JA: Tjek frikender Naturstyrelsens medarbejdere

Af Hans-Henrik Jørgensen
Formand, JA – fagforening inden for natur, miljø og fødevarer

I foråret besluttede daværende miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), at igangsætte et såkaldt serviceeftersyn af Naturstyrelsen på baggrund af en offentlig debat blandt forskere, interesseorganisationer med videre, hvor styrelsens naturforvaltning og medarbejdernes faglighed blev kritiseret.

Nu er eftersynet gennemført i regi af Orbicon – og der er for os at se intet i rapporten, der underbygger påstanden om manglende faglighed hos styrelsens medarbejdere.

Bioscience på Aarhus Universitet efterspørger imidlertid i bilag til rapporten "en meget omfattende opkvalificering af kompetencerne i styrelsen," så de matcher de politiske mål om at satse stærkere på natur og biodiversitet, hvilket ifølge Aarhus Universitet kræver "nye stillingskategorier og stillingsbeskrivelser, efteruddannelse og nyansættelser. Hele vejen fra bund til top".

På samme måde vil Biologisk Institut på KU have "en grundlæggende opkvalificering af Naturstyrelsen på alle niveauer, for at organisationen kan arbejde effektivt hen imod opfyldelse af de fastsatte naturmål".

Men der er intet belæg for at konkludere, at Naturstyrelsens medarbejdere ikke har de faglige kompetencer til eksempelvis at have større fokus på biodiversitet eller andre naturmål i deres arbejde.

Der er intet belæg for at konkludere, at Naturstyrelsens medarbejdere ikke har de faglige kompetencer til eksempelvis at have større fokus på biodiversitet.

Hans-Henrik Jørgensen
Formand, JA

Titler afgør ikke kompetencer
Tværtimod spænder styrelsens medarbejdere over en bred faglighed: Fra biologer, arkæologer og geologer over jordbrugsakademikere som naturforvaltere, agronomer, landskabsarkitekter og forstkandidater og til skov- og landskabsingeniører.

Og desuden er det vigtigt at pointere, at bare fordi en medarbejder har en stor viden om skovdrift, betyder det ikke, at den samme medarbejder ikke også har faglige kompetencer inden for eksempelvis biodiversitet.

Det er med andre ord ikke uddannelsestitlerne, som er afgørende for ens kompetencer, men derimod, hvilken specialisering, arbejdserfaring og viden man besidder. 

Urimeligt at klandre medarbejderne
Derimod må det være relevant at forholde sig til de konklusioner, der faktisk fremgår af Orbicons rapport. For eksempel:

"Et gennemgående synspunkt var, at styrelsens økonomiske ramme sætter en væsentlig begrænsning for de aktiviteter, der kan gennemføres, og at rammen ikke er tilstrækkelig for en sikring af dansk biodiversitet," samt at "der blev fra mange deltagere i møderne (med parterne i serviceeftersynet, red.) udtrykt ønske om, at der sker en opprioritering af indsatsen i forhold til naturforvaltningen af de lysåbne statsejede arealer."

Dermed fremgår det af Orbicons serviceeftersyn, at naturforvaltningen er et resultat af den politiske prioritering, lovning og økonomi, som styrelsens medarbejdere skal navigere inden for – og derfor er det urimeligt at klandre Naturstyrelsens medarbejdere for ikke at have de rette kompetencer alene ud fra de aktiviteter, som de iværksætter.

Orbicon skriver desuden i rapportens konklusion, at "det skal understreges, at der under møderne naturligt blev udtrykt ønske om forskellig vægtning og prioritering af forslagene og i nogle tilfælde blev udtrykt modstridende forslag til naturplejen".

Ovenstående er en konsekvens af, at deltagerne i serviceeftersynet alle – helt naturligt – har forskellige holdninger til, hvordan naturforvaltningen skal tilrettelægges, fordi de kommer fra organisationer, der repræsenterer hver sine interesser.

Ifølge rapporten varierer synspunkterne fra "sikring af uforstyrret natur til områder, der udnyttes rekreativt eller på anden måde anvendes til flersidige formål."