DUF: Ungdommen skal have fællesskaberne tilbage i genåbningen

Ensomheden og mistrivslen blandt unge er høj. Alt for høj. Under pandemiens rasen har unge givet afkald på studenterfester, studiestart, konfirmationer og det frivillige foreningsliv. Og selvom det kan lyde overkommeligt, så er essensen, at unge har givet afkald på deres venner og sociale liv.

De seneste tal fra Hope-projektet, der analyserer danskernes adfærd under pandemien, viser, at følelsen af ensomhed blandt unge er steget fra 25 procent i april til omkring 40 procent på denne side af nytår. Tallet er ikke bare højt i forhold til første nedlukning i foråret, men derimod alarmerende højt i forhold til de normale 10-12 procent, der døjer med ensomhed.

Derfor skal de frivillige, forpligtende fællesskaber være med i de første dele af planen, når Danmark skal åbnes på ny.

Velkomstkram, highfives og flade ansigter
Civilsamfundet har på bedste vis forsøgt at omlægge spejderture og faglige oplæg til digitale alternativer. Men fællesskabet kommer sjældent udelukkende i digitale udgaver.

Når velkomstkram og highfives udskiftes med små skærme og flade ansigter, så forsvinder sammenholdet og følelsen af at være en del af et fællesskab.

Selvom pandemien er hård, og den kræver store ofre undervejs, så må vi ikke miste en hel generation af unge til ensomheden og mistrivsel.

Vi ved, at det ikke er givet, at den forsvinder, så snart samfundet åbner. At den hos nogen har gnavet sig så dybt ind, at den kan være svær at komme af med igen. Derfor er det essentielt, at man ikke holder foreningslivet lukket én dag mere end højest nødvendigt.

Ungdommen mangler svar. Vi mangler udsigter til, hvornår vi kan mødes med vennerne, og hvornår vi kan skimte en normal hverdag igen.

Chriss Borup Preuss
Formand, DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd

Foreningslivet er fællesskab i coronasikre rammer
En genåbning af foreningslivet kan sikre, at unge kan mødes i de livsvigtige fællesskaber indenfor nogle forsvarlige rammer. I stedet for at mødes i forældrenes kælder til kortspil, fællessang eller fest, så får unge et sted at søge hen, hvor vennerne er, og hobbyen kan dyrkes.

Den lokale spejderforening skal følge forsamlingsforbuddet, den lokale politiske ungdomsorganisation skal sikre god afstand til ugentlige oplæg, og den kirkelige forening sørger for, at fællessangen foregår udenfor og med afstand. De regler gælder ikke i forældrenes kælder. Her er det blot anbefalinger.

Foreningerne har allerede draget erfaringer fra den sidste genåbning, hvor vi med begrænsede midler og kort varsel omlagde kurser og oplæg, så der var mere plads, mere håndsprit og minimal smitterisiko. Hvis det frivillige foreningsliv indgår i starten af genåbningen, så kan vi mindske både smitterisiko og mistrivslen.

Ungdommen står bagerst
Som fremtiden for ungdommen ser ud lige nu, så står vi sidst i køen. Fra maj var barerne åbne til midnat, mens læsesalenes døre forblev lukkede for eksamensramte studerende frem til midten af juni.

Vi står allerbagerst i vaccinekøen, og hvis et vaccinepas bliver adgangsgivende til samfundet, bliver det uden unge under 18 år, da vaccinerne ikke er godkendt til dem.

Og som det ser ud lige nu, så findes der ikke en løsning på, hvad man så stiller op med den store gruppe af unge, der ikke blot er ensomme som aldrig før, men som også kan se ind i en fremtid med endnu mere isolation.

Ungdommen mangler svar. Vi mangler udsigter til, hvornår vi kan mødes med vennerne, og hvornår vi kan skimte en normal hverdag igen. Derfor bør politikerne prioritere foreningslivet i genåbningen.