DF: Fagforeningerne bærer også en del af ansvaret

DEBAT: Det er glimrende, at regeringen vil gøre dagpengereglerne mere fleksible. Men fagforeningerne bør også selv tage springet ind i det 21. århundrede frem for at hænge fast i den gamle lønmodtager-arbejdsgiver-tankegang, skriver Alex Ahrendtsen (DF).

Af Alex Ahrendtsen
Kulturordfører, Dansk Folkeparti

Før jeg kom i Folketinget, havde jeg op til ti forskellige indtægtskilder gennem mine kulturvirksomheder. Det var en lykkelig tid med megen frihed til at tilrettelægge mit arbejde som jeg ville, og til at arbejde hjemme som det passede mig. Men det var også forbundet med en stor usikkerhed.

Det kunne ikke betale sig for mig at betale ind til en a-kasse, fordi jeg i tilfælde af midlertidig nedgang af opgaver ville skulle lukke mine virksomheder for at kunne få udbetalt dagpenge. Så jeg besluttede mig for at klare mig selv.

Jeg levede fra måned til måned. Jeg vidste aldrig, hvordan mine indtægter ville blive, bortset fra vederlaget fra byrådet. Det var med frygt og bæven, at jeg i 2007 opsagde mit faste job som madrasarbejder på en fabrik for at blive selvstændig på fuld tid. Jeg havde året forinden købt hus og var samtidig single med en datter boende hos sin mor.

Mine indtægtskilder var så forskellige som forlagsvirksomhed, oversætteropgaver, grafisk layout, foredrag, bibliotekspenge, bogsalg m.m. Så jeg levede et usikkert liv, før prekariatet blev navngivet i udlandet af briten Guy Standing i 2014. Jeg kender derfor alt til denne tilværelse, som mere end 250.000 danskere lever. Det er jo ikke kun kunstnere, der har en usikker økonomisk tilværelse. Det er mange andre.

Det ville derfor være glimrende, om man kunne gøre dagpengereglerne mere fleksible, sådan som mange har ønsket, og som regeringen har sagt, den vil kigge på. Men det er jo ikke gjort med det.

Fagforeningerne selv bør også tage springet ind i det 21. århundrede, for antallet af mennesker uden fast job vil stige voldsomt i de kommende år, og så kan det ikke nytte, at fagforeningerne hænger fast i den gamle lønmodtager-arbejdsgiver-tankegang.

Jeg er klar over, at det ikke bliver let at skrue noget sammen. Og slet ikke for kunstnere. Men forsøget skal gøres. Af hensyn til de mennesker, der ikke er så heldige at have en fast indtægt gennem en ansættelse.

Forrige artikel Nordqvist: Kunstnerne er samfundets nerve – lad os værne om dem Nordqvist: Kunstnerne er samfundets nerve – lad os værne om dem Næste artikel Artistforbund: Vi illustrerer fremtidens arbejdsmarked Artistforbund: Vi illustrerer fremtidens arbejdsmarked