JA: Tjek frikender Naturstyrelsens medarbejdere

DEBAT: Et serviceeftersyn af Naturstyrelsen viser, at der er problemer med de politisk fastsatte rammer og begrænsede midler frem for de ansattes kompetencer og faglighed, mener JA.

Af Hans-Henrik Jørgensen
Formand, JA – fagforening inden for natur, miljø og fødevarer

I foråret besluttede daværende miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), at igangsætte et såkaldt serviceeftersyn af Naturstyrelsen på baggrund af en offentlig debat blandt forskere, interesseorganisationer med videre, hvor styrelsens naturforvaltning og medarbejdernes faglighed blev kritiseret.

Nu er eftersynet gennemført i regi af Orbicon – og der er for os at se intet i rapporten, der underbygger påstanden om manglende faglighed hos styrelsens medarbejdere.

Bioscience på Aarhus Universitet efterspørger imidlertid i bilag til rapporten "en meget omfattende opkvalificering af kompetencerne i styrelsen," så de matcher de politiske mål om at satse stærkere på natur og biodiversitet, hvilket ifølge Aarhus Universitet kræver "nye stillingskategorier og stillingsbeskrivelser, efteruddannelse og nyansættelser. Hele vejen fra bund til top".

På samme måde vil Biologisk Institut på KU have "en grundlæggende opkvalificering af Naturstyrelsen på alle niveauer, for at organisationen kan arbejde effektivt hen imod opfyldelse af de fastsatte naturmål".

Men der er intet belæg for at konkludere, at Naturstyrelsens medarbejdere ikke har de faglige kompetencer til eksempelvis at have større fokus på biodiversitet eller andre naturmål i deres arbejde.

Titler afgør ikke kompetencer
Tværtimod spænder styrelsens medarbejdere over en bred faglighed: Fra biologer, arkæologer og geologer over jordbrugsakademikere som naturforvaltere, agronomer, landskabsarkitekter og forstkandidater og til skov- og landskabsingeniører.

Og desuden er det vigtigt at pointere, at bare fordi en medarbejder har en stor viden om skovdrift, betyder det ikke, at den samme medarbejder ikke også har faglige kompetencer inden for eksempelvis biodiversitet.

Det er med andre ord ikke uddannelsestitlerne, som er afgørende for ens kompetencer, men derimod, hvilken specialisering, arbejdserfaring og viden man besidder. 

Urimeligt at klandre medarbejderne
Derimod må det være relevant at forholde sig til de konklusioner, der faktisk fremgår af Orbicons rapport. For eksempel:

"Et gennemgående synspunkt var, at styrelsens økonomiske ramme sætter en væsentlig begrænsning for de aktiviteter, der kan gennemføres, og at rammen ikke er tilstrækkelig for en sikring af dansk biodiversitet," samt at "der blev fra mange deltagere i møderne (med parterne i serviceeftersynet, red.) udtrykt ønske om, at der sker en opprioritering af indsatsen i forhold til naturforvaltningen af de lysåbne statsejede arealer."

Dermed fremgår det af Orbicons serviceeftersyn, at naturforvaltningen er et resultat af den politiske prioritering, lovning og økonomi, som styrelsens medarbejdere skal navigere inden for – og derfor er det urimeligt at klandre Naturstyrelsens medarbejdere for ikke at have de rette kompetencer alene ud fra de aktiviteter, som de iværksætter.

Orbicon skriver desuden i rapportens konklusion, at "det skal understreges, at der under møderne naturligt blev udtrykt ønske om forskellig vægtning og prioritering af forslagene og i nogle tilfælde blev udtrykt modstridende forslag til naturplejen".

Ovenstående er en konsekvens af, at deltagerne i serviceeftersynet alle – helt naturligt – har forskellige holdninger til, hvordan naturforvaltningen skal tilrettelægges, fordi de kommer fra organisationer, der repræsenterer hver sine interesser.

Ifølge rapporten varierer synspunkterne fra "sikring af uforstyrret natur til områder, der udnyttes rekreativt eller på anden måde anvendes til flersidige formål."

Hold igen med at udskifte medarbejdere
Det er på den måde tydeligt, at serviceeftersynet ikke kan anses for at være en uvildig undersøgelse, der påviser problemer i Naturstyrelsen, men i stedet skal ses som et udtryk for, at den traditionelle kulturkamp mellem natur og skovdyrkning stadig eksisterer, hvilket også bliver nævnt i rapporten.

Men ved på den måde at gøre naturforvaltningen til en strid om fagligheder og forskellige interesser fjernes fokus fra det egentligt væsentlige.

Hvis der skal være større biodiversitet på statens lysåbne arealer, er det rammerne for naturforvaltningen og de politiske prioriteringer, der skal laves om, og ikke styrelsens medarbejdere, som skal udskiftes.

Forrige artikel Dansk Erhverv: Sådan skaber vi grøn omstilling af emballager og tekstiler Dansk Erhverv: Sådan skaber vi grøn omstilling af emballager og tekstiler Næste artikel Naturstyrelsen: Analyse fra Verdens Skove overser væsentlige forhold Naturstyrelsen: Analyse fra Verdens Skove overser væsentlige forhold
  • Anmeld

    Hans Henrik Bruun · lektor, ph.d.

    MÅ JEG VÆRE FRI

    Jeg har - inbudt af ministeren - bidraget til serviceeftersynet af Naturstyrelsen. På den baggrund har jeg givet en fagligt begrundet vurdering af udfordringerne.
    Når Hans-Henrik Jørgensen skriver at "deltagerne i serviceeftersynet alle har holdninger til, hvordan naturforvaltningen skal tilrettelægges, fordi de kommer fra organisationer, der repræsenterer hver sine interesser", så beklikker han min faglige integritet. Mit input til servicetjekket har ikke været holdningsbaseret. Det har haft tre ting som udgangspunkt:
    1. Naturstyrelsens formålsbeskrivelse, som kan findes i Naturbeskyttelseslovens §1,
    2. Folketingets målsætning om at standse tabet af biodiversitet, som følger at ratificeringen af Konventionen om Biologisk Mangfoldighed,
    3. Min faglige viden om biodiversitet og naturforvaltning.
    Det er forståeligt og prisværdigt nok at JA går i brenchen for sine medlemmer. Men dette gør jo om noget JAs indlæg til et partsindlæg.
    Kritikken af forvaltningen af de statsejede naturarealer er henvendt til styrelsens ledelse og til styrelsens politisk foresatte. At gøre den til en kritik af menige medarbejdere er et udtryk for ømme tæer.
    Der er åbenlyst et strukturelt problem med fagligheden i Naturstyrelsen. At skyde budbringeren løser ikke problemet.

  • Anmeld

    Rasmus Ejrnæs · Seniorforsker, Ph.D., Aarhus Universitet

    Interesser og viden

    Hvis vi ønsker et vidensbaseret samfund, må vi lære at skelne mellem interesser og viden. Samfundet har brug for begge dele. Politikerne skal afveje interesserne baseret på den bedste faglige viden.

    JA blander desværre interesser og viden sammen i dette indlæg. Sikkert for at fremme sine medlemmers interesser, men uskønt er det nu alligevel.

  • Anmeld

    Thor Hjarsen · Seniorbiolog, WWF Verdensnaturfonden

    Må vi være fri II

    I WWF ville vi være meget overraskede, hvis ministeren og et flertal af partier har sanktioneret de mange uheldige sager, som er oprullet i medierne i de seneste år - endsige de sager, som ikke er kommet ud i lyset...

    Efter vores opfattelse ER der problemer med prioriteringerne når fx tonsvis af muld hældes ud over fredede orkideer (Kalvebod Fælled), foderpladser placeres oveni EU beskyttede habitatnaturtyper (Hellebæk Kohave), og kildevæld maskinklippes og homogeniseres fordi det plejer vi, men i strid med videnskabelig rådgivning (Gudenåen).

    Disse, og mange andre sager, foranledigede Jakob Ellemann-Jensen til at igangsætte dette servicetjek - måske mest af alt for at få ro "på bagsmækken" op mod et folketingsvalg.

    Men nu er bolden givet op (igen) - og den nye regering har meldt meget ambitiøse mål ud for biodiversitet. Mål som helt sikkert kræver, at der (igen) kigges nærmere på også Naturstyrelsens "leverancer til samfundet".

    Vi er på linje med forskerne, fordi vi er bekymrede for prioriteringerne i Naturstyrelsen - de mange sager taget i betragtning. Og det generelle fokus på primærproduktion. På bekostning af biodiversitet på de fællesskabsejede arealer.

    Men der er heller ingen tvivl om, at ansvaret ER ministerens og at Naturstyrelsens økonomiske model er ER skruet forkert sammen, fordi den (tilsyneladende) motiverer til fx ovennævnte "løsninger". Med afsæt i en landbrugspolitik, der ikke har været diskuteret hverken politisk eller offentligt, men kun kom frem via aktindsigt for et par år siden. Den burde skrottes øjeblikkeligt. Dette adresserer WWF naturligvis politisk. Fordi det hører hjemme her.

    Men der er også en lang række spørgsmål som IKKE blev besvaret i Naturstyrelsens undersøgelse af sig selv i dette "servicetjek". Startende med HVORDAN kan Naturstyrelsen sikre at tilbagegangen af arter og habitater stopper på egne arealer? Heraf følger en lang række underspørgsmål som må besvares i fht forvaltning, faglighed, økonomi og prioriteringer. En ny analyse og plan er nødvendig. Snarest muligt.

    I WWF går vi ud fra, at Naturstyrelsen nu må være de første, der vil være interesserede i at igangsætte denne analyse. Og komme med anbefalinger til minister og ordførere. De nye politiske ambitioner taget i betragtning. En analyse som både kigger indad på struktur, prioriteringer og økonomi. Men også kigger udad på regler, barrierer og skadelige incitamenter.

  • Anmeld

    Flemming Bo Petersen

    Både Hans Henrik Bruun og Rasmus Ejrnæs tager fejl

    Der er vel ingen tvivl om at statens skove godt kan gøre det bedre i forhold til at forøge den biologiske mangfoldighed. Problemet ligger i universiteternes fokus på at placere en "skyld". Det er ret tydligt under konklusionerne i det fremlagte servicetjek, at man først og fremmest skal se på rammerne. Altså økonomien. Det er nemlig overhovedet ikke et "viden-baseret" faktum, at når man ikke gør det rigtige, så er det (alene) på grund af medarbejdernes manglende faglighed. Både Hans Henrik Bruun og Rasmus Ejrnæs er alt for hurtige til at skyde på dem, der presses til at finde pragmatiske løsninger under vanskelige vilkår. Kritikken skulle i stedet rettes mod de politikere, der vil "det hele" uden at give medarbejderne de nødvendige ressourcer og muligheder. Tænker Hans Henrik og Rasmus også, at når der ikke er penge nok til at udføre den forskning der burde udføres, så er problemet alene manglende kompetencer hos forskerne? Både Hans Henrik Bruun og Rasmus Ejrnæs udtaler sig i denne sammenhæng ud fra en grundlæggende holdning til hvor problemet er. Det betyder at de går efter "manden" og ikke efter bolden. Det er hverken konstruktivt for den videre proces eller det fælles mål om at fremme biodiversiteten. Kunne fokus dog bare komme tilbage til de fælles mål. Det ville desuden klæde de to fra universiteterne også at fremhæve det, der rent faktisk går godt i statsskovene. Altså den indsats, der går den rigtige vej for biodiversiteten. De gode eksempler andre kan følge. Altså på alle måder en lidt bredere vinkel på problemerne og deres løsninger.

  • Anmeld

    Rasmus Ejrnæs · Seniorforsker, Ph.D., Aarhus Universitet

    Flemming Bo Petersen skyder efter stråmænd

    Kritikken fra AU og KU retter sig først og fremmest mod det som Naturstyrelsen gør og ikke hvem Naturstyrelsen er. Det er nemlig det som vi er blevet spurgt om af den ansvarlige minister. Det er vores forhåbning at den ansvarlige minister, som nu er en anden, selv kan finde ud af at aftale med sin styrelse hvilke dele der er ministerens ansvar og hvilke dele der er styrelsens ansvar.

    Når det er sagt har vi udover en række anbefalinger og kommentarer til styrelsens konkrete arealforvaltning OGSÅ udtalt kritik af den kompetencesammensætning som findes i styrelsen.

    Denne kritik burde vel ikke komme bag på nogen når man tager i betragtning at selvsamme styrelse har været på en rejse fra Skovstyrelsen over Skov- og Naturstyrelsen for nu at ende som Naturstyrelsen. Det er en lang rejse mellem to ekstremer, og det er klart at det kræver en nyorientering af fagligheden. Det ser jeg ingen grund til at tage personligt.

  • Anmeld

    flemming Bo Petersen

    Tak Rasmus - det handler nemlig om hvad der bliver gjort

    Nu vil jeg ikke selv kalde hverken Hans Henrik Bruun eller Rasmus Ejrnæs stråmænd. I har begge været aktive meningsdannere i en løbende kamp for naturen som desværre lejlighedsvis har rummet kritik af bestemte fagfolks kompetencer.

    Derfor er jeg glad for at få præciseret kritikkens indhold. Godt at få på plads at det primært handler om hvad Naturstyrelsen gør.
    Herefter må de ansvarlige politikere så se på hvordan rammerne kan sikre en bedre indsats for en styrket biologisk mangfoldighed på styrelsens arealer.

    Nu hvor det er skåret ud i pap, så finder jeg det relevant at gentage at det kan undre mig, at man undgår kritikken af politikernes økonomiske rammer og i stedet tilsyneladende har en særlig fokus på og kritik af medarbejdernes kompetence sammensætning.

    Jeg kunne i stedet ønske at der i den nyorientering af fagligheden som Rasmus Ejrnæs efterlyser bliver plads til rent faktisk at åbne for de kompetencer som medarbejderne i naturstyrelsen ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at få i spil.