LA: Naturstyrelsen sætter landbrug og økonomiske hensyn over natur

Af Carsten Bach (LA)
Miljøordfører

Statens skove udgør cirka 110.000 hektar. Udover skovene forvalter Naturstyrelsen 96.800 hektar lysåbne naturarealer såsom enge og heder.

På disse mere end 950 kvadratmeter statsejet natur mener jeg, at der skal være mere plads til mangfoldigt dyre- og planteliv. Det foreslog jeg her i Altinget 25. august, og i det følgende vil jeg uddybe, hvorfor jeg mener, det er nødvendigt at have fokus på netop de statsejede arealer, som forvaltes af Naturstyrelsen.

Jeg mener, at staten skal neddrosle sine kommercielle aktiviteter på de åbne naturarealer. Jeg mener, at staten i højere grad skal fokusere på at fremme højkvalitetsnatur.

Desuden kan vi her gøre meget for biodiversiteten uden at kollidere med private landbrugsinteresser og derved respektere den private ejendomsret.

En af hovedudfordringerne for naturens naturlige udvikling på de statsejede, lysåbne arealer er besynderligt nok, at Naturstyrelsen har landbrugsdrift på op mod en tredjedel af disse arealer. Der synes at have indsneget sig en tendens til, at Naturstyrelsens forvaltning af den lysåbne natur i høj grad handler om at høste EU-landbrugstilskud mere end egentlig fremme af truede arter og naturtyper.

En af hovedudfordringerne for naturens naturlige udvikling på de statsejede, lysåbne arealer er besynderligt nok, at Naturstyrelsen har landbrugsdrift på op mod en tredjedel af disse arealer.

Carsten Bach
MF for Liberal Alliance

Det offentlige skal ikke drive landbrug
Naturstyrelsen driver sågar helt almindeligt landbrugsomdrift på omkring 4.000 hektar, så vidt jeg har fået oplyst. Det sker for eksempel på Livø i Limfjorden på cirka 100 hektar. Her beskæftiger Naturstyrelsen sig af for mig uklare grunde med økologisk jordbrug og har gjort det i mere end 20 år.

Naturstyrelsen har selv oplyst, at dette foregår som en tolkning af fredningen, der kræver lysåben natur. Desuden skriver Naturstyrelsen på sin hjemmeside: ”Naturstyrelsen ønsker på sine arealer at bidrage til at fremme det økologiske landbrug.”

Jeg mangler en god begrundelse for at statens NATUR-forvalter skal drive økologisk landbrug. Det er vel ikke en statsopgave at konkurrere med private landmænd?

Og er der virkelig ikke andre muligheder? Det er gentaget gang på gang af danske biodiversitetsforskere, at naturen i Danmark mangler plads. Derfor bør vi gennemgå statens arealer og se, om denne plads ikke kan skaffes her? I hvert fald inden vi forlanger det samme af private lodsejere, eller pålægger dem restriktiv regulering.

Naturstyrelsen tilsidesætter naturen
Jeg vil foreslå, at vi samlet set får kigget på Naturstyrelsens drift – areal for areal – og får klarlagt, om netop ikke staten i langt højere grad end i dag kan medvirke til, at også Danmark kommer tættere på de internationale biodiversitetsmålsætninger om at stoppe tilbagegangen.

For mig ser det ud som om, at valgene i høj grad træffes af Naturstyrelsen, når landbrugsdrift og EU-tilskud tilsyneladende tilsidesætter natur og biodiversitetshensyn, som følgende eksempler viser:

På Kalvebod Fælled/Vestamager syd for København foregår der en intensiv græsning med mere end 1.000 køer, som danske biodiversitetsforskere har sat spørgsmålstegn ved.

Naturstyrelsen skriver direkte i sit udkast til en ny driftsplan, at denne intensive græsning handler om at opretholde mere end 4 millioner kroner i EU-tilskud, og såfremt det ikke sker, vil: ”… konsekvensen (…) være tilbagebetaling af udbetalt støtte, samt bøder for overtrædelse af reglerne. Straffen kan få konsekvens for hele ansøgningen på samtlige arealer, man søger på, så det samlede støttebeløb på mere end 4 millioner frafalder.”

Intensiv græsning udrydder blomster og insekter
Spørgsmålet for mig er, om denne intensiv græsning tilsidesætter muligheden for en mere varieret natur og rigere biodiversitet ved brug af færre af skatteborgernes penge, og om det også er tilfældet andre steder? Og om dette regnestykke overhovedet holder for en objektiv vurdering, som jeg gerne så foretaget af uvildige forskere med indsigt i tilskudsreglerne?

På statens dele af Mols bjerge og Rebild Bakker fortæller biologiske eksperter mig, at der foregår en særdeles intensiv græsning med får og køer. I Rebild Bakker græsses der så hårdt med får, at vigtige blomster som guldblomme og djævelsbid er væk og dermed også de tilknyttede insekter. Det har så betydet, at de rødryggede tornskader, som netop lever af større insekter, nu også er udryddet i området.

Lad os få mest mulig natur ud af statens arealer. Og naturligvis se nærmere på, om det kan gøres billigere og bedre for skatteydernes penge – både de danske og andre EU-borgeres.

Jeg vil i alle tilfælde arbejde for at få lavet en Naturpakke 2.0, som sætter biodiversitet over Naturstyrelsens økonomiske hensyn i den lysåbne, statslige natur.