Landdistrikter: Planlov skal give bedre mulighed for byggeri i det åbne land

DEBAT: Der kan stort set ikke opføres nye boliger i landzoner, medmindre der ligger en i forvejen. Det bør ændres i planloven for at modvirke fraflytning, skriver formand i Landdistrikternes Fællesråd.

Placeholder image
Der nedlægges boliger på landet, men der kan stort set ikke opføres nye boliger i en landzone, medmindre der aktuelt ligger en bolig, skriver formand for Landdistrikternes Fællesråd.  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Steffen Damsgaard
Formand, Landdistrikternes Fællesråd

Skal fremtidens detailhandel foregå i storcentre og store dagligvareforretninger, eller skal den fordeles jævnt ud i landet og imødekomme de lokale behov?

Det spørgsmål rummer en masse forbehold, men diskuteres ikke desto mindre flittigt i evalueringen af planloven, som netop nu finder sted. Men planloven er ikke den store synder i den her debat, hvor ansvaret for tolkningen og udførelsen ligger hos kommunen.

Med lempelsen af planloven 2017 blev der skruet op for muligheden for at etablere aflastningsområder forbeholdt megabutikker uden for byerne.

På detailhandelsområdet bør planloven derfor ikke lempes yderligere, da det vil give negative konsekvenser for detailhandelen – og dermed bosætningen - i hele landet.

Steffen Damsgaard, Formand, Landdistrikternes Fællesråd

I Landdistrikternes Fællesråd kæmper vi for at gøre opmærksom på, at udvikling skal ske indefra og ud- fra bycentrum og ud – og derved gavne de mennesker, der er bosat i området.

Hvis den store detailhandel rykker længere væk fra de mennesker, der skal bruge den, til løsrevne butikker ved indfaldsveje, så vil de til sidst ødelægge byernes centrum. Her kan nethandel blive modsvaret, og det gavner hverken udviklingen eller livet i lokalsamfundene.

Ingen lempelser for detailhandel
Livet i landdistrikterne er på mange måder forankret omkring den lokale købmand, den lokale skole, og den lokale gejst.

Nok er udvalget større i de store butikskæder, der i stigende grad skyder op ved omfartsveje, men hvem sponsorerer bluserne til håndboldklubben eller klæder sig ud som julemand for børnenes skyld i december måned?

Med liberaliseringen af planlovens detailhandel risikerer vi at rydde gågaden for butikker og samle dem i storcentre flere kilometer væk – og tvinge folk i bilen, hver gang der skal handles mælk.

Men i sidste ende er det lokale forhold, der skal afgøre placeringen og indretningen af bymidten og indkøbsvaner. Som eksempelvis KL gør opmærksom på, bliver aflastningsområder ofte anvendt til butikker, der alligevel ikke ville blive placeret i en bymidte.

Læs også

På detailhandelsområdet bør planloven derfor ikke lempes yderligere, da det vil give negative konsekvenser for detailhandelen – og dermed bosætningen - i hele landet.

Flere byggetilladelser i landzoner 
Omvendt giver det god mening at lempe planloven yderligere, hvad angår kommunernes ret til at tillade byggeri i land- og kystnærhedszonen.

For vi har behov for, at man kan omplacere boliger i det åbne land frem for at blive dunket i hovedet med, at der til enhver tid skal være færre og færre boliger i det åbne land.

Der nedlægges boliger på landet i landzonerne, men der kan stort set ikke opføres nye boliger i en landzone, medmindre der aktuelt ligger en bolig.

Altså er der behov for ny udlægning til boliger i landzonerne i visse dele af landet for at styrke bosætningen. Tiltaget er særligt aktuelt i dele af udfordrede kommuner, som kæmper med fraflytning.

En helt igennem restriktiv planlov er altså ikke svaret - til gengæld bør der skelnes til lokale behov og muligheder og lade udviklingen tage udgangspunkt i behovene lokalt. Derfor er en landdistriktsvenlig planlov en fleksibel planlov.

Dokumentation

Temadebat: Altinget sætter planloven til debat

I 2017 trådte en række ændringer af planloven i kraft, og nu tre år efter er det planen, at de ændringer skal evalueres.  

I de kommende uger på Altinget Miljø tager en række centrale aktører debatten om fremtidens planlov og ændringerne fra 2017. Hvad har virket, og hvad har ikke? Og er der noget, der helt mangler i planloven, som den er nu? 

Det giver centrale aktører deres bud på i de kommende uger på Altinget Miljø.    

Her er aktørerne:  
  • Anne Sina, politisk konsulent, Dansk Erhverv 
  • Anette Christiansen, miljøchef, Landbrug og Fødevarer 
  • Brian Thomsen, direktør, Dansk Akvakultur 
  • Heino Knudsen (S), formand, udvalget for miljø og ressourcer, Danske Regioner
  • John Wagner, direktør, De Samvirkende Købmænd 
  • Karin Klitgaard, underdirektør, Dansk Industri 
  • Lars Autrup, direktør, Akademisk Arkitektforening 
  • Leon Sebbelin, formand, KL's Kultur-, Erhvervs- og Planudvalg 
  • Niels-Christian Levin Hansen, formand, Friluftsrådet  
  • Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.    

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.    

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk


Omtalte personer

Steffen Damsgaard

Landsformand, Landdistrikternes Fællesråd, byrådsmedlem (V), Lemvig Kommune
driftsleder ved landbruget

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser