Troels Lund: Her giver planloven problemer

Med regeringens varslede liberalisering af planloven på trapperne, sætter erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) fingeren på, hvor den nuværende planlov skaber problemer.

Det handler først og fremmest om virksomheders mulighed for udvikling, lyder det fra ministeren. Han peger specifikt på, at planloven begrænser, hvor mange medarbejdere og kvadratmeter en virksomhed må have, før den skal flyttes til et industriområde.

”Hvis vi førhen havde haft den lovgivning, vi har i dag, var der aldrig blevet etableret en Danfoss og en Grundfoss,” siger Troels Lund Poulsen.

Det er især problemer med udvikling i kystnærhedszonen, der har ministerens opmærksomhed. Her peger han også på, at der stilles krav til, at virksomhederne har relation i fiskeri eller landbrug.

Regeringens præmis bygger på en falsk forestilling om, at intet kan lade sig gøre i kystnærhedszonen.

Michael L. Jess
Direktør DN, Natur og Plan

”Hvordan definerer man lige det i dag? Det var meget nemmere for år tilbage,” siger Troels Lund Poulsen.

Kystnærhedszonen dækker over den zone, der går fra strandbeskyttelseslinjen (fra vandkanten til 300 meter inde i landet) til tre kilometer ind i landet.

Ministeren peger også på, at Natur- og Miljøklagenævnet træffer afgørelser, der kan gøre det svært at få lov til at opstille mobilmaster i det åbne land. Derfor er der brug for moderne og klarere regler, lyder det.

Der er dog grænser for liberaliseringen af planloven og selvbestemmelse til kommunerne. En ny planlov vil stadig have statslige interesser, lyder det.

”Jeg vil stadig vogte de statslige interesser, men der bliver færre statslige interesser i fremtiden, end der er i dag,” siger Troels Lund Poulsen.

DN: Der bygges allerede nok i kystnærhedszonen
Ministeren var fredag inviteret til en konference om planloven sammen med en række andre organisationer, afholdt af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.*

Her påpegede DN, at de varslede ændringers fokus på kystnærhedszonen giver ingen mening, hvis man spørger DN. Organisationen har fået DCE til at lave en undersøgelse af urbaniseringen i området.

Undersøgelsen viser, at bebyggelse i kystnærhedszonen fra 1990 til 2014 er steget med 0,81 procent. Trods særlige regler i zonen, er det mere end i resten af landet, hvor det er steget med 0,79 procent.

”Hvis vi ikke allerede havde en kystnærhedszone, så havde det her været et argument for, at vi skulle have det. Der er noget, der skal styres bedre her,” siger Michael L. Jess, der er direktør hos DN Natur og Plan.

Tallene fra DCE's rapport modbeviser ifølge DN regeringens påstand om, at planloven laver voldsomme begrænsninger.

”Regeringens præmis bygger på en falsk forestilling om, at intet kan lade sig gøre i kystnærhedszonen,” siger Michael L. Jess.

Han kritiserer også regeringens hensigter med planloven, der i hans optik ikke det rette formål med planloven:

”For første gang nogensinde vil vi få en planlov, der ikke har til formål at få et bedre bebygget miljø, et smukkere landskab eller en rigere natur,” siger Michael L. Jess.

Forsker: Planloven er ikke problemet
Den manglende vækst i landdistrikterne skyldes ikke planloven. Sådan lyder det fra Hanne Bat Finke, der er forsker hos Syddansk Universitets Center for Landdistrikter. Hun har sammen med to kollegaer lavet et forskningsprojekt om planloven.

Forskningen konkluderer, at der findes mange muligheder inden for den nuværende planlov, der vil gøre livet lettere for erhvervslivet. Derfor bør man med fordel i stedet undersøge forvaltningen af planloven:

”Det er ikke planloven, men i højere grad forvaltningen af planloven, der er udfordringen,” siger Hanne Bat Finke.

Regeringen fremlægger i november sit udspil om vækst og udvikling i hele Danmark, hvor liberalisering af planloven indgår.

* Tilføjet 28.10.2015 kl. 11:37