Lokalavis-redaktør: Vi er verdensmestre i public service, når vi vil

Af Jesper Gisli
Redaktør, Ugeposten Gribskov, Politikens Lokalaviser A/S

Der er helt stille hvert år 1. januar. Ingen lastbil, der bakker op til bagindgangen ved vores mediehus og læsser millioner af kroner af i mediestøtte.

Så vi skal jo egentlig ikke føle os forpligtet til at give vores læsere og brugere en masse public service – men vi kan ikke lade være, og vi er gode til det, og vi kan lide det.

Ud til andre end Tordenskjolds soldater
Når det tager os, er vi faktisk verdensmestre i public service, hvis vi selv skal sige det. Som da vi i søndags her i Gribskov inviterede til debat- og samtalecafé om sårbare børn og unge.

Sammen med politikere på tværs af byrådet inviterede vi fagfolk og ikke mindst forældre til at komme og tale om oplevelser, ønsker og udfordringer.

Og politikerne lyttede og tog derfra med opgaver, der skal løses, til vi mødes igen om cirka 100 dage. Politikudvikling og borgerinddragelse når det er bedst.

Når den regionale tv-station eller et større medie så kommer herop på besøg, er det minimum halvdelen af gangene på baggrund af historier og artikler, vi har bragt.

Jesper Gisli
Redaktør, Ugeposten Gribskov

Eller ved kommunalvalget, hvor vi livestreamede vores valgdebatmøder på vores facebookside. Normalt ville der komme 50 fremmødte til sådanne valgdebatter. Oftest de samme og oftest 60+ og politisk aktive. Det rykker intet.

Mikrolokale emner
Til vores valgdebatmøder var der over 1.000, der så med hver gang på Facebook. Selvsagt var der mange, der så med, der ellers aldrig nogensinde før havde deltaget i politik. Det gjorde de nu, fordi det var tilgængeligt, og vi havde valgt emner, der var mikrolokale og nærværende og betød noget for folk.

Vi gjorde selv lokalet klar, hentede selv vand til publikum, havde ingen runnere eller folk til det grove, og ordstyrerrollen klarede vi også selv. Hvert debatmøde kostede os 7.000 kroner, som vi heldigvis fandt lokale sponsorer til.

Her i huset er vi toenhalv mand på redaktionen, og når vi laver public service til den store guldmedalje, så prioriterer vi det, og vi er derfor super glade for et par pressemeddelelser fra biografen, fra vandværket og fra Vej og Park, der varsler nedslagtning af bjørneklo, når vi hver uge skal lave en avis på mellem 64 og 88 sider.

2,5 vs. 40
Når den regionale tv-station eller et større medie så kommer herop på besøg, er det minimum halvdelen af gangene på baggrund af historier og artikler, vi har bragt.

Jeg nævner i flæng; Fyringen af Attendo, der fakturerede kommunen for servicering af borgere, der allerede var døde og begravet.

Drengen, der var blevet fastholdt af fire skolelærere.

Byrådet, der ville være digitale til stor protest og morskab.

Skak-sagen, hvor en lokal skoleleder blev fyret, fordi han og skolen havde købt ydelser af et firma, han arbejdede for i fritiden.

91-årige Agnes, der døde på grund af hjemmesygeplejens alvorlige fejl. Den 80-årige fisker Eyvind, der måtte flytte fra hus og hjem.

Hver gang gengivet flot og dygtigt af redaktioner, hvor der arbejder over 40 redaktionelle medarbejdere. Betalt af mediestøtte.

Vi knokler videre heroppe i Gribskov, de toenhalv mand på redaktionen, der også i næste uge vil være leveringsdygtige i public service til guld og gengivelse.

Selv tak.