Medieaktører: Nye EU-krav kan true demokratiet, da de presser medier til at afvise politiske reklamer

Falsk indhold kan sløre politiske budskaber

Det vil kræve betydelige investeringer i ny teknologisk infrastruktur, hvilket for mange af de danske medier vil være urealistisk og stik imod lovudkastets vurdering om, at reglerne ikke vil medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Samtidig er medierne ofte afhængige af store tredjepartsteknologier som eksempelvis Google, der allerede har meldt ud, at de ikke vil understøtte politisk reklame, hvilket gør det næsten umuligt at leve op til kravene. 

Dermed vil de troværdige medier, der løfter et demokratisk ansvar ved at faktatjekke og efterprøve oplysninger, gå glip af væsentlige indtægter. Indtægter, hvoraf en stor del formodentlig i stedet vil tilflyde især Meta, der er selskabet bag Facebook.

De sociale platforme eller "walled gardens," som de også kaldes, vil have lettere ved at leve op til reglerne, da de netop ikke er afhængige af et åbent annoncemarked og ikke skal forholde sig til mange forskellige åbne teknologier, der sikrer valgfrihed og konkurrence.  

Politiske budskaber kan dermed i endnu højere grad blive sammenblandet med falsk indhold. 

Karl Erik Stougaard, Signe Skarequist og Thomas Lue Lytzen
Formænd for hhv. redaktionelt og kommercielt udvalg, Danske Medier, og formand, IAB Advisory Board

Til gengæld opererer de efter helt andre standarder for troværdighed og gennemsigtighed og ganske uden tanke for demokratiets bedste.

Et klokkeklart bevis herpå er Meta-ejer Mark Zuckerbergs beslutning om at fyre Facebooks faktatjekkere på et tidspunkt, hvor borgerne har brug for flere til at verificere strømmen af informationer på de digitale platforme – ikke færre.

Politiske budskaber kan dermed i endnu højere grad blive sammenblandet med falsk indhold. 

Rigide regler presser medier

Det var på ingen måde hensigten med den nye EU-forordning at fjerne indtægter fra ansvarlige medier, der er under voldsomt økonomisk pres, og flytte dem til Meta – nærmere tværtimod. Men det er svært at se, hvordan det kan undgås, når medierne bliver underlagt så rigide regler. 

En ting er den økonomiske konsekvens for medierne. Noget andet er konsekvensen for de politiske partier. De mister adgangen til at dele deres budskaber med en stor del af befolkningen via medier, som brugerne har tillid til.

Også heri ligger et betydeligt demokratisk tab, og igen står det i direkte modstrid med intentionerne i EU-forordningen. 

Ved det kommende kommunalvalg vil dette betyde en væsentlig begrænsning af mulighederne for at nå ud til lokale vælgere med relevante budskaber, og det vil gå ud over borgernes engagement i lokale spørgsmål. 

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) sagde forleden til Berlingske: "Personligt gør det mig vred at se, hvordan personer kan sprede dybt skadelige løgne om Danmark på sociale medier, og jeg er generelt bekymret over den rolle, som tech-giganterne spiller i vores samfund."

Den bekymring deler vi. Vi opfordrer på den baggrund Kulturministeriet til dialog med mediebranchen forud for den videre udformning af reglerne for politiske reklamer.

Det er vigtigt, at det gøres rigtigt med teknologisk indsigt og med respekt for intentionen om at værne borgerne mod endnu flere fake news og mørke kræfter, der kun ønsker at sprede desinformation og kaos.