V og K savner konkrete svar: Hvordan vil Wammen pludselig skaffe 40.000 ekstra sæt hænder?

Regeringen har haft mere end tre år til at lave reformer, der får flere i arbejde, og derfor er det "ringe," at finansministeren ikke brugte 2030-planen til at vise vejen derhen, lyder det fra Venstre og Konservative. Reformerne er på vej, lover finansminister, Nicolai Wammen (S).

Der blevet lover reformer i stor stil, da Nicolai Wammen (S) fredag præsenterede regeringens 2030-plan.
Der blevet lover reformer i stor stil, da Nicolai Wammen (S) fredag præsenterede regeringens 2030-plan.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

Det er en "gratis omgang" og "fugle på taget," når finansminister Nicolai Wammen (S) siger, at regeringen vil gå efter at få tusindvis af mennesker ud på det danske arbejdsmarked med nye reformer over de kommende år.

Den socialdemokratiske topminister har nemlig ikke fremlagt, hvilke reformer der konkret skal laves for at få det til at ske, og derfor stikker han blår i øjnene på vælgerne frem mod det nært forestående folketingsvalg.

Sådan lyder kritikken fra Venstre og Konservative, efter finansministeren fredag præsenterede regeringens 2030-plan. Planen er kort fortalt er regeringens bud på den økonomiske politik for resten af årtiet.

"Det er en gratis omgang, når man siger, at man vil fremlægge initiativer, når man allerede har haft regeringsmagten i mere end tre år. Så har man jo haft chancen for at gøre noget for at få flere i arbejde. Det er ikke en plan, men en stilstandspolitik uden nogle initiativer. Det er meget ringe, synes jeg," siger Rasmus Jarlov, der er finansordfører for Konservative.

Samme toner kommer fra Troels Lund Poulsen. Han er finansordfører for Venstre.

"Det er fugle på taget. Der er ikke svært at at pege på nogle indsatsområder. Det svære er at realisere det. Der er jo en masse viden på de her områder, som man kunne bruge til at fremlægge konkrete forslag. Men det vil man ikke, fordi det enten koster penge eller kræver nogle ubehagelige politiske beslutninger frem mod et valg," siger han.

Vurderingen er den samme hos Michael Svarer, professor ved Institut for økonomi på Aarhus Universitet.

"Regeringen kommer ikke med nogle redskaber til, hvordan det skal lykkes, så det mangler vi svar på," siger han.

Ingen hurtige løsninger

Michael Svarer og de to borgerlige partier, der begge kandiderer til statsministerposten, henviser til et af de store slagnumre i planen, nemlig "ambitionen" om "at fortsætte en reformkurs, hvor målet er at få flere i arbejde med de rette kompetencer."

Regeringen peger specifikt på "otte indsatsområder", der i alt skal "øge beskæftigelsen med op til 40.000 fuldtidspersoner frem mod 2030."

I 2030-planen er der dog ikke et eneste bud på, hvordan regeringen vil sikre, at de store ambitioner skal udmøntes i virkelighedens verden.

De kommer senere, forklarede Wammen på pressemødet i Finansministeriet.

“Vi vil i de kommende år fremlægge forslag til, hvordan de 40.000 kan bevæge sig fra potentialer til – for så mange som muligst vedkommende – at blive til reformer, som også giver hænderne derude,” lød det.

I stedet har Finansministeriet oplistet en række områder, hvor der er noget at hente for de politikere, der ønsker at skaffe flere hænder til virksomhederne og det offentlige, der i en årrække har skreget på mere arbejdskraft.

Den største post, som ifølge ministeriets beregninger kan skaffe hele 9000 ekstra i beskæftigelse, vil regeringen finde ved at "reducere sygefraværet" og sørge for, at "færre" er på deltid.

7.500 skal der findes blandt "voksne, der står langvarigt udenfor arbejdsfællesskabet," mens 8.000 skal komme ved at få at få flere "med ikke vestlig baggrund" til at "deltage på arbejdsmarkedet."

Nicolai Wammen henviste til, at der blandt andet bliver arbejdet videre med konkrete politiske løsninger i regi af den såkaldte reformkommission med økonomiprofessor Nina Smith i spidsen.

Det er oplagt, at regeringen og kommissionen retter blikket mod de konkrete områder, siger Michael Svarer.

"Det er jo målsætninger, som alle partier bakker op om. Det er bare svært, for vi taler om nogle grupper, der ikke reagerer på de incitamenter, der er i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Det er der både sundhedsmæssige, kulturelle og sociale årsager til. Der er helt sikkert ingen hurtige løsninger, for så ville de være gennemførte," siger han og fortsætter:

"Nu er problemerne så lagt over i en kommission, men den mangler jo også stadig at fortælle os, hvad man kan gøre. På den måde kan man ikke sige, at regeringen er nået i mål med ambitionen om at bruge andengenerationsreformer," siger han.

Her ser regeringen et "beskæftigelespotentiale"

1. Flere unge som gennemfører en faglært uddannelse: 1.000
2. Flere med ikke-vestlig baggrund skal deltage på arbejdsmarkedet: 8.000
3. Færre voksne der langvarigt står uden for arbejdsfællesskabet: 7.500
4. Færre unge som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse: 4.000
5. Flere seniorer skal have lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet: 7.500
6. Reduceret sygefravær og færre med deltid: 9.000
7. Kompetencer der passer til fremtidens behov: Ingen potentialeberegning
8. Flere ufaglærte voksne skal opkvalificeres: 3.500
I alt (korrigeret for overlap): 40.000

Kilde: Regeringens 2030-plan: Et grønnere, sikrere og stærkere Danmark

Venstre kommer snart med 2030-plan

På pressemødet spurgt en række af journalisterne ind til de manglede konkrete forslag.

Her henviste Nicolai Wammen blandt andet til regeringens forslag om en 37-timers arbejdspligt for personer med et stort integrationsbehov.

"Det er én vej. Det kan ikke løse alle problemerne, men det er udtryk for, hvad vi ønsker at gøre her," sagde Nicolai Wammen.

Ifølge Finansministeriets egne tal har regeringen i alt øget den strukturelle beskæftigelse med "1.700 fuldtidspersoner i 2030 ved tiltag besluttet siden folketingsvalget 2019."

Regeringen peger videre på, at den kan skaffe 6.100 ekstra sæt hænder, hvis Folketinget stemmer ja til alle forslagene i reformpakken "Danmark kan mere III".

Men det er slet ikke godt nok, lyder det fra Rasmus Jarlov.

Han peger blandt andet på en genindførelse af kontanthjælpsloftet og en afskaffelse af Arne-pensionen som to måder, hvorpå Konservative vil øge arbejdsudbuddet.

Venstres Troels Lund Poulsen vil ikke give et klart svar på, hvordan Venstre vil skaffe flere hænder.

"Det kan du få et klart svar på, når vi fremlægger vores 2030-plan," siger han.

Hvornår gør I det?

"Det gør vi i løbet af kort tid. Det gør vi, inden vi møder vælgerne."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Rasmus Jarlov

MF (K), formand for Folketingets Forsvarsudvalg
cand.merc. (Handelshøjskolen i København 2003)

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)

0:000:00