Annette Lind
Kim Andersen
Lars Løkke RasmussenSocialdemokratisk ældreordfører stopper

Regeringens ansættelsesudvalg udnævner nuværende folketingsmedlem Annette Lind (S) til Danmarks generalkonsul i Flensborg.
Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Annette Lind er stolt over den tillid, som regeringen har vist hende.
"Det er en af de muligheder, som man ikke kan sige nej til. Nu ser jeg ser frem til at forsætte og styrke indsatsen for det danske mindretal og til en dagligdag i grænseregionen."
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) sætter i forbindelse med udnævnelsen et par ord på den kommende generalkonsuls rolle:
"Det dansk-tyske forhold begynder ved grænseområdet, og generalkonsulen spiller en central rolle som diplomatisk forpost i grænselandet. Det gælder ikke mindst i forhold til det danske mindretal og for danske interesser i grænseområdet," lyder det fra udenrigsministeren, der er sikker på, at "Anette Lind kommer til at fylde rollen ud på bedste vis med sit brede politiske netværk og erfaring på det internationale område."
Annette Lind tiltræder stillingen som dansk generalkonsul i Flensborg 1. marts 2024, hvor hun samtidig afløser den nuværende generalkonsul Kim Andersen, der tiltrådte tilbage i 2017.
Som følge af udnævnelsen vil Annette Lind udtræde af Folketinget 29. februar 2024.
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"





















