Streamingafgift, digital nulmoms og en styrkelse af lokalmedier: Her er partiernes mærkesager under medieforhandlingerne

De længe ventede medieforhandlinger står til at gå i gang i starten af det nye år, og flere partier har præsenteret deres medieudspil. Få overblikket over deres mærkesager her. 

Regeringen har meldt ud, at de forventer at lande et nyt medieforlig i starten af 2022.
Regeringen har meldt ud, at de forventer at lande et nyt medieforlig i starten af 2022.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Et nyt år er skudt i gang, og det betyder, at medieforhandlingerne, som længe har stået på Kulturministerens dagsorden, nærmer sig.

Kulturministeriet meldte nemlig i sommers ud, at man forventede at præsentere et nyt medieforlig i starten af 2022.

Derfor har Altinget stukket fingeren i jorden hos Folketingets medieordførere for at høre, hvad der bliver de vigtigst for dem i de kommende forhandlinger.

Få overblikket her.

Jan E. JørgensenJan E. Jørgensen, Venstre:

Hvad er det vigtigste for jer i de kommende forhandlinger?

“Digital nulmoms. Hvis du i dag laver en podcast og i forvejen er fra et mediehus, der får mediestøtte og laver aviser, så kan du også lave podcasts uden at betale moms. Hvis du omvendt kommer fra et mediehus, der ikke har papiraviser, så skal du betale moms. Det synes vi ærlig talt ikke er rimeligt.”

Fakta
  • I anledning af de kommende medieforhandlinger har Altinget kontaktet alle Folketingets partier for at høre om deres mærkesager til medieforliget.
  • Det har ikke været muligt at indhente kommentarer fra Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet inden for deadline.
  • Kommentarer fra medieordførerne er opstillet i rækkefølge efter partiernes mandatfordeling.

Hvor forudser du, at der vil være nogle knaster?

“Vi kommer til at diskutere spørgsmålet om en streamingafgift. Vi har ikke lagt os fast på, hvor vi står i den diskussion endnu. Det kommer blandt andet an på, hvordan de øvrige partier og regeringen forholder sig til forslaget om digital nulmoms. Jeg håber, vi kan få det igennem, for det er et rimeligt krav."

Dennis FlydtkjærDennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti:

Hvad bliver det vigtigste for jer i de kommende forhandlinger?

"Det er nok styrkelsen af de lokale og regionale medier. Mange af de lokale aviser er rigtig pressede. Vi vil gerne støtte dem yderligere, så vi ikke får nyhedsørkener i landet. Det er vigtigt for det lokale sammenhold, at man kan få viden om, hvad der sker i sin by. En anden utrolig vigtig og svær dagsorden handler om at få styr på tech-giganterne. Det kræver internationalt samarbejde, og det er svært at slå sømmet i for os danske politikere i en medieforhandling. Men det vi er vigtigt, at vi får drøftelser og også gerne konklusioner på området.”

Hvor forudser du, at der vil være nogle knaster?

“Diskussionen om en streamingafgift kommer til at fylde meget. Spørgsmålet er, om vi skal have en streamingskat, som kan gå til public service-puljen. Den løsning, jeg argumenterer for, er at lave en investeringsforpligtigelse, hvor man pålægger streamingtjenester at investere en vis del af deres produktion i Danmark.”

Vi kommer til at diskutere spørgsmålet om en streamingafgift. Vi har ikke lagt os fast på, hvor vi står i den diskussion endnu.

Jan E. Jørgensen (V)
Medieordfører

Charlotte Broman MølbækCharlotte Broman Mølbæk, Socialistisk Folkeparti:

Hvad bliver det vigtigste for jer i de kommende forhandlinger?

“Vi skal have et forlig, som forholder sig til den tid, vi har nu og som kommer fremover. Lige nu er mediestøtten skabt ud fra en anden tid og er meget bundet op på det trykte medie. Man bruger bare nyheder og medier på en helt anden måde i dag, og derfor er det vigtigt, at vi får tilrettelagt støtten efter det. Der er heller ingen tvivl om, at en af de store trusler er de internationale streamingtjenester, der tager af vores marked. Vi vil gerne sætte en ring om det danske produkt og public service, der binder os sammen og giver os et fælles vidensniveau. Derfor bliver et af vores fokusområder et stærkt DR, da DR leverer indhold, de fleste kan relatere til."

Hvor forudser du, at der vil være nogle knaster?

“Vi har nogle fælles bekymringer om det forandrede mediebillede, men knasterne ligger omkring DR. Vi er uenige om, hvor meget DR skal fylde. Der har også været meget snak om streamingafgifter, og det ser vi positivt på, mens det kan være svært for de borgerlige.”

Zenia StampeZenia Stampe, Radikale Venstre:

Hvad bliver det vigtigste for jer i de kommende forhandlinger?

"Diskussionen om et streamingbidrag kommer til at fylde meget, og det er især med fokus på, om det skal være et streamingbidrag eller en investeringsforpligtelse. For os er det et højt bidrag, men det kan godt suppleres af en investeringsforpligtelse. Der er blevet varmet op til den her streamingafgift i lang tid, så jeg kan ikke forestille mig, at vi ikke lander en aftale med det. Jeg er spændt på at høre, hvad de borgerlige partier siger, for hvis de er decideret imod, for så har jeg svært ved at se en bred aftale for mig. Børn og unge skal også have en mere central placering i public service-puljen. Jeg synes faktisk, at vi mangler børnedramatik af rigtig høj kvalitet. Det har nemlig både høj kunstnerisk værdi og kan sætte fokus på temaer, der har relevans i familien, og som man kan tale videre om."

Hvorfor er det vigtigt, at det bliver et streamingbidrag og ikke en investeringsforpligtelse?

"Det er for at sikre produktioner, der har et særligt dansk DNA. Det skal være produktioner, der tager udgangspunkt i en dansk virkelighed, dansk historie, danske problemstillinger. Og så sikrer streamingafgiften også andre formater, som ikke er lige så kommercielle."

Læs også

Søren Bo SøndergaardSøren Søndergaard, Enhedslisten:

Hvad er det vigtigste for jer i de kommende forhandlinger?

“Der skal ske en styrkelse af public service. Hvis ikke vi styrker public service, bliver det de internationale mediegiganter, der overtager. Derfor skal vi styrke regionale og lokale medier, der er nemlig for lidt kritisk journalistik lokalt. Der er for mange kommunalbestyrelser, der slipper væk med for meget. Dels skal der være en pulje til teknologisk udvikling, og så skal der være konkret støtte til medierne. Vi er kommet med den idé, at man har en pulje af graverjournalister, som lokale aviser kan hyre til at grave historier frem.”

Hvor mange penge skal der findes for at styrke public service tilstrækkeligt?

“Sådan noget er altid elastik i metermål. Det kommer an på, hvordan man bruger pengene. Men vi mener ikke, at det styrker public service, når man laver et budget, der er 150 millioner kroner mindre, end hvad der står i forståelsespapiret fra 2019.”

Der skal ske en styrkelse af public service. Hvis ikke vi styrker public service, bliver det de internationale mediegiganter, der overtager.

Søren Søndergaard (EL)
Medieordfører

Kan I sætte et præcist tal på, hvor mange penge, der skal findes for at styrke public service?

“Som udgangspunkt 150 millioner kroner plus en. Så er det jo en styrkelse.”

Birgitte BergmanBirgitte Bergman, Konservative:

Hvad bliver det vigtigste for jer til de kommende medieforhandlinger?

“Vi skal sikre dansk produceret indhold, og at vi har et mediebillede i Danmark, der tager hensyn til forskellige generationers medieforbrug. Uanset hvilket postnummer man har, så skal man føle, at medierne er relevante for en. Det kræver, at vi har medier, der navigerer både lokalt, regionalt og nationalt.”

Hvordan vil I konkret gøre det?

“Vi skal i højere grad skal sikre lokale og regionale medier, og der skal prioriteres i den kommende aftale. Vi skal også fortsat prioritere midler til public service og dansksproget indhold.”

Uffe ElbækUffe Elbæk, Frie Grønne:

Hvad bliver det vigtigste for jer i de kommende forhandlinger?

“Den røde tråd er, at vi ønsker at styrke både de lokale og regionale medier, men ikke mindst nye medier. Derfor vil vi rykke produktionsstøtte til innovationsstøtte, og gøre mediestøtten platformsneutral. Vi skal styrke den demokratiske samtale og styrke muligheden for, at der kan komme nye mediestemmer til. Hvis man skal gå efter, hvad borgerne efterspørger, bliver man nødt til at arbejde med flere forskellige medietyper. Nogle af de nye medier, der har stor succes, er niche-medier, og de har enormt svært ved at komme igennem og få del af mediestøtten. Derfor siger vi, at der skal være et støtteloft, så vi kan få flyttet penge fra de store mediehuse til nye niche-medier og lokale og regionale medier.”

Uffe Elbæk har i et blogindlæg hos Jyllands-Posten fremhævet fem ønsker til mediestøtten. Det indebærer blandt andet at rykke penge fra produktionsstøtten til innovationsstøtten, sænke titelloftet til 10 millioner kroner per medie og afskaffe omnibuskravet.

Jens RohdeJens Rohde, Kristendemokraterne:

Hvad bliver det vigtigste for jer til de kommende medieforhandlinger?

“Penge til at udvikle den demokratiske infrastruktur, og det gør vi simpelthen ved at øge mediestøtten. Vi står med store udfordringer på alt, hvad der kommer udefra med astronomiske budgetter. Derfor skal der massive investeringer til. Man bør indføre en medieskat for alle, så danskerne får medejerskab over den demokratiske infrastruktur. Vores politik er, at mediestøtten skal fordobles. Men jeg siger ikke, at hvis den ikke bliver fordoblet, så er vi ikke med i en aftale."

Hvordan styrker man konkret den demokratiske infrastruktur?

"Det gør man ved sørge for, at der er penge til journalistisk uddannet arbejdskraft. Vi står med nyhedsørkener rundt omkring i landet, som gør, at der ikke er en tilstrækkelig kvalificeret journalistisk arbejdskraft til at kigge beslutningstagerne over skuldrene."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Bo Søndergaard

MF (EL), fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU
HF (Gentofte Statsskole 1974), svejser og skibsbygger (Lærlingeskolen på B&W Skibsværft 1975)

Jan E. Jørgensen

MF (V), rådmand, medlem, Magistraten, Frederiksberg Kommune
advokat (L), cand.jur. (Københavns Uni. 1995)

Zenia Stampe

MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00