Debat

DGI: Investeringer i idræt skal evalueres på deltagelsen

DEBAT: Investerer kommunerne i idrætsfaciliteter og store idrætsevents, så bør brugen og deltagelsen et langt stykke hen ad vejen være tilstrækkelig til at legitimere kommunens investeringer, skriver Sune Friis Krarup, DGI.

<div>Åbningsceremoni på DGI-landsstævne<br><br></div>
Åbningsceremoni på DGI-landsstævne

Foto: Claus Fisker/Scanpix
Peter Pagh-Schlegel
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Sune Friis Krarup
Idrætspolitisk chef, DGI

Når borgerne selv engagerer sig i foreningslivet, så kan man hævde, at det giver mindre mening at undersøge effekten af deltagelsen, fordi effekten så at sige er indlejret i det at engagere sig i civilsamfundet.

Sune Friis Krarup
DGI

Meningsmålinger viser, at kultur- og fritidspolitik scorer lavest, når vælgere bliver spurgt, hvilke emner der har størst indflydelse på deres stemme til kommunalvalget 2017.

Spørgsmålet er, om emnet ikke fylder i vælgernes bevidsthed, fordi idrætten er dybt forankret i lokalbefolkningen og vælgerne tager idrætsanlæg og folkeoplysning for givet, eller om emnet virkelig ikke interesserer befolkningen i en politisk sammenhæng.

Man kunne forestille sig et (skræk)eksempel, hvor børnefamilien fik muligheden for at bosætte sig i en kommune med fine skoler, gode jobmuligheder, skov, strand og huse, der er til at betale. Men intet foreningsliv. Min påstand vil være, at børnefamilien vil tænke sig om en ekstra gang, inden de slår rødder.

Idrætsforeninger er vigtige for danskere
Danskerne efterspørger ikke et rigt og mangfoldigt foreningsliv eller for den sags skyld rent drikkevand. De tager det for givet. Det underbygges af, at en ny DGI og Danske Spil-undersøgelse viser, at 82 procent af danskerne ser idrætsforeninger som en vigtig del af dansk kultur.

Skal kommunen så måle effekten af deres investeringer, når det gælder idrætten?

Når borgerne selv engagerer sig i foreningslivet, så kan man hævde, at det giver mindre mening at undersøge effekten af deltagelsen, fordi effekten så at sige er indlejret i det at engagere sig i civilsamfundet.

Selvfølgelig er foreningslivet meningsfyldt og et positivt bidrag til livet, fordi man selv har valgt at deltage. Hvis foreningslivet var effektløst, så havde foreningen ikke nogen medlemmer.

Kommunen behøver så at sige ikke at måle på, om det giver ringe i vandet, når der bliver smidt en sten i søen i foreningssammenhæng.

Derimod kan det være interessant for kommunen at overveje, om foreningslivet er bredt og mangfoldigt repræsenteret i hele kommunen, eller om kommunen skal gøre noget særligt for at understøtte foreningslivet i de dele af kommunen, hvor foreningslivet ikke helt gror af sig selv.

Investerer kommunen i idrætsfaciliteter og store idrætsevents, så bør brugen og deltagelsen et langt stykke hen ad vejen være tilstrækkelig til at legitimere kommunens investeringen.

Kommunen bør i den sammenhæng prioritere den tidlige forenings- og borgerinddragelse, så man sikrer sig, at der som udgangspunkt er opbakning og behov for de kommunale investeringer.

Positive gevinster ved idræt
Nøjes kommunen med at måle på deltagelsen, så har kommunens forvaltninger også et fælles mål at samles om.

For hvis konsulenthusene først bliver sluppet løs i kommunens forvaltninger, når det gælder effekten af motion, så vil konsulenterne få at vide, at de skal fokusere på trivsel og læring i skoleforvaltningen, blodtryk og kondital i sundhedsforvaltningen, øget mobilitet og mindre trængsel ved aktiv transport i miljøforvaltningen, reduktion af ensomhed i socialforvaltning og større sammenhængskraft i kommunen i borgmestersekretariatet osv.

Alt sammen fine og velkendte effekter af at dyrke idræt og motion, men dybest set effekter, som kommunen kan tage for givet, hvis den formår at skabe rammerne for motion og idræt og får taget dialogen med foreningslivet om, hvordan flest mulige af kommunes borgere får lyst til at melde sig ind i en idrætsforening.

Styrk og mål deltagelsen i idrætten
På den måde slipper kommunen også for at få grå hår i hovedet over at skulle indfange effekter, som er mange, når det gælder idrætten.

For hvordan skal kommunen indfange efterlønneren, som med slidte og ømme knæ melder sig ind i cykelklubben for at styrke leddene og efter en sæson på jernhesten har glemt alt om de dårlige knæ og blot er optaget af alle de gode relationer, der er skabt på kryds og tværs i foreningen.

Det er svært. Mindre kan gøre det. Mål på deltagelsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00