Bliv abonnent
Annonce
Om  
Claus Larsen-Jensen
Thomas Thors

Tidligere MF'er melder sig ind i kampen om borgmesterposten på Bornholm

12. januar 2021 kl. 13.45

Tidligere medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet Claus Larsen-Jensen (S) går efter borgmesterposten på Bornholm.

Det skriver TV 2 Bornholm

Claus Larsen-Jensen er dog ikke den eneste socialdemokrat, der er interesseret i borgmesterkæden på Bornholm. Øens nuværende borgmester, Thomas Thors (S), der blot har siddet på posten i en uge, går også efter spindskandidaturet ved kommunalvalget til november.

Claus Larsen-Jensen mener selv, at han kan være et frisk pust i kommunalpolitikken på øen.

"Jeg tror, mange på Bornholm synes, der trænger til lidt fornyelse i kommunalpolitikken. Det mener jeg, at jeg kan bidrage med. Der er sket mange positive ting under Winni Grosbøll, og sådan set også med Thomas Thors som formand for havnen, men jeg tror, vi skal videre. Jeg tror, der er en række udfordringer og muligheder, som det er vigtigt, at der er en offensiv tilgang til," siger Claus Larsen-Jensen til TV 2 Bornholm.

Claus Larsen-Jensen sad i Folketinget fra 1998 til 2005. Han var også midlertidigt medlem som suppleant for Lea Wermelin (S) i 2017-2018. Fra 2013 til 2014 var han desuden medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026