Støjberg udelukker forskelsbehandling: "Teoretisk diskussion"
TO/TREPART: Ifølge regeringen skal alle flygtninge som udgangspunkt visiteres som jobparate, selv om næsten to tredjedele kontanthjælpsmodtagere falder uden for denne kategori. Det bliver uhyre vanskeligt at undgå diskrimination af danske ledige, vurderer ekspert.
Søren Elkrog Friis
Magasinredaktør
Kim Rosenkilde
RedaktørVi skal passe på ikke at lave særlige kriterier for flygtninge, som bagefter rammer etniske danskere som en boomerang i nakken.
Dennis Kristensen
Forbundsformand, FOA
36 procent danske ledige på kontanthjælp vurderes som jobparate, mens under fire procent flygtninge og familiessammenførte modtager samme stempel, når de visiteres af det kommunale jobcenter.
Det er alt for lidt, mener regeringen, som i forbindelse med de igangværende to- og trepartsforhandlinger ønsker at skifte kommunernes filter, så alle flygtninge som udgangspunkt fremover vurderes som jobparate.
Ifølge integrationsminister Inger Støjberg (V) er der tale om en systemfejl, som bunder i et misforstået hensyn fra kommunernes side.
Det siger loven
Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats af 30/08/2015:
§ 2. En person er jobparat efter § 1, nr. 2, hvis personen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder.
Stk. 2. En person er aktivitetsparat efter § 1, nr. 3, hvis personen ikke vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder.
Stk. 3. En person er uddannelsesparat efter § 1, nr. 12, hvis personen vurderes - med den rette støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Vurderes personen ikke at have nogen barrierer, og dermed ikke at have behov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre på almindelige vilkår, er personen åbenlyst uddannelsesparat.
Stk. 4. En person er aktivitetsparat efter § 1, nr. 13, hvis personen vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på almindelige vilkår.
§ 3. En person, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse, og som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, modtager kontanthjælp eller integrationsydelse alene på grund af ledighed, hvis personen vurderes som jobparat, det vil sige, hvis personen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder.
Stk. 2. En person, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse, og som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, modtager kontanthjælp eller integrationsydelse ikke alene på grund af ledighed, hvis personen vurderes som aktivitetsparat, det vil sige, hvis personen vurderes ikke at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder.
Stk. 3. Sker der væsentlige ændringer i personens forhold, eller fremkommer der nye oplysninger, der kan have betydning for vurderingen efter stk. 1 og 2, foretages der en ny vurdering.
Kommunal
