
Klimapartiet Momentum, som blev stiftet af Theresa Scavenius i marts måned, har offentliggjort seks kandidater til det kommende kommunalvalg i København.
Det fremgår på Momentums hjemmeside.
Theresa Scavenius, der til daglig forsker i klimapolitik og tidligere medlem af Radikale Venstre og senere folketingskandidat for Alternativet, bliver partiets spidskandidat.
“Vi vil give københavnerne mulighed for at stemme på et rent klimaparti, der vil løse klimakrisen. Vores prioriteter er klokkeklare, så hvis københavnerne mener, at klimakrisen skal være politikernes allerhøjeste prioritet, så skal de stemme på klimapartiet Momentum 16. november,” siger Theresa Scavenius og fortsætter:
”Vi tager udgangspunkt i klimavidenskaben og mener, at borgerne i København skal leve indenfor planetens grænser. Det kræver en benhård prioritering og drastisk omlægning af vores hverdag.”
I alt har Momentum seks kandidater til kommunalvalget i København:
- Theresa Scavenius, klimapolitisk forsker
- Mikkel Bahl, journalist og politisk rådgiver
- Sofie Groth, psykolog
- Jan Vejnaa Hansen, civilingeniør
- Marie Groth Kruse, antropolog og international rådgiver
- Anton Castro, kommunikationsrådgiver.
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"



















