Bliv abonnent
Annonce
Om  
Ole Christensen
Claus Larsen-Jensen

Socialdemokratiet skal finde ny nordjysk kandidat til EU

5. april 2018 kl. 08.59

Ole Christensen (S) genopstiller ikke ved næste valg til Europa-Parlamentet, og Socialdemokratiet i Nordjylland skal derfor finde en ny kandidat. 

Det skriver mediet Piopio.

Christensen har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2004. Før det har han blandt andet været borgmester fra 1998 til 2002 i det, der engang hed Brovst Kommune, og siden konsulent i både SID Nordjylland og LO. 

Tre kandidater har meldt sig som potentielle afløsere. Det drejer sig om stedfortrædende folketingsmedlem Claus Larsen-Jensen (S), byrådsmedlem og formand for beskæftigelsesudvalget i Jammerbugt Kommune Morten Klessen (S) og studerende Niels Martin Sunesen (S).

Mens det er Regionsbestyrelsen for Socialdemokratiet i Nordjylland, der har peget på Claus Larsen-Jensen, er det Socialdemokratiet i Jammerbugt Kommune, der har indstillet Morten Klassen, og partiforeningen Aalborg Centrum, der har indstillet Niels Martin Sunesen. 

Valget af den nye nordjyske EU-kandidat sker 21. april på et socialdemokratiske repræsentantskabsmøde. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026