Biolog: Beløn jordejere for at fremme biodiversitet

DEBAT: Hvis vi skal vende tilbagegangen af arter i Danmark, skal vi målrette indsatsen til større områder med vild selvforvaltende natur, fjerne økonomiske forhindringer for vild natur i støtteordninger og for eksempel indføre en daneartsgodtgørelse, skriver biolog Louise Imer Nabe-Nielsen.

Af Louise Imer Nabe-Nielsen
Biolog

Verdens plante- og dyrearter uddør 1.000–10.000 gange hurtigere på grund af menneskelig påvirkning.

Ifølge en ny artikel i tidsskriftet Nature vil 30-50 procent af alle arter i verden være tæt på udryddelse i 2050.

Også i Danmark forsvinder arter med hidtil uset hast. Her er hver tredje art, hvor der findes tilstrækkelige data, ifølge den danske rødliste truet i større eller mindre grad – eller helt forsvundet.

Er det ikke lige meget, om nogle arter forsvinder? Bliver mit liv ringere af, at vi har 80 danske dagsommerfuglearter frem for 99? Måske ikke – og så alligevel.

Jeg spurgte min far på 78, hvad biodiversitet betyder for ham. Han fortalte, at mange af de arter, som var almindelige i hans barndom, er sjældne eller helt forsvundet i dag, og at det gør ham trist. Blandt andet nævnte han sommerfuglen svalehale, som forsvandt fra Danmark i 1978, men som var almindelig, da han var dreng. Han har mistet muligheden for at videregive et barndomsminde til børn og børnebørn – et stykke dansk naturarv er gået tabt.

Hvis ikke vi vil miste mere af den danske naturarv, bliver vi nødt til at gøre noget andet end det, vi har gjort hidtil.

Fjern årsagen
Første skridt er motivation – uden motivation, ingen helhjertet handling. Motivationen kommer først, hvis vi synes, det er et problem, at vores naturarv forsvinder. Og at vi tager det lige så alvorligt, som hvis vi mistede noget af vores kulturarv, for eksempel Jellingestenen. 

Næste skridt er handling. Og det skal være en målrettet indsats, der har til formål at fjerne årsagen til problemet, ikke symptombehandling eller placebo, som ingen effekt har på de truede arter.

Der bruges i dag mange ressourcer på velmenende indsatser for almindelige arter, der ikke har brug hjælp, som i stedet kunne bruges på indsatser for arter, som har brug for hjælp.

For eksempel vil de truede fugle forsvinde fra Danmark, lige meget hvor ivrigt jeg fodrer mine musvitter i haven. På samme måde som sjældne bier fra Vestjylland aldrig vil få glæde af de bivenlige blomster, som jeg har plantet i min have i Roskilde. Eller de sprøjtemidler, jeg ikke har brugt. Det er hyggeligt med liv i haven, men det forhindrer ikke, at arter forsvinder fra Danmark.

Sæt naturen fri
Hvad er det så, arterne har brug for? Det er kvantitet og kvalitet af levesteder, der opfylder de truede arters samlede krav for at kunne leve og formere sig. Det er levesteder, som engang har været der, men som er forsvundet på grund af menneskets udnyttelse af landskabet.

Den bedste og nemmeste måde at få levestederne tilbage på, er derfor at stoppe udnyttelsen og give plads til natur på minimum 17 procent af landets areal, som Danmark har forpligtet sig til. Naturområder, hvor vi hverken planter, plejer, fodrer, fælder, graver eller gøder, men giver naturen plads til at udfolde sig på sine egne præmisser.

Det er den eneste måde, vi kan få en dynamisk og varieret natur, der indeholder alle de levesteder, som de truede arter har brug for og dermed vende tilbagegangen af arter. De almindelige arter er generalister og har rigeligt med levesteder – også i en dynamisk og varieret natur.

Daneartsgodtgørelse
Og så tilbage til motivation. For hvem skal afsætte denne plads? Det kan alle jordejere, der har eksisterende eller potentielle naturarealer, hvor de kan slippe naturen fri uden at blive økonomisk straffet for det.

Desværre indebærer mange landbrugs- og skovstøtteordninger, at man er forpligtet til en eller anden form for drift eller tilplantning, ellers mister man tilskuddet, og ejendommen kan tabe værdi.

Tænk, hvis man i stedet kunne blive belønnet for at sikre dansk naturarv ved at give plads til naturlig dynamik uden kunstige indgreb. Måske endda en daneartsgodtgørelse, ligesom en danefægodtgørelse, hvor man får belønning for at sikre truede arter på sin ejendom.

Hvis vi skal vende tilbagegangen af arter i Danmark, mener jeg derfor, at vi skal målrette vores indsats til større områder med vild selvforvaltende natur, fjerne økonomiske forhindringer for vild natur i støtteordninger og for eksempel indføre en daneartsgodtgørelse. Vi skal være stolte af vores naturarv.

Forrige artikel Skovforening: Frivillighed og betaling kan fremme biodiversitet i private skove Skovforening: Frivillighed og betaling kan fremme biodiversitet i private skove Næste artikel SF: Stop planerne om danske havbrug i Kattegat SF: Stop planerne om danske havbrug i Kattegat
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Sprøjemidler, økologi, glæden over naturen og disrespekten over for alle, der har ydet en indsats for at begrænse produktionen og dennes forventede ødelæggende konsekvenser for biodiversiteten

    Det synes som om, at Louise Imer Nabe-Nielsen og andre biologer, nu om dage, fuldstændigt har glemt, at udvikling og brug af pesticider og andre metoder til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr primært er en gestus, det økologisk bevidste samfund udfører over for naturens vilde planter og dyr samtidig med, at det bestræber sig på at producere hverken mere eller mindre end nødvendigt, for at alle kan opleve at besidde et tilstrækkeligt overskud til at betragte naturen som en uudtømmelig kilde til underen og dyb fascination frem for at se denne som en trussel mod ens egen eller ens families eksistens.

    At kalde fødevarer og andre produkter produceret uden brug af pesticider og syntetiske kemikalier for økologiske er en hån over for naturen, en hån over for vore efterkommere, samt ikke mindst en hån over for alle, der interesserer sig for økologi og som har ydet en indsats med udvikling af pesticider og syntetiske kemikalier til brug i et mindre natur- og biodiversitetsødelæggende økologisk landbrug - medmindre - at denne brug af ordet økologisk om fødevarer og andre produkter produceret uden brug af pesticider og syntetiske kemikalier udspringer af en ærlig og oprigtig bekymring over, om der skulle vise sig at være uventede negative konsekvenser forbundet med brugen af pesticider og syntetiske kemikalier eller såfremt denne brug af ordet økologisk om fødevarer og andre produkter produceret uden brug af pesticider og syntetiske kemikalier udspringer af en ærlig og oprigtig overbevisning om, at det slet ikke er umuligt at drive biodiversitetsbevarende økologisk landbrug uden brug af hverken pesticider eller andre syntetiske kemikalier.

  • Anmeld

    Rasmus Ejrnæs · Seniorforsker

    Hjerne og hjerte

    Godt tænkt og skrevet! Vi står foran et valg - hvad vil politikerne?

  • Anmeld

    Frank Wille · naturelsker

    Belønning...øh

    Jeg har en ejendom på landet og har indrette den på alle måder med artsrigdommene i fokus. Gravet to søer, plantet insektinteressante buske og urter og fremmet de vilde planter og træer på alle måder. Det har været en drøm som blev indfriet. BELØNNING: jo systemet tillader, at naboerne har opstillet henholdsvis 11 og 8 bistader og honningbierne vælter nu ind over min matrikel og ødelægger det som er min interesse på MIN jord...nemlig de vilde insekter. Jeg finder at dette er retsløse vilkår og loven udelukkende er skruet sammen for at hyppe biavlernes interesser på bekostning af igen naturen og det krænker andres ejendomsret. Hver enkelt biavler burde vurderes inden opstart om han selv har føde til sine husdyr og der burde vurderes om det økologiske råderum i det givne område er til stede. I dag kan en biavler opstarte på 400 m 2 og satse på at hans bier vælter ind over og er afhængige af andres vegetation. Det er apokalyptisk kaos og økologisk idioti.

  • Anmeld

    Kurt Loftkjær · Civilingeniør emeritus

    Afklaring om de 17 %

    Blot aht. at kunne bruge nedenstående udsagn i andre sammenhænge, så vil jeg gerne have oplyst, hvor de 17 % er anført:

    "Den bedste og nemmeste måde at få levestederne tilbage på, er derfor at stoppe udnyttelsen og give plads til natur på minimum 17 procent af landets areal, som Danmark har forpligtet sig til. Naturområder, hvor vi hverken planter, plejer, fodrer, fælder, graver eller gøder, men giver naturen plads til at udfolde sig på sine egne præmisser."

  • Anmeld

    Louise Imer Nabe-Nielsen · Biolog

    Svar vedr. afklaring om de 17%

    De 17% står i Aichi målene (mål nr. 11) under biodiversitetskonventionen. Læs om målene her: https://www.cbd.int/sp/targets/

  • Anmeld

    Nina Launbøl Hansen · Stifter af PLAN Bi

    En god start...

    En god start kunne være - her op til valget - at give dette borgerforslag din stemme.
    Lad os starte med at lade naturen råde i de 5% af vores areal, som er vores allesammens offentlige naturområder.
    https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02468