Debat

Biolog: Beløn jordejere for at fremme biodiversitet

DEBAT: Hvis vi skal vende tilbagegangen af arter i Danmark, skal vi målrette indsatsen til større områder med vild selvforvaltende natur, fjerne økonomiske forhindringer for vild natur i støtteordninger og for eksempel indføre en daneartsgodtgørelse, skriver biolog Louise Imer Nabe-Nielsen.

Vi skal tage truslen mod Danmarks naturarv lige så alvorligt, som hvis kulturarven var truet, mener Louise Imer Nabe-Nielsen.
Vi skal tage truslen mod Danmarks naturarv lige så alvorligt, som hvis kulturarven var truet, mener Louise Imer Nabe-Nielsen.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Louise Imer Nabe-Nielsen
Biolog

Verdens plante- og dyrearter uddør 1.000–10.000 gange hurtigere på grund af menneskelig påvirkning.

Ifølge en ny artikel i tidsskriftet Nature vil 30-50 procent af alle arter i verden være tæt på udryddelse i 2050.

Også i Danmark forsvinder arter med hidtil uset hast. Her er hver tredje art, hvor der findes tilstrækkelige data, ifølge den danske rødliste truet i større eller mindre grad – eller helt forsvundet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Er det ikke lige meget, om nogle arter forsvinder? Bliver mit liv ringere af, at vi har 80 danske dagsommerfuglearter frem for 99? Måske ikke – og så alligevel.

Jeg spurgte min far på 78, hvad biodiversitet betyder for ham. Han fortalte, at mange af de arter, som var almindelige i hans barndom, er sjældne eller helt forsvundet i dag, og at det gør ham trist. Blandt andet nævnte han sommerfuglen svalehale, som forsvandt fra Danmark i 1978, men som var almindelig, da han var dreng. Han har mistet muligheden for at videregive et barndomsminde til børn og børnebørn – et stykke dansk naturarv er gået tabt.

Almindelige arter er generalister og har rigeligt med levesteder – også i en dynamisk og varieret natur.

Louise Imer Nabe-Nielsen
Biolog

Hvis ikke vi vil miste mere af den danske naturarv, bliver vi nødt til at gøre noget andet end det, vi har gjort hidtil.

Fjern årsagen
Første skridt er motivation – uden motivation, ingen helhjertet handling. Motivationen kommer først, hvis vi synes, det er et problem, at vores naturarv forsvinder. Og at vi tager det lige så alvorligt, som hvis vi mistede noget af vores kulturarv, for eksempel Jellingestenen. 

Næste skridt er handling. Og det skal være en målrettet indsats, der har til formål at fjerne årsagen til problemet, ikke symptombehandling eller placebo, som ingen effekt har på de truede arter.

Der bruges i dag mange ressourcer på velmenende indsatser for almindelige arter, der ikke har brug hjælp, som i stedet kunne bruges på indsatser for arter, som har brug for hjælp.

For eksempel vil de truede fugle forsvinde fra Danmark, lige meget hvor ivrigt jeg fodrer mine musvitter i haven. På samme måde som sjældne bier fra Vestjylland aldrig vil få glæde af de bivenlige blomster, som jeg har plantet i min have i Roskilde. Eller de sprøjtemidler, jeg ikke har brugt. Det er hyggeligt med liv i haven, men det forhindrer ikke, at arter forsvinder fra Danmark.

Sæt naturen fri
Hvad er det så, arterne har brug for? Det er kvantitet og kvalitet af levesteder, der opfylder de truede arters samlede krav for at kunne leve og formere sig. Det er levesteder, som engang har været der, men som er forsvundet på grund af menneskets udnyttelse af landskabet.

Den bedste og nemmeste måde at få levestederne tilbage på, er derfor at stoppe udnyttelsen og give plads til natur på minimum 17 procent af landets areal, som Danmark har forpligtet sig til. Naturområder, hvor vi hverken planter, plejer, fodrer, fælder, graver eller gøder, men giver naturen plads til at udfolde sig på sine egne præmisser.

Det er den eneste måde, vi kan få en dynamisk og varieret natur, der indeholder alle de levesteder, som de truede arter har brug for og dermed vende tilbagegangen af arter. De almindelige arter er generalister og har rigeligt med levesteder – også i en dynamisk og varieret natur.

Daneartsgodtgørelse
Og så tilbage til motivation. For hvem skal afsætte denne plads? Det kan alle jordejere, der har eksisterende eller potentielle naturarealer, hvor de kan slippe naturen fri uden at blive økonomisk straffet for det.

Desværre indebærer mange landbrugs- og skovstøtteordninger, at man er forpligtet til en eller anden form for drift eller tilplantning, ellers mister man tilskuddet, og ejendommen kan tabe værdi.

Tænk, hvis man i stedet kunne blive belønnet for at sikre dansk naturarv ved at give plads til naturlig dynamik uden kunstige indgreb. Måske endda en daneartsgodtgørelse, ligesom en danefægodtgørelse, hvor man får belønning for at sikre truede arter på sin ejendom.

Hvis vi skal vende tilbagegangen af arter i Danmark, mener jeg derfor, at vi skal målrette vores indsats til større områder med vild selvforvaltende natur, fjerne økonomiske forhindringer for vild natur i støtteordninger og for eksempel indføre en daneartsgodtgørelse. Vi skal være stolte af vores naturarv.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00