Energiaktør: Vedvarende energi bør tænkes ind i den grønne trepart

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Andreas Nøhr Vestergaard
Chef for Public Affairs, Momentum Energy Group
Mikkel Eeg
Naturspecialist, Momentum Energy Group
Der er travlhed i de lokale grønne treparter, som – i en fælles øvelse mellem kommunerne, natur- og landbrugsinteresser – skal finde den bedste løsning på udtagning af landbrugsarealer til fordel for klima, vandmiljø og ikke mindst natur.
Arbejdet er en titanisk opgave, som har potentiale til at ændre på vores land og gøre det smukkere og bedre at leve i for både dyr og mennesker.
Hvis den grønne trepart skal blive den store og langtidsholdbare succes, som den er tænkt som, må den imidlertid kunne mere end at reducere udvaskning af kvælstof til vandmiljøet og bidrage til binding af kulstof.
Kvælstofreduktion og kulstofbinding er vigtige og afgørende målsætninger, men rækker næppe i et land, hvor vi ikke har meget areal, og hvor der bor mennesker over alt.
Ét areal kan rumme flere formål
For samfundsudviklingens skyld er det nemlig afgørende, at der også sikres plads til mere grøn, sikker og konkurrencedygtig vedvarende energi (VE).
Selvom det ikke indgår i de lokale grønne treparters mandat, burde man se på arealanvendelsen bredt for at forløse flere samtidige anvendelsesmuligheder, herunder areal til vedvarende energi.
Det er i vores alles interesse, at der sikres areal til vindmøller og solceller, men lige nu har den grønne trepart trumfen i spillet om pladsen.
Andreas Nøhr Vestergaard og Mikkel Eeg
Chef for Public Affairs og naturspecialist, Momentum Energy Group
Måske ikke ved, at det samme stykke jord skal kunne levere på det hele. Men så ved, at man i kortlægningen af lavbundsprojekter samtidig gør sig nogle tanker om, hvordan vedvarende energi også kan spille en positiv rolle – og ofte med en samlet set større klimaeffekt, end det enkelte lavbundsprojekt kan levere.
I snakken om arealanvendelse er “multifunktionalitet” et nøglebegreb. Det vil sige idéen om, at det samme areal kan tjene flere formål på én gang.
Problemet er bare, at multifunktionaliteten i dag mest forløses som en utilsigtet bonus og ikke som et mål i sig selv. Det er en fejl.
For i et arealpresset land som Danmark har vi ikke råd til at lade enkelthensyn styre, som det reelt er tilfældet i den nuværende arealkabale. Men det har sin årsag, for de lokale grønne treparter skal indtil videre “kun” finde arealer til klima- og kvælstofprojekter.
Treparten sidder med trumfen om arealerne
Ministeriet for Grøn Trepart og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) kunne som et meget simpelt greb tydeliggøre en beregning af kvælstof- og CO2-reduktioner ved udtagning af jord i forbindelse med VE-anlæg.
Det ville give kommunerne noget at administrere efter og de lokale grønne treparter et udgangspunkt for at vurdere VE-anlæggenes multifunktionelle potentiale.
Vedvarende energi bidrager helt indlysende også med udtagning af landbrugsjord, der ikke længere pløjes, gødskes eller sprøjtes. Men vedvarende energi tages lige nu ikke systematisk i betragtning.
Vedvarende energi anses i stedet ofte for at være en barriere for arealomlægning, og det giver en risiko for, at vedvarende energi anskues som et uønsket element på et tidspunkt, hvor vi som samfund har en stærk interesse i at frigøre os fra fossile brændsler og sikre kontrol over vores energiforsyning.
Det er i vores alles interesse, at der sikres areal til vindmøller og solceller, men lige nu har den grønne trepart trumfen i spillet om pladsen.
VE og grøn trepart kan gå hånd i hånd
Hvis ikke vi sørger for at tænke flere ting sammen, kan udtagningsprojekterne stå i vejen for VE-anlæggene eller omvendt, selv om de ofte kan gå hånd i hånd – og endda uden behov for tilskud fra staten.
Den gode nyhed er, at vedvarende energi kan være en del af løsningen. For det kan godt lade sig gøre at indrette et grønnere og mere bæredygtigt land, hvor forskellige hensyn varetages
Andreas Nøhr Vestergaard og Mikkel Eeg
Chef for Public Affairs og naturspecialist, Momentum Energy Group
I værste fald vil konsekvensen ved ikke at tænke bredere og multifunktionelt være, at hverken udtagningsprojektet eller VE-anlægget bliver realiseret – eller at både den grønne omstilling og den grønne trepart trækker ud.
Vi må forholde os til geografiens realiteter: Danmark har et areal på 4,3 millioner hektar, hvoraf landbruget optager cirka 2,6 millioner hektar, altså knap 60 procent.
Byer og infrastruktur fylder cirka 14 procent og henholdsvis skov og natur omkring 13 procent hver. Hvor meget areal vi skal bruge til vedvarende energi afhænger af, hvordan vi bruger arealet. Men et forsigtigt bud er, at vi maksimum skal bruge 0,7 procent af landets areal.
Udfordringen er, at de 0,7 procent kun kan placeres meget få steder, når der skal tages hensyn til mennesker, natur og landskab, og at VE-projekterne derfor ofte er henvist til den samme marginaljord, hvor kabalen med den grønne trepart også lægges.
Den gode nyhed er, at vedvarende energi kan være en del af løsningen. For det kan godt lade sig gøre at indrette et grønnere og mere bæredygtigt land, hvor forskellige hensyn varetages samtidig i en multifunktionel arealanvendelse.
Men kun hvis vi planlægger det sådan – og ikke ved at håbe på, at det opstår af sig selv.




















