Arbejdsmarked
Katherine Richardson er medlem af klimarådet og professor i biologisk oceanografi samt leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet. Professoren forsker i hvordan menneskelige aktiviteter påvirker jordens overordnede miljøtilstand og lægger ud med at slå fast, at vi må tænke klima og biodiversitet sammen for at løse klimaudfordringer. Meget handler om få lovningen ajourført, men der er andet at gøre, og alle har et ansvar. "Når man ser bort fra vores energisystem, har vi et af de højeste klimaaftryk i verden, så vi er nødt til at regulere vores adfærd og ændre vaner, hvis ikke vi skal blive overhalet indenom konkurrencemæssigt"
"Corona har vist, at vi alle er i stand til at ændre adfærd på én dag. Så snart vi kan se, at noget er alvor, og at der er noget i det for os selv, kan vi få nye vaner - meget hurtigt. Det samme ville gøre sig gældende, hvis vi tog klimaaftrykket fra vores fødevareforbrug mere alvorligt, og besluttede at skulle spise mere klimavenligt. Her kunne officielle retningslinjer og krav til offentlige institutioner hjælpe godt på vej," siger Katherine Richardson og uddyber:
" data-person="{{person}}" data-title="Medlem af Klimarådet og professor i biologisk oceanografi samt leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet" data-position="right">
Medlem af Klimarådet og professor i biologisk oceanografi samt leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet
"Retorik er også vigtigt. Kødfrie dage lugter af afsavn, så det ville hjælpe at kalde vegetarisk, hvad det er - sund og velsmagende mad. Vi har opbygget et narrativ om, at vi ikke skal bekymre os og ikke behøver at ændre vores adfærd. Men vi er nødt til at få et nyt narrativ og handle anderledes i den måde, vi forbruger på. Hvis vi kan se, det har værdi for os selv, går udviklingen hurtigere".
Cirkulær økonomi kræver rammer
Professor Katherine Richardson tror på, at udviklingen er på vej, og at vi i 2050 genbruger mere, end vi forbruger, og dér for længst har vænnet os til, at varer og ydelser er fastsat med hensyn til klima og klode. Desuden har hun tillid til ungdommen, der er skolet anderledes end den voksne generation, som beslutningstagerne tilhører.
"I Danmark føler vi, at vi er foran, men det er vi ikke. For eksempel investerer Holland massivt i cirkulært landbrug og skærer ned på deres kødproduktion. Når man ser bort fra vores energisystem, har vi et af de højeste klimaaftryk i verden, så vi er nødt til at regulere vores adfærd og ændre vaner, hvis ikke vi skal blive overhalet indenom konkurrencemæssigt. Selv om hver enkelt har et ansvar, får vi som samfund mest valuta for pengene, hvis vi stiller krav til virksomhederne og regulerer ved hjælp af lovgivning," siger Katherine Richardson.
Underdirektør og ansvarlig for DI's Miljøpolitik og cirkulær økonomi
Hos Dansk Industri er der principiel enighed, men som varetagere af virksomhedernes interesser er perspektivet lidt anderledes. Som underdirektør og ansvarlig for DI's Miljøpolitik og cirkulær økonomi fortæller Karin Klitgaard:
"Virksomhederne vil gerne bidrage til cirkulære forretningsmodeller, men de har ikke altid rammerne til det. På fødevareområdet spiller emballage for eksempel en stor rolle for, hvor bæredygtigt vi kan forbruge, og her er lovgivningen ikke fulgt med udviklingen. Den cirkulære rejse kan være lang - råvarer, produktion, forbrug, genanvendelse - så vi kan kun skabe gode løsninger gennem samarbejde i hele værdikæden".
DI har et mål om at reducere affaldsmængderne med 20 procent i 2030, og et af de oplagte indsatsområder er overflødige emballager og plast. Men som Karin Klitgaard minder om, er plast også med til at beskytte fødevarer, så det er et godt eksempel på, at der ikke altid er enkle svar, og på hvorfor der er brug for nye standarder for blandt andet genanvendte materialer. Det er helt afgørende for genanvendelse i stor skala, at der ikke opstår usikkerhed om materialernes kvalitet
"Derfor er arbejdet med mærkningsordninger og standarder vigtige. Forbrugerne kan ikke gennemskue, hvad der reelt er bæredygtigt, så mærkningsordninger hjælper dem på vej. For virksomhederne kan manglende standarder være en bremse, men når de er vedtaget, skaber de ensartethed og giver konkurrencefordele for dem, der bruger dem. Miljømærkning er et godt eksempel på noget, der er kommet virksomhederne til stor gavn," siger Karin Klitgaard fra DI.
Dansk indflydelse giver fordele
Hos Dansk Standard handler alt om at skabe standarder, som både virksomheder og forbrugere kan navigere efter. Det er i høj grad dette arbejde, der skal være med til at drive den grønne omstilling. Adm. direktør i Dansk Standard, Jens Heiede, forklarer med reference til Katherine Richardsons indledning, hvorfor det er så vigtigt.
"Standarder er det mest solide sprog, vi har, fordi standarder er internationale og forpligtende. Med standarder bliver der sat nogle grundprincipper og rammer, der er bred enighed om. Det gør det lettere for virksomheder at samarbejde og udvikle, hvilket er hele forudsætningen for cirkulær økonomi og grøn omstilling".
Det er ikke kun standarderne i sig selv, der er vigtige. Det er dansk indflydelse på de internationale processer i særdeleshed også, i særdeleshed også for virksomhederne. Når de er med til at udvikle standarder, får de indflydelse på udformningen og får tidlig indsigt i de markedskrav, der direkte kommer til at påvirke produkter, produktion og processer. Det giver direkte konkurrencefordele at kende retningen og være klar, når den endelige standard ser dagens lys, og konkurrenterne først skal til at tage stilling til de nye krav. Udover energiforsyning og byggematerialer, der er nogle af de CO2-tunge områder, nævner Jens Heiede som Katherine Richardson og Karin Klitgaard også fødevarer som eksempel:
"Madspild er grundlæggende forkert, fordi alt for mange i verden sulter, og fordi vores fødevareproduktion sætter så et stort klimaaftryk. Da der var international enighed om at sætte standarder for at måle på madspild og effekterne af de forskellige tiltag, gjorde vi en stor indsats for at få sekretariatet til Danmark, fordi det giver en servefordel i processen og konkurrencefordele på sigt. Det er vigtigt at tænke danske interesser ind i arbejdet med internationale standarderne".
På områder såsom vindmøller, legetøj og cirkulært byggeri har Danmark allerede positioneret sig stærkt og går forrest, når det handler om at sætte de internationale standarder. Det er vigtigt, for skal vi som land nå i mål med den grønne omstilling og de høje målsætninger, kræver det fælles sprog og rammer.
