Medieforsker: Demokratiet har ikke råd til at overlade lokaljournalistik til markedet

DEBAT: Lokale medier skal have mulighed for at afsløre magtmisbrug og korruption i kommunerne. Ellers mister vi en væsentlig demokratisk funktion, mener Morten Skovsgaard, studieleder på Center for Journalistik på Syddansk Universitet. 

Morten Skovsgaard
Lektor, studieleder, Center for Journalistik, Syddansk Universitet

Vi har været godt vant.

Lokalmedierne i Danmark har ikke alene været gode til at rapportere om store og små begivenheder i lokalområderne. De har også jævnligt afsløret magtmisbrug, nepotisme og korruption – og på den måde holdt lokale magthavere i ørerne.

Men de store omvæltninger, som internettet og digitaliseringen af journalistikken har ført med sig, gør, at vi risikerer at miste den lokale vagthund, som vi har taget for givet.

selv om det ofte er den kritiske, undersøgende journalistik, der fører til ærespriser og anerkendelse fra læserne, er den dyr at producere og skaber oftest ikke ekstra indtægter, som opvejer udgifterne.

Afsløringer har demokratisk værdi
Der er naturligvis gode eksempler på lokaljournalister, som graver afsløringer med stor demokratisk værdi frem.

En af dem er Århus Stiftstidendes journalist Morten Svith, som for godt et år siden på baggrund af gode kilder, grundig research og adskillige aktindsigter kunne afsløre nepotisme og svindel med millioner af kroner i Aarhus Kommunes Natur og Vejservice.

Chefen blev bortvist og politianmeldt, og journalisten høstede blandt andet Spadestiksprisen for sit gravearbejde.

“Vi kan ikke bare lige afsætte tre uger”
Men eksemplet viser også, hvorfor vi ikke kan tage den slags afsløringer for givet. I en artikel i fagbladet Journalisten om afsløringerne udtalte Morten Svith, at han i første omgang på grund af  tidspresset i de daglige vagtplaner måtte lægge tippet og den indledende research til side, inden han et år senere endelig fik tid til at dykke dybere ned i historien, så den kunne komme ud til læserne.

Eller som chefredaktør Jan Schouby sagde i samme artikel: ”Vores store problem er jo, at vi er så få mennesker, at, når Morten kommer med sådan en historie, så kan vi simpelthen ikke bare lige sætte tre uger af til, at han kan undersøge, om der er noget i historien, selv om vi gerne ville”.

Som så mange andre lokale medier har Århus Stiftstidende været igennem en række nedskæringer og fyringsrunder, som har tæret på ressourcerne. Der er altså ikke mangel på den gode vilje hos hverken journalister eller ledere, men den økonomiske situation gør det svært at afsætte ressourcer til research af sager, hvor det også nogle gange viser sig, at der slet ikke er en afsløring for enden af al arbejdet.

Lokale medier holder magthavere i ørerne
Dermed står ikke bare det enkelte medie, men også det demokratiske samfund med en udfordring. Hvis ikke de lokale medier har betingelserne for at løfte afsløringer af magtmisbrug og korruption, mister vi en væsentlig demokratisk funktion.

Det gælder særligt i lokalområderne, hvor mange væsentlige politiske beslutninger om den offentlige service vedtages og udføres, og hvor man ofte er afhængig af et eller ganske få medier til at holde magthaverne i ørerne.

Når man, som i eksemplet fra Århus Stiftstidende, får indtrykket af, at afsløringen af nepotisme og svindel skete på trods af de betingelser, journalisten havde, kommer man næsten automatisk til at overveje, hvor mange gange det så ikke er lykkedes for pressede lokale medier at afdække vigtige, men komplekse sager i deres lokalområde.

Lokaljournalistik kan næppe bæres af markedet
Man kan selvfølgelig håbe, at mange flere borgere i lokalområderne indser værdien af den lokale, undersøgende journalistik og begynder at købe løs af lokale nyheder.

Men selv om det på mange måder ville være ideelt at lade markedskræfterne bære den type lokaljournalistik, er det mere end tvivlsomt, om det sker.

Derfor bør netop betingelserne for den undersøgende lokaljournalistik få en central placering i forhandlingerne om et nyt medieforlig.

Selv om det er svært at finde den perfekte løsning, har vi som demokrati ikke råd til, at vigtige tip kommer til at ligge i journalisternes skuffer i årevis og måske aldrig kommer op, fordi vagtplanerne ikke levner tid til at arbejde videre med dem.

Forrige artikel Mediechef: Lokaljournalister arbejder i demokratiets tjeneste Mediechef: Lokaljournalister arbejder i demokratiets tjeneste Næste artikel Journalistforbund: Den virkelige trussel mod lokale medier kommer fra USA Journalistforbund: Den virkelige trussel mod lokale medier kommer fra USA
  • Anmeld

    Ebbe Kyrø · Kommunalbestyrelsesmedlem

    Hvordan kan lokale medier fungere under kommercielt pres?

    Det er sjovt med den journalistiske tænkning: at der skal store afsløringer til, før man selv kommer i Hall of Fame. Som Morten Skovsgaard rigtigt påpeger, så er der brug for "den lokale vagthund". Ude i kommunerne har vi også brug for nogle journalister, som har de helt basale journalistiske færdigheder, og som kan fungere som den fjerde statsmagt i lokalsamfundet. Men hvordan får vi den uafhængige journalistik til at fungere under kommercielt pres?