Bliv abonnent
Annonce
Om  
Alice Morsbøl

Sundhedschef skifter Hjørring ud med Ringsted

6. februar 2018 kl. 13.10

Alice Morsbøl bliver fra marts 2018 ny social- og sundhedschef i Ringsted Kommune. 

Det skriver mediet Danske kommuner

Morsbøl kommer fra en stilling som sundheds- og ældrechef i Hjørring kommune. Bag sig har hun mere end 14 års ledelseserfaring i det offentlige, og det er derfor en erfaren kvinde, der fra marts indtager chefstillingen.

Når direktøren for social- og arbejdsmarkedsområdet i Ringsted Kommune, Andreas Jegstrup, skal sætte ord på sin nye kollega, er det da også blandt andet den store ledelseserfaring, der bliver fremhævet: 

"Alice Morsbøl har solid ledelseserfaring og er vant til at stå i spidsen for strategisk udvikling og forandring i offentlige organisationer. Hun har desuden et indgående kendskab til flere af de store velfærdsopgaver, vi skal løfte i kommunen. Det giver hende en stærk profil til den rolle, hun skal have her i Ringsted Kommune", udtaler Andreas Jegstrup ifølge Danske kommuner.

Selv siger Morsbøl, at hun især ser frem til at arbejde med Ringsted Kommunes rehabiliteringsstrategi:

"Jeg glæder mig til at begynde som centerchef i Ringsted Kommune. Det brede ledelsesansvar i Social- og Sundhedscentret giver mulighed for at arbejde helhedsorienteret på tværs af forskellige fagligheder, og Ringsted Kommune er med sin rehabiliteringsstrategi midt i en spændende og ambitiøs udvikling, som jeg ser frem til at tage del i," udtaler Alice Morsbøl ifølge Danske kommuner. 

Alice Morsbøl er uddannet cand.oecon. fra Syddansk Universitet i 2004, men har også en uddannelse som fysioterapeut fra samme universitet i 1983 bag sig. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026