Årets modtagere af Dristighedsprisen er arkitekterne Anna Mette Exner og Anders Lendager. Det skriver Statens Kunstfond i en pressemeddelelse.
De to arkitekter belønnes for deres arbejde med henholdsvis bevaringsværdigt betonbyggeri og bæredygtighed.
Anna Mette Exner modtager prisen for at sætte fokus på de bevaringsværdige kvaliteter i betonbyggeriet i Gellerup i Aarhus. En proces, der har krævet overskud og opfindsomhed, lyder det i Arkitekturudvalgets begrundelse.
"Med sin faglige indsigt, sit gode humør og sin ukuelighed, har Anna Mette Exner kastet sig ind i en kulturel rehabiliteringsproces, der kræver overskud, opfindsomhed og tålmodighed," skriver Arkitekturudvalget.
Anders Lendager belønnes for sit arbejde med bæredygtighed. Han står blandt andet bag de bæredygtige byggerier Upcycle Studies og Ressourcerækkerne i København.
"Med en vedholdende nerve og en ukuelig evne til at omsætte ord til handling, har Lendager Group formået at sætte bæredygtighed på dagsordenen i flere markante pionerprojekter," skriver Arkitekturudvalget i dets begrundelse.
Priserne bliver uddelt mandag, og de to arkitekter modtager hver 50.000 kroner.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"
























