Seniorforsker: Lokal inddragelse styrker den grønne dagsorden

Politikere og Green Power Denmark, som er paraplyorganisationen for den danske energisektor, har i høj grad misforstået årsagen til modstand mod grøn energi såsom vindmøller, solceller og biogasanlæg. Det er ærgerligt, fordi vi kender årsagen til modstanden, og vi har faktisk også værktøjer til at løse op for den.

Lad mig forklare denne påstand ved at fokusere på modstanden mod vindmøller på land, fordi det er her modstanden tilsyneladende er størst, men også her vi får den billigste energi – og hurtigst.

Modstanden mod grøn energi er mangel på tillid

Når jeg siger 'tilsyneladende', så er det fordi, det ikke er vindmøllerne, borgerne har et problem med. Trygfonden har lige lavet en interessant undersøgelse, der viser, at et stort flertal af danskere støtter op om nye vindmøller i deres kommune.

Det som Trygfonden ikke undersøger er årsagen til stor modstand, når vindmølleprojekter bliver konkrete med hensyn til sted og størrelse. Det er der heldigvis andre, der har forsket i.

Man kan ikke gøre ret meget ved, at vindmøller fylder i landskabet, men man kan gøre rigtig meget ved at opretholde den tillid, som vi dansker har til hinanden og til myndigheder.

Kristian Borch
Seniorforsker, Ruralis

Kommunerne er forpligtet til at gennemføre høringer i forbindelse med store anlægsprojekter i det åbne land - herunder solcelle og vindmølleparker. Når vi analyserer svarene på disse høringer, så fylder bekymringer om støj og ødelagt udsigt meget.

Mere bemærkelsesværdigt fylder emner som manglende tillid og udemokratisk beslutningsproces også rigtig meget i lokalområdets svar i disse høringer.

Man kan ikke gøre ret meget ved, at vindmøller fylder i landskabet, men man kan gøre rigtig meget ved at opretholde den tillid, som vi dansker har til hinanden og til myndigheder.

Planlægningsprocesser er ugennemskuelige

Desværre har rigtig mange kommuner ikke ressourcer og kompetencer til at gennemføre en ordentlig og gennemskuelig planlægningsproces. Her er det både kommunalpolitikere og Folketinget, der fejler.

Folketinget svigter, fordi det ikke sætter krav til kommunerne, for eksempel i form af kvoter på vedvarende energi (VE), som kommunerne tilsammen skal opfylde samt ikke stiller krav til kommuneplanernes kvalitet. For eksempel er der ingen krav om, at den skal indeholde en strategisk energiplan, som er et planlægningsværktøj, som skal sikre et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem under hensyntagen til natur miljø, og mennesker.

Planlægning handler nemlig om meget mere en lovgivning og teknologi. Den handler også om landskaber, miljø, og sociale forhold så som demokrati, dialog og livsbetingelse.

Kristian Borch
Seniorforsker, Ruralis

Folketinget har også sat et loft for hvor mange vindmøller, der må opstilles på land, selvom det er kommunernes ansvarsområde. Det er både utidig indblanding i kommunernes selvstyre, men også et rigtigt dårligt signal at sende.

Kommunerne svigter, fordi de ikke har prioriteret området og ikke har sikret kompetencer i form af nok dygtige planlæggere, der kan arbejde på tværs af kommunale afdelinger. Planlægning handler nemlig om meget mere en lovgivning og teknologi. Den handler også om landskaber, miljø, og sociale forhold så som demokrati, dialog og livsbetingelser.

Der er få kommuner som lykkedes med opgaven. En opgørelse fra Energistyrelsen viser, at cirka 80 af 98 kommuner leverer mindre end 50 procent af, hvad der kan forventes ud fra pladshensyn såsom afstand mellem bebyggede områder, landskab, natur og så videre. Faktisk kan det tælles på to hænder hvor mange kommuner, der kommer op på fuld udnyttelse – alle jyske kommuner.

At kommunerne ikke leverer nær så meget grøn energi, som de ifølge Energistyrelsen kan, står i skarp kontrast til, at borgeren ifølge mange opinionsmålinger, eksempelvis Trygfondens faktisk støtter op om vindmøller – og andre VE-teknologier for den sags skyld.

Demokratisk dialog giver resultater

Hvordan kommer kommunerne op i omdrejninger, så Danmark kan få den grønne energi, som kan sænke energipriserne og CO2-udledningen på en gang? KL og regeringens nyligt indgåede aftale om, at fremskynde varmplanlægningen i kommunerne er en god start. Den bør hurtigst muligt blive fulgt op af krav om kommunale strategiske energiplaner, som omhandler alle energiformer. Og så skal borgerne have lov til at producere deres egen energi i vedvarende energifællesskaber, uden at skulle betale urimelige tariffer til elselskaberne.

Forskning viser, at når lokalsamfundet inddrages på demokratisk vis, så reduceres modstanden.

Kristian Borch
Seniorforsker, Ruralis

Igen er strategiske energiplaner et vigtigt redskab, fordi de sammen med landskabsplaner kan udpege de områder, som er egnet til energiparker. Dermed har kommunen et værktøj til at komme i dialog med lokalsamfundet. Forskning viser, at når lokalsamfundet inddrages på demokratisk vis, så reduceres modstanden. En håndfuld kommuner har som sagt fundet nøglen til den grønne omstilling, som resten kan lære af, men de kan også blive bedre til at samarbejde om at komme i mål med at få mere grøn energi – regionerne og KL kan sikkert hjælpe med det.

Medindflydelse på udvikling af konkrete vindmølleprojekter er ikke det samme som at give modstandere vetoret. Det er derimod en demokratisk tilgang til planlægning, hvor alle vinder på et VE-projekt, fordi en inddragende planlægning skaber tillid og mulighed for et kompetenceløft og en økonomisk indsprøjtning i lokalsamfundet. Mindretallets argumenter skal inddrages i planlægningen, men at nogle kommunalbestyrelser giver dem vetoret er ikke demokratisk.

Med andre ord kan strategiske energiplaner være fundamentet for et frugtbart samarbejde mellem lokale vedvarende energiforeninger herunder fjernvarmeselskaber, kommercielle udviklere og kommunerne. Et samarbejde, der sikrer en bedre lokalt fælleskab og økonomi, at danske CO2-reduktionsmål nås, og at danske arbejdspladser inden for den grønne industri bevares.