Venstre: Statsministerens vilde idé er slet ikke så vild igen

Af Anni Matthiesen (V)
Kommunalordfører

På talerstolen til Folketingets åbning den 6. oktober 2020 sagde Mette Frederiksen, at hun havde fået ”en lidt vild idé”.

En vild idé om at give syv kommuner næsten ubegrænset frihed på enten folkeskole-, dagtilbuds- eller ældreområdet.

Det er en god idé. Det medgiver jeg gerne.

Problemet med statsministerens vilde idé er bare, at den ikke er så vild og nytænkende, som hun ellers får det til at lyde.

For hvorfor begrænse forsøget til folkeskole-, dagtilbuds- og ældreområdet? Og hvorfor begrænse det til kun syv kommuner? 

Det er de borgerlige partier, der har været drivkraften bag tanken om frikommuner.

Vi mener, at man bør udvide og udbrede frikommuneforsøget, så endnu flere kommuner kan indgå i forsøget, og  endnu flere områder som eksempelvis miljø-, klima- og beskæftigelsesområdet kan indgå. 

Anni Matthiesen (V)
Kommunalordfører

Ja, helt konkret indførte Venstre sammen med Konservative, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne frikommunetanken med finansloven for 2011.

En tanke, der sidenhen har dannet grundlag for tre bølger af frikommuneforsøg. Alle forsøgene er igangsat, fordi vi tror på, at man med mere frihed kan opnå bedre løsninger i kommunerne – og i sidste ende bedre velfærd for borgerne.

Udvid forsøget
Derfor byder jeg da også statsministerens ”vilde idé” velkommen. Men den kan blive endnu vildere i min optik.

Selvom regeringen glædeligvis nu har set lyset i frikommuneforsøgene, mener vi i Venstre, at det ikke er tilstrækkeligt.

Vi mener, at man bør udvide og udbrede frikommuneforsøget, så endnu flere kommuner kan indgå i forsøget, og  endnu flere områder som eksempelvis miljø-, klima- og beskæftigelsesområdet kan indgå. 

Evalueringen af det første frikommuneforsøg viste, at ordningen har skabt en bedre ressourceudnyttelse og effektivitet i kommunerne, og at gevinsten er blevet brugt til at forbedre kvaliteten af servicen over for borgerne.

Derfor var det ærgerligt, at den nuværende regering valgte at droppe det tredje frikommuneforsøg med den begrundelse, at regeringen ønskede at finde nye løsninger i forbindelse med deres nærhedsreform.

Det er vi fortsat uforstående overfor.

Viljen er der
Jeg er overbevist om, at der er nogle lavthængende – og måske endda også højthængende – frugter at hente, hvis vi bare har modet til at sætte kommunerne fri og stole på deres kompetencer og vilje til at yde bedre velfærd til fordel for borgerne.

Vi ved, at rigtig mange kommuner har viljen til det.

Vejle Kommune har allerede efterspurgt at blive klimafrikommune, så der kan sættes endnu mere fart på den grønne omstilling. Derudover har Fredensborg Kommune også sendt et brev til statsministeren i håb om at blive frikommune på beskæftigelsesområdet.

Mange kommuner har i tiden under corona oplevet at skulle nytænke hele beskæftigelsesindsatsen og møde borgerne på anden vis. Og nogle påpeger, at de har haft stor succes med nytænkningen.

Sæt flere kommuner fri
Flere kommuner har altså fået blod på tanden og er overbeviste om, at de med øget frihed kan skabe øget velfærd for borgerne. Det mener jeg, at vi selvfølgelig skal understøtte kommunerne i. Vi skal understøtte de kommuner, som ønsker at sætte borgeren i centrum. 

For frikommuneforsøgene har været med til at skabe et samarbejde mellem kommuner og regeringer om at afbureaukratisere, effektivisere og forbedre styringen i den offentlige sektor.

De leder til nye måder at gøre tingene på. De skaber mere kvalitet for pengene og mere tid til kernevelfærden i landets kommuner. Noget, som er til stor gavn for både borgere og medarbejdere.

Derfor har jeg en klar opfordring til regeringen. Lad os sætte endnu flere kommuner fri af statslig styring på endnu flere områder.

Lad os sammen forbedre velfærden til gavn for hele Danmark.