Teleforlig samler Folketinget: Nu må københavnerne klare sig selv
TELE: Nyt teleforlig giver unison opbakning til regeringens ønske om, at byboere ikke længere skal få økonomisk hjælp til hurtigere bredbånd. Eneste måde, vi kan skabe et digitalt sammenhængende Danmark, siger Lars Chr. Lilleholt (V).
Klaus Ulrik Mortensen
Journalist
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørDet kan ikke være rigtigt, at vi skal til at give støtte til de større byer. Det skal ske af sig selv. Det skal selskaberne selv gøre. Det er nonsens at bruge penge på at hjælpe selskaberne med at grave mellem kunder, der bor to meter fra hinanden.
Jan Rytkjær Callesen
It- og teleordfører, Dansk Folkeparti
En forøget bredbåndspulje målrettet tyndtbefolkede områder
Parterne er enige om at foretage følgende justeringer af rammerne for tilskud fra bredbåndspuljen med henblik på i endnu højere grad at målrette puljen mod tyndtbefolkede områder:
- Byzoneadresser i bykommuner kan ikke længere søge tilskud.
- Der indføres et nyt kriterie, der giver point for andel af landzoneadresser i land- og yderkommuner (+ 10 pct.)
- Grænsen for maksimale point nedsættes til 50 adresser, og kriteriet tillægges mindre vægt (- 10 pct.)
- Egenbetaling på mindst 4.000 kr. pr. adresse i gennemsnit.
- Kriterium om andel af egenbetaling ændres til fast beløb. Der gives ikke point for minimums egenbetalingen på 4.000 kr., og maksimum point gives for ekstra egenbetaling ved 10.000 kr.
- Grænsen for maksimalt, gennemsnitligt tilskud på 70.000 kr. ændres til en grænse for støtteintensitet på 2/3 af projektets omkostninger i tilskud fra bredbåndspuljen.
Én trend samler det politiske Danmark: Og det er, at der tilsyneladende ikke er mange stemmer i at tale københavnernes sag.
Torsdag aften tonede en række relativt ukendte ansigter op på danskernes tv-skærme.
Anført af tele- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt (V) skulle de ved et såkaldt doorstep på Stormgade i København præsentere det teleforlig, som skal sikre, at alle danskere i 2020 er forkælet med en bredbåndshastighed på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload.
Her er hovedpunkterne i teleforliget:
1. En forøget bredbåndspulje målrettet tyndtbefolkede områder
Parterne er enige om at foretage følgende justeringer af rammerne for tilskud fra bredbåndspuljen med henblik på i endnu højere grad at målrette puljen mod tyndtbefolkede områder:
Parterne er derudover enige om at forøge bredbåndspuljen med 60 millioner kroner i 2018, så der i alt udmøntes 100 millioner kroner i 2018. Der gennemføres en evaluering af puljen i 2020, herunder effekterne af stigningen i egenbetalingen.
2. Klare rammer for kommunernes indsats for lokal dækning
Parterne er enige om at indføre en ny hjemmel i teleloven, der sætter klare rammer for, hvordan kommunerne kan støtte udrulning af mobil- og bredbåndsinfrastruktur uden at påvirke konkurrencen på markedet negativt.
3. Fokus på kommunal sagsbehandling, masteleje med videre
Parterne er enige om at henstille til kommunerne, at de skal sikre optimale rammer for udrulningen af digital infrastruktur i lokale områder.
4. Etablering af et brancheforum
Parterne er enige om, at der nedsættes et nyt brancheforum i regi af Energistyrelsen som erstatning for Teleforum, der blev etableret i 2004. Forummet vil i første omgang have fokus på fremme af udrulningen af 5G i Danmark.
5. Styrkede muligheder for machine-to-machine-tjenester i Danmark
Parterne er enige om at ændre teleloven således, at gruppen af aktører, der kan tildeles nummerressourcer til såkaldte machine-to-machine-tjenester (M2M), ikke kun er teleselskaber, men også virksomheder og offentlige myndigheder, der anvender M2M-løsninger.
6. Ophævelse af bredbåndsgarantiordningen
Parterne er enige om at ophæve reglerne i teleloven om bredbåndsgarantiordningen fra 2013, da de aldrig er blevet anvendt i praksis og ikke længere vurderes at være nødvendige.
Kommunal
