Nordqvist: Borgerløn og kunstnerydelser fungerer i udlandet

Af Rasmus Nordqvist
Kulturordfører, Alternativet

I den franske præsidentvalgkamp har socialisternes kandidat Benoît Hamon det på sit valgprogram. Det er også noget, vi i langt højere grad bør turde tale om i Danmark. 

Rasmus Nordqvist
Alternativet

Det er egentlig sjovt, at vi – og ja, tæller mig selv med her – så ofte begynder diskussionen om kunstneres arbejdsvilkår med at tale dagpengeregler.

For det bør jo ikke i sig selv være et mål at være på dagpenge som kunster, da det jo altid kun vil være symptombehandling frem for at tage fat, hvor det virkelig gælder, når vi ser på det, vi kalder det utraditionelle arbejdsmarked. 

I stedet burde vi se på løsninger, som faktisk gør, at vi skaber de rigtige vilkår for et ordentligt arbejdsmarked for de kunstnere, vi som samfund har så meget brug for.

Kunstnere i job uden for kunstbranchen
Det handler for det første om at se på at åbne langt mere op for ansættelser af kunstnere inden for andre brancher end den traditionelle kunst- og kulturverden.

Der er nemlig en lang række eksempler på, at scenekunstnere, billedkunstnere og musikere gør en stor forskel, når de arbejder med sundhedspersonale, i kriminalforsorgen, på skoler og private virksomheder, fordi de kan spejle virkeligheden, rykke ved faste processer, og fordi de kommer med deres unikke metoder, der kan hjælpe den pågældende branche videre.

Det skal vi blive bedre til at udnytte, ligesom vi i højere grad skal dele alle de gode eksempler, så vi i fremtiden kan gøre endnu mere brug af det.

Prototypen på fremtidens arbejdsmarked
Kunstnere er kendt for at have en patchwork økonomi, altså med skiftende ansættelser og indtægtskilder, hvor man er freelancer, deltidsansat og iværksætter, samtidig med at man i kortere eller længere perioder måske er fuldtidsansat.

Og det, tror jeg faktisk, er prototypen på det arbejdsmarked, mange af os i fremtiden kommer til at møde. Derfor er det så afgørende, at vi tør kigge oprigtigt og grundigt på de udfordringer og løse dem.

Ikke kun for kunstneres skyld, men også for alle os andre, der i fremtiden vil stå i samme virkelighed. 

Borgerløn på idétavlen
Mange steder i verden er diskussionen om ubetinget basis indkomst (UBI) eller borgerløn for alvor blusset op i de senere år.

Finland laver forsøg med en udgave af UBI, og i den franske præsidentvalgkamp har socialisternes kandidat Benoît Hamon det på sit valgprogram.

Det er også noget, vi i langt højere grad bør turde tale om i Danmark. For det vil netop gøre, at man kan have de kortere eller længere perioder uden fuld beskæftigelse, uden at man dermed skal stoppe helt op og kun leve op til stive regler i et dagpengesystem, men tværtimod skabe grundlaget for næste arbejdsopgave.

Hollandsk løsning
En anden løsning, som vil kunne imødegå de udfordringer, kunstnere har, er den, der har været i brug i Holland.

Her betød Artists Work And Income Act, at kunstnere kun fik 70 procent af normalydelsen, men uden krav – og så kunne de frit tjene op til 125 procent af den normale ydelse, uden at det blev modregnet.

Hvert år var der en evaluering af kunstneren, så man kunne se, om der skulle flere tiltag i gang. Mange kommer straks med automatreaktionen, at hvem kan så kalde sig kunstner, men også det havde man løst ved at vurdere kunstneren over en 12 måneders periode.

Man skulle altså godkendes kunstnerisk for at falde ind under den særlige model – eller man skulle komme direkte fra en af de kunstneriske uddannelser.

Der er altså masser af gode og kreative løsninger, som kan forbedre kunstneres arbejdsvilkår, og som kan ruste os til de udfordringer, som langt flere os i fremtiden vil møde.

Derfor er det Alternativets klare indstilling, at vi skal turde afprøve og bruge de løsninger, der er. For en ting er sikkert. Vi kan ikke være det arbejdsmarked bekendt, som vi byder kunstnere i dag.