
Michael Reiter har i sin karriere som DR-journalist og korrespondent beskæftiget sig intenst med tysk politik.
Han har blandt andet været DR-korrespondent i Tyskland i over ti år.
Fra 5. januar tager Michael Reiters forhold til Tyskland en ny drejning, da han tiltræder stillingen som presse- og kulturchef for Tysklands ambassade i København.
Det skriver han i et opslag på Linkedin.
"De af jer, der især kender mig fra mit arbejde som DRs korrespondent i Tyskland, ved, at jeg brænder lyslevende for at bygge bro mellem danskerne og vores store nabo mod syd. Derfor ser jeg mit kommende job på ambassaden som den perfekte mulighed for at videreføre netop den mission – ikke mindst i en tid hvor nære naboskaber i Europa er vigtigere end nogensinde før," skriver Michael Reiter.
Michael Reiter kommer senest fra DR, hvor han har været siden 2012. Som korrespondent dækkede han Tyskland fra 2012 til 2023.
Han har de sidste par år dækket Tyskland, Europa, USA og diverse konfliktzoner som nyhedsjournalist for TV Avisen.
Stillingen som presse- og kulturchef for Tysklands ambassade i København var senest besat af Lasse Peter Rodewald, der sad på stillingen fra 2017 til november 2025.
Lasse Peter Rodewald stopper, da han er tiltrådt som generalsekretær for Sydslesvigsk Forening.
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"




















