SF: Vi må behandle forskelligt for at behandle ens

Vi har behov for en større nuancering i diskussionen omkring genåbningen af kulturlivet. Nogle kulturinstitutioner har nemmere ved at åbne hurtigt, mens andre kræver længere tid.

Vi savner og mangler et overblik over det mulighedsrum, og hvilken realitet kulturinstitutionerne møder, når kulturen kan åbne igen. Vi kan ikke bare regne med, at teatrene, museerne, spillestederne og festivalerne åbner på samme måde og kører videre som før corona. Sådan forholder virkeligheden sig ikke.

Jeg er med på, at de mange som arbejder med kunst og kultur står på spring for at komme i gang, men rammerne er meget forskellige derude.

Hvor lang tid tager det at arrangere en koncert? Hvor lang tid tager det at opsætte en teaterproduktion? Hvor lang tid tager det at installere en kunstudstilling? Hvor lang tid tager det at lave en festival? Jeg håber ikke, regeringen regner med, at det forholder sig ens for dem alle sammen.

Forskellige behov for forberedelse
Vores kulturinstitutioner og kunstnere er forskellige og har behov for større klarhed for, hvordan netop de kan forberede genåbningen. Hos SF mener vi, at det bør være muligt at udstikke nogle forskellige retningslinjer til vores forskellige kulturinstitutioner.

Vi så gerne, at der skabes et overblik over, hvilke dele af kulturen vi nemmere kan åbne fra den ene dag til den anden, mens vi også må anerkende, at der er andre dele af kulturbranchen, som har behov for længere tid. Vi må behandle dem forskelligt for at behandle dem ens.

Mulighederne er mange, men det starter med en politisk vilje til at holde hånden under et hårdt ramt kulturliv.

Charlotte Broman Mølbæk (SF)
Kulturordfører

Vi har brug for et overblik over, hvilke områder der har været hårdest ramt under nedlukningen. For der er forskel på, hvor stor afhængighed de forskellige institutioner har til eksempelvis brugerbetaling.

Vi har brug for at kigge på, hvilke regler der er gældende. Kan vi lempe på kravene for entré, så spillestederne kan aktiveres med nye formater som stadigt støtter musikerne?

Måske det er tid til, at vi skal kigge på, hvor og hvordan der kan gives tilladelse til at afvikle arrangementer, så de stadigt kan gennemføres på coronasikre metoder, når kulturen så småt kan genåbne igen. Vi har brug for at give tid til forberedelsen af åbningen, så den har optimale betingelser for at lykkes fra start.

Vi skal turde tænke kreativt
Realiteten er ellers, at rigtigt mange aktører og kunstnere stadig vil stå uden indtægt, hvis ikke vi skaber de differentierede betingelser. Og de har i forvejen været alt for hårdt ramt under nedlukningen med manglende arrangementer og knappe muligheder for at få økonomisk hjælp.

Der er behov for at turde tænke kreativt og komme med alternative løsninger til kulturens udfordringer. Måske vi kan understøtte udviklingen på nye måder.

Kan vi genvinde noget af det tabte ved at investere? Kan modellen med halv pris på museer udvides eller inspirere på andre områder? Kan vi udlodde mere i støtte til indspilninger og produktioner af musik, mens de venter på, at der igen er en scene at stå på?

Mulighederne er mange, men det starter med en politisk vilje til at holde hånden under et hårdt ramt kulturliv. Dernæst må vi kigge på de forskellige behov og være i tæt samarbejde med alle de mennesker, der arbejder og brænder for kulturen, så vi kan finde de gode løsninger, der passer til de mange forskellige kunstarter og tilbud, der findes i kulturlivet. På den måde kan vi forhåbentlig sikre, at der fortsat er et levende, bredt og mangfoldigt kulturliv til os på den anden side af corona. Tro mig, det får vi brug for.