Debat

VIA: Løser vi lærermanglen, vil det automatisk gavne drengene

Man kan ikke lave en nålestiksoperation for drenge uden at løse skolens helt grundlæggende udfordringer, skriver Andreas Rasch-Christensen.

En sjettedel af de færdiguddannede lærere, der rent faktisk får job i folkeskolen, forlader den igen i løbet af det første år, skriver Andreas Rasch-Christensen.
En sjettedel af de færdiguddannede lærere, der rent faktisk får job i folkeskolen, forlader den igen i løbet af det første år, skriver Andreas Rasch-Christensen.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Andreas Rasch-Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I mange år har man kunnet spore forskelle mellem piger og drenges faglige resultater i skolen. Lidt tilbagelænet fristes man til at sige, sådan er det bare, sådan har det altid været, og det udligner sig med årene.

Det sidste er i hvert fald ikke rigtigt. Ikke længere. Tidligere udlignede forskellene sig tilnærmelsesvis i løbet af ungdomsuddannelser, men det gør det ikke mere.

Det er umiddelbart heller ingen naturlov, at drenge skal have lavere afgangskarakterer end piger. Nogle skoler har adresseret udfordringen. På Jels skole har man gennem en længere periode haft et fokus på at skabe en varieret undervisning i udskolingen ved blandt andet at tilbyde E-sport og Astronaut-forløb.

Fakta

Køn og karakterer

Hvorfor er der forskel på drenge og pigers faglighed i skolen, og hvordan kommer man den forskel til livs? Det skal en ny ekspertgruppe undersøge.

Ekspertgruppen er nedsat af regeringen og skal afrapportere til børne- og undervisningsministeren i foråret 2023.

I en ny temadebat beder Altinget forskere og debattører om input til ekspertgruppens arbejde.

Intentionen har været at styrke alle elever. Både piger og drenge. Skolen har dog rettet et blik på, hvad det betyder for drenges motivation og faglige udvikling.

På Gildbroskolen i Ishøj haltede de etniske drenge rent fagligt bagefter pigerne. Den udvikling lader skolen til at have vendt ved opprioritering af dansk som andetsprog, hvor der bygges bro mellem elevernes hverdagssprog og fagsproget.

Fælles for disse og andre indsatser er ikke et forsøg på at indrette en skole særligt for drenge.

Forskellige indsatser knyttes kvalificeret an til de elevgrupper, som går på skolen, hvad enten det nu er særlige udskolingslinjer eller sproglige forløb. Det understøtter alle elevers faglige udvikling. Også drengenes.

Mangel på lærere

Den danske folkeskole står med nogle helt basale udfordringer, som, hvis de løses, formodentlig i sig selv vil gavne alle elever.

Der mangler som bekendt uddannede lærere. For få søger uddannelsen, for mange falder fra og blandt de færdiguddannede, er der for få, der ønsker ansættelse i folkeskolen.

Dertil kommer, at en sjettedel af de færdiguddannede, der rent faktisk får job i folkeskolen, forlader den igen i løbet af det første år.

Det at være flittig i skolen forbindes med noget negativt

Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

En del af disse og andre søger mod de frie grundskoler, selvom lønniveauet er gennemsnitsligt lavere end i folkeskolen.

Jeg nævner ikke dette for at afspore debatten fra at have et berettiget fokus på forskelle i drenge og pigers faglige udvikling.

Der er blot nogle helt grundlæggende og elementære betingelser, der skal være til stede, hvis skolen skal bedrive god undervisning, og gør den det, så gavner det også drengenes faglige udvikling. Det kommer alle elevers faglige udvikling til gavn.

Bekymringen er, at man med den ene hånd vil lave nålestiksoperationer, der skal understøtte drengene, mens man med den anden ikke hjælper med at løse skolens helt grundlæggende udfordringer og understøtter skolens overordnede formål.

Flittighed og prestige

Ved et oplæg for otte lærerkredse blev det nævnt, at udeskole kunne gavne elever, der ellers led af lidt manglende motivation.

Forskning indikerer, at udeskole netop kan styrke elevers motivation, men kun hvis den kobles til fagenes formål og har rammer omkring sig, hvor det kan lade sig gøre.

Forløb i historie, hvor man opdager og oplever mindesmærker fra besættelsestiden, kræver tid og ressourcer.

Der er andre relevante forskningsresultater, der kan inddrages i bestræbelsen på at motivere drengene i skolen.

Læs også

For eksempel viser et nordisk studie, at fædres manglende involvering i skolens skole-hjem-samarbejde kan have den sideeffekt, at deres sønner afkoder det som om, at skolen ikke har prestige.

Studiet peger også på, at der blandt drengefællesskaber ofte er en kultur, hvor det at være flittig i skolen forbindes med noget negativt.

Det lader altså til, at udeskolens fokus på praksisfaglighed og andre undervisningsrelaterede tiltag også skal understøttes af en kultur, hvor alle elever oplever, at det er godt at være flittig og ville fordybe sig i fagene.

Alt det kan bare ikke lade sig gøre uden nok uddannede lærere, der har rammer til at bedrive god undervisning med afsæt i skolens formål.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Rasch-Christensen

Forsknings- og udviklingschef, VIA University College
cand.mag. i historie og samfundsfag (Aarhus Uni. 1998), ph.d.

0:000:00