplevelse."
Med fratrædelsen giver han stafetten foreløbigt videre til Scandlines’ erfarne vicedirektør Michael Guldmann Petersen, som tiltræder som konstitueret direktør, indtil Nørlands efterfølger er fundet.
Nørland har tidligere været at finde hos bryggeri- og drikkevarevirksomheden Royal Unibrew i forskellige lederstillinger, der er kendt for deres sodavand Faxe Kondi. Inden da har man kunnet finde ham i Kastrup hos Københavns Lufthavn, hvor han blandt andet har bestredet stillingen som vicedirektør for salg.
Han er uddannet cand.merc. fra Copenhagen Business School.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- K-næstformand går i rette med bagland: Ikke en borgmesteropgave at forhandle regering
- Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang
- Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om ulovlige anbringelser



















