Maria R. Gjerding: Naturen har nået et lavpunkt

KOMMENTAR: Jeg begriber ikke, at staten er medvirkende til at ødelægge vores egen natur, skriver Maria R. Gjerding. Vi står midt i en biodiversitetskrise, og hvis den skal løses, må staten påtage sig et ansvar for naturen. 

Store maskiner pløjer sig igennem rigkær og kildevæld ved Gudenåens kilder. Det kaldes naturpleje, og der er en mening med det hele, får vi at vide.

Andre steder æder kødkvæg rub og stub af sommerens blomster på strengt beskyttede arealer. Det er også naturpleje. Og i de kommende urørte skove udtager man tømmer af værdi. Også mere end det, som giver mening, for at give skovene en mere naturlig struktur.

Inde på Christiansborg, der forvalter de ovennævnte naturområder for befolkningen, vælter dokumentationen ellers ind: skovperlemorsommerfugl, skovgøgelilje og sort skovsmælder, engblåfugl, enghumle og engtroldurt, mosetroldurt, moseperlemorsommerfugl og moserandøje.

Der bliver stadig færre af dem alle sammen og sammen med mange andre arter er de akut truet af udryddelse i Danmark. Skovlysningerne er forsvundet. Enge og moser drænet bort.

Naturen i Danmark har nået et lavpunkt, og vi står midt i en kæmpe biodiversitetskrise.

Kun 13 procent af Danmark er i dag en eller anden form for natur, og langt det meste af det er underordnet hensyn til fiskeri-interesser, hensyn til landbrugs- og skovinteresser, til jagtinteresser, der er hensyn til byudvikling og infrastruktur eller hensynet til statens indtægter. 

Det gælder også på statens egne arealer, og jeg begriber ikke, at vi med den viden, vi har i dag, ikke sikrer optimale forhold for vores egen natur. Staten ejer og forvalter omkring 110.000 hektar skov og omkring 90.000 hektar lysåbne naturarealer. Om noget sted så skulle naturen da her have førsteret.

Men sådan er det ikke. 

Langt den største del af vores skove drives som almindelig tømmerproduktion, omend mere naturnært end tidligere tiders plantager, og det står ikke meget bedre til i den lysåbne natur. Her underskrives hvert år hundredvis af kontrakter om naturpleje, for at der kan opnås landbrugsstøtte til arealerne, men fordi reglerne for støtte ikke har fokus på biodiversitet, bliver tilskuddet i stedet en hindring for at få den bedste natur.

Det lyder ellers godt med naturpleje, og kvæget, der i statens tjeneste gumler løs på de statslige arealer, ender da også deres liv som naturbøffer i supermarkederne, selv om dyrene – og fred med dem – har bidt alt det, som bier og sommerfugle skulle leve i og af, bort.

Nationalparkerne, hvoraf staten ejer en del, drives akkurat, som før områderne fik de fine titler. Her har landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt stadig førsteprioritet. Ikke engang den statslige natur i nationalparkerne får lov at være natur. Får og geder springer omkring i de nationale parker og ender som saftige spegepølser med et forgyldt naturstempel i kølediskene.

Lad mig lige gøre det helt klart. Naturpleje er ikke af det onde for naturen – det er faktisk helt nødvendigt. Problemet er, at den naturpleje, der sker på de statslige arealer, alt for ofte ender med at skade naturen mere end at gavne den. De ofte beskyttede naturtyper overgræsses, afvandes, kratryddes eller brakpudses for at fremstå som rigtige produktionsarealer efter et regelsæt og målestok som et veldrevet landbrug.

Og det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke er ejeren af dyrene,, der har ansvaret, men derimod udbyderen af kontrakten: staten, og i sidste ende de politikere, der fastholder, at statslige naturarealer skal drives på en måde, så de kan modtage landbrugsstøtte. 

I dag udbydes der primært sommergræsning fra perioden 15. april til 30. oktober, hvilket betyder, at græsning i det sene efterår, vinter og tidlige forår meget ofte mangler. Men det er typisk om vinteren, at dyrene æder de planter, vi ønsker at fjerne – det er dominerende vedplanter som den invasive rynket rose og de hjemmehørende som brombær, birk og pil. Vintergræsning er derfor afgørende for også at holde disse arter i skak.

Desuden betyder den manglende vintergræsning, at arealet ikke slides tilstrækkeligt, og det betyder, at der ikke skabes såbede til blomster og urter. Det betyder også, at der mangler gødning i det sene efterår og tidlige forår. En frisk lort er afgørende for eksempelvis årets første gødningsbiller. I stedet sender man maskiner og mandskab i felten, men de kan altså ikke det samme som heste og køer.

I Danmarks Naturfredningsforening arbejder vi for, at man som en selvfølge på statens egne arealer nu sætter biodiversiteten først. Og det betyder blandt andet, at der alle de steder, hvor det er muligt, indføres helårsgræsning og udlægges meget mere urørt skov.

De steder, hvor det af forskellige årsager ikke kan lade sig gøre, skal vi så sørge for, at der i sommerperioden ikke sættes så mange dyr ud, at de ligefrem skader det formål, deres ejer betales for at opnå. Ved at gøre det fuldstændigt klart i enhver kontrakt, at natur og biodiversitet er formålet med afgræsningen, vil meget være nået.

Det er et skridt på vejen til at komme med på den udvikling, der netop nu foregår overalt i Europa: en vild, selvregulerende natur. Det kaldes rewilding og indebærer, at vi går bort fra produktionshensyn til rene naturhensyn. Væk med tilskudsordninger og tunge maskiner og ind med for eksempel køer og vildheste, der selv må finde ud af, hvordan de vil leve.

Jeg har haft glæden af at se rewilding i fri udfoldelse på Molslaboratoriet i Østjylland, og det virker. Her er på et lille areal truffet flere sommerfugle end i noget 10x10 kvadratmeter-kvadrat i Danmark. 

Der er heldigvis politisk grøde og kommet solide naturpolitiske udspil, der – hvis de gennemføres – kan være startskuddet til at vende naturens nedtur. Lad os selv gå foran og få flere livskraftige græssere ud på vore arealer. De er langt bedre til at lave en rig og varieret natur, end de tunge landbrugsmaskiner nogensinde bliver.

Lad naturen være natur, og lad dyrene leve og dø i den. Danmarks natur kan sagtens blive vildere og meget rigere på oplevelser end i dag. Staten – det vil sige du og jeg – ejer 200.000 ha naturarealer. Det er et godt sted at starte. 

--------

Maria Reumert Gjerding er præsident i Danmarks Naturfredningsforening. Hun er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, hvor hun var ordfører for blandt andet miljø, klima og grøn omstilling. Gjerding er desuden uddannet cand.scient. i miljøplanlægning og internationale udviklingsstudier fra RUC. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Tema: Paradigmeskifte i Naturstyrelsen

Forrige artikel Maria R. Gjerding: Sig nej til DF's svækkelse af naturen Maria R. Gjerding: Sig nej til DF's svækkelse af naturen Næste artikel Dan Jørgensen til Elbæk: Vi er langt grønnere end Venstre Dan Jørgensen til Elbæk: Vi er langt grønnere end Venstre
  • Anmeld

    Christina Kaaber-Bühler

    Bladet fra munden

    Hvor er det godt, at DN med Maria Reumert Gjerding i spidsen tager bladet fra munden, og kritiserer Naturstyrelsen. Det er helt på sin plads at påpege, at Naturstyrelsen mange steder har en driftspraksis der fører til at vores fælles natur ikke trives.

  • Anmeld

    Tine Gjerløv · Chefrådgiver

    Molslaboratoriet - sommerfugle

    Masser af sommerfugle, men der skal naturligvis retteligt stå: 10x10 kvadratmeter-kvadrat i Danmark.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Pesticider, økologi og manglende interesse for naturbevarelse

    Et samfund, der forbyder brugen af kunstgødning, pesticider og gensplejsning til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund der hverken interesserer sig for økologi, natur, eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.

  • Anmeld

    Ole Friis Larsen

    Opgør med landbrugskulturen

    Det burde være indlysende at starte med statens arealer, og det kan ikke gå hurtigt nok at lade dem så urørte som muligt. Det kan være ok med nænsom naturpleje nogle steder, men problemet er nok, at det ofte bliver for meget. Jeg tror ganske enkelt, at landbrugskulturen stikker så dybt i os, at selv mange naturinteresserede synes, at det er helt naturligt at pleje og passe selv naturen. Hvis vi virkelig skal have mere natur i Danmark, skal vi også tage et opgør med den indre gartner eller landmand, der åbenbart ligger i generne. Det gør vi først, når vi for alvor tør slippe naturen løs uden vores kontrol af nogen art på store arealer.

  • Anmeld

    Bent Lauge Madsen · Biolog, mag. scient

    Gudenåens kilder

    Gjerding var vist lige lovlig hurtig på aftrækkeren med maskin-sporene ved Gudenåens kilder. Må jeg spørge: Hvad er alternativet? At det skal passe sig (Ole Friis Larsen) selv og gro til i pilekrat? Naturligvis var det bedre om Naturstyrelsen kunne sende en hær af naturplejere ud med planteskeer, sakse og pincetter og pille det op, der vil lukke de åbne enge. Men at bruge maskiner er en realistisk og hensigtsmæssig alternativ metode. Resultatet er det samme: Foryngelse af engen. Nok ser der lidt voldsomt ud, men besøg engen til foråret, så skal du se . Og så er der god grund til at sende skovrideren og hendes maskinførere en venlig tanke. Moderate forstyrrelse, hvad enter de er frembragt af en maskine eller af naturens egne kræfter (fx jordskred i regnskovene, store afstrømninger i vandløb), er et kendt begreb i økologiens verden: De er en vigtig driver for foryngelsen i økosystemerne. Lad os bevare jordforbindelsen.

  • Anmeld

    Lars Brøndum · Biolog og naturhistoriker

    Hvad gjorde naturen inden menneskets maskiner?

    Kære Bent,
    Alternativet er velsagtens helårsgræsning uden tilskudsfodring - sværere behøver det ikke at være :)

    Store planteædere vil skabe de forstyrrelser du efterspørger - uden at gøre det ensartet og fladedækkende. Dermed skabes endnu større variation på arealet.

  • Anmeld

    Rasmus Ejrnæs · Seniorforsker, AU

    De udskældte pilekrat

    Bent Lauge Madsen, et af problemerne ved at nedbarbere al vedplanteopvækst er at der er ufatteligt meget biodiversitet knyttet til pil. Det er faktisk den planteslægt i Danmark med flest tilknyttede arter. Og det var i de heterogene krat med en mosaik af åbninger og tætte krat og enkeltstående træer at vi i det store forskningsprojekt Biowide fandt suverænt den højeste biodiversitet målt på alle organismegrupper.

    Så vi er ganske enkelt nødt til at komme videre fra den forældede opfattelse af at vores biodiversitet og lyskrævende arter er skabt af mennesker og derfor kræver maskinel pleje.

    Erfaringerne fra Mols Bjerge, Lille Vildmose og andre steder i Danmark er at planteædere som heste, kvæg, bison, elg, krondyr og bæver trives fortrinligt i den danske natur året rundt og at dyrenes græsningstryk bliver anseligt hvis vi lader dyrene klare sig selv og ikke højere end der bliver en rig blomstring i sommermånederne til glæde for sommerfugle og bier.

    Hvorfor ikke bakke op som biologer om en naturforvaltning på naturens egne præmisser?

  • Anmeld

    Morten DD Hansen · Chefkratlusker

    Når en fodboldbane er ambitionen

    Der er såmænd nok en grund til, at alle de kratluskere, jeg taler med, hellere vil kigge på planter, sommerfugle og fugle på det privatejede Mølgårde Overdrev nedstrøms de brakpudsede statslige arealer.

    Her er nemlig ikke en ensartet fodboldbane. Her er natur!

    Her går heste året rundt, og der er en herlig og livsbekræftende mosaik af tuer, tørre toppe og små huller, og man skal gøre sig umage for ikke at få en våd sok, når man prøver at undgå at træde på sommerfuglene. Hvordan nogen kan mene, at statens årlige brakpudsning og udjævning af grundvandspåvirkede vældenge kan være til gavn for naturen, er over min forstand. Der er nok en grund til, at der er så få mosser - de er ikke glade for den behandling.

    At man - upåtalt - har kunnet gøre det 12 år i træk er udtryk for en systemfejl, som politikerne må tage ansvar for.

  • Anmeld

    Erik Nørgaard · Journalist & fotograf

    Igen et bravallaskrig fra MRG

    Hvor hun dygtigt fokuserer på en lang række millimeterdetaljer og lige så dygtigt manøvrerer uden om sammenhængene og overblikket.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Maria Reumert Gjerding er bare misundelig

    Al dansk "vild" natur er plejet og passet til den karakter nogle tilfældigvis har valgt at kalde "oprindelig."
    Alle guldalderens malerier af "oprindelig" natur, er jo billeder af natur som mennesker har skabt.
    Maria Reumert Gjerding vedgår det jo selv, når hun skriver:

    "Naturpleje er ikke af det onde for naturen – det er faktisk helt nødvendigt. Problemet er, at den naturpleje, der sker på de statslige arealer, alt for ofte ender med at skade naturen mere end at gavne den. "

    Men DN og Maria Reumert Gjerding er bare sure over, at det ikke ALTID er dem der får lov til at definerer hvilken slags "naturplejet vild natur" de dertil udlagte arealer skal have.

    Dybest set er det vel bare en kamp om magt, indflydelse og penge og stillinger som Maria Reumert Gjerding her omskriver til noget mere poetisk.

  • Anmeld

    E. Kristiansen

    Den Magiske MRG

    Jeg er helt enig med Erik Nørgaard.
    Generalsekretæren i WWF -Naturfonden skriver 16/1 2018 (Altinget) at biologer mener, at der er mellem 40.000 - 50.000 dyrearter i Danmark.

    Jeg er også enig med Bertel Johansen at Dansk Naturfredningsforening kæmper mere for magt, indflydelse penge og stillinger end for naturen.

    Maria Reumert Gjerding skriver, at naturen har nået et lavpungt - og der vil jeg give hende ret i, at naturen omkring førerbunkeren på Østerbro har trange kår! Jeg forestiller mig at det kun er parasitter, hårdføre stueplanter og balkonbiologer der kan trives der?
    Det virker underligt at Dansk Naturfredningsforening ikke har placeret sit hovedsæde midt i naturen , det ville på sigt give Maria Reumert Gjerding og de 60 medarbejdere i førerbunkeren en mere nuanceret forståelse for naturen.
    Foreningen kunne måske også få vendt medlemsnedgangen, hvis den fremstod bare en smule troværdig?












  • Anmeld

    Morten Holgersen · Mester

    M. Gjerding har hurtigt efter sine påtagede demokratiske opstillingsløfter,

    vist sine sande centralkommiteske hensigter.
    Hun viser også derved, hvorledes DN for længst har overlevet sig selv som uvildig og demokratisk privat forening.
    Det viser også at foreningen i sin sugerørsekvilibristiske grådighed efter offentlige skatteyderbetalte midler og tiltagen sig ret på ingens vegne, til at fede sig i floskler uden folkelig opbakning.
    De i kommentarsporet ekstreme og hadske ytringer er jo bare klakører.
    DN har for længst , i sin nuværende og kommende ageren, for længst overskredet og overskedet enhver relevans, og flere floskler om "naturen" er ren propaganda, både af magtsyge og af grådighed drevet.
    Farvel, magtliderlige gamle DN, måtte et nyere, friskere og knapt så begærligt DN opstå af asken!
    For naturens skyld,. og ikke for selvfede flæskeres.

  • Anmeld

    Nina Svanborg · Vintergræsser

    Tak Maria

    Dejligt at DN endelig har forstået hvad der er vigtigt!

  • Anmeld

    Lars Brøndum · Biolog og naturhistoriker

    Danmark HAR en biodiversitetskrise...

    Og skal den løses - og det har Danmark gennem et enigt Folketing, et enig EU og et enigt FN vedkendt sig, at den skal - så er det helt essentiel, at forvaltniningen af vores naturområder sker med fokus på netop biodiversiteten.

    Det virker som om flere af debattørerne i dette kommentarspor alene mener, at naturen kan eller bør forvaltes på baggrund af en form for subjektiv æstetik (og hvor en i øvrigt personlig modviljen mod DN eller præsidenten farver deres syn på indlæggets pointer), men hvis formålet for plejen er at sikre områderne biologiske værdier, så findes der strengt objektive kriterier at vurdere naturforvaltningen ud fra - og de baserer sig alene på, hvorvidt tiltagene sikrer den størst mulige biodiversitet på arealerne. Og her fejler den offentlige forvaltning desværre på flere punkter.

    MRG viser med sit indlæg, at hun har lyttet til forskernes og fagfolkenes anbefalinger: hvis formålet med forvaltningen er at sikre den biologiske mangfoldighed, så bør denne ske med natur og biodiversitet som førsteprioritet. Og her er ekstensiv helårsgræsning uden tilskudsfodring KLART bedre end årlig, maskinel brakpudsning

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Natur-Forvaltning = en anden slags havekunst

    Tak til Lars Brøndum der så fint skærer problemet ud i pap for os:

    Det her er intet andet end en kamp imellem dem der ernærer sig ved Natur-Forvaltning, eller det vi andre benævner ekstensiv havekunst.

    Der er nu så mange der lever af det at NATUREN lider skade. Hver gang en Forvalter går i gang, bliver de kritiseret af de Forvaltere der tilhører en anden Forvaltnings-skole.

    Og alle forventer de, at skatteyderne bare betaler og helst også jubler til.

    Så hvis den rigtige natur har nået et lavpunkt, skyldes det al den misforståede FORVALTNING og kampen om stillingerne.

  • Anmeld

    Lars Brøndum · Biolog og naturhistoriker

    Biodiversitet er ikke smagsdommeri

    Bertel Johansen forsøger på fornemste vis at gøre debatten om forvaltningen af Danmarks natur til et spørgsmål om smagsdommeri for derved at trække fokus væk fra det, der er hovedspørgsmålet: forvalter staten sine naturarealer på bedste vis, hvis målet er at bremse tabet af biodiversitet?

    Men naturen og biodiversiteten er altså spinfri zone: Den reagere alene på, om de tiltag man sætter i verdenen reelt giver den og dens arter bedre vilkår. Gør man det, så går naturen og biodiversiteten frem. Gør man ikke det, så står den i bedste fald stille, men langt mere sandsynligt er det, at den fortsætter sin tilbagegang, som vi har set det værende tilfældet indtil nu.

    Bertel har dog helt ret, vi har i årevis spildt skatteydernes penge med forvaltningstiltag, der ikke virker - og det har man gjort fordi man langt hen af vejen alene har forvaltet naturen efter subjektive natursyn eller efter en optimering af støttetilskud, der er kontraktive i forhold til arealernes naturindhold.

    Det ønsker Bertel øjensynlig, at vi skal fortsætte med - der kan i hvert fald ikke være anden grund, når han på den måde fornægter at vi bør følge fagfolkenes og forskernes anbefalinger vedrørende natur og biodiversitet.

  • Anmeld

    E. Kristiansen

    Personlig profitabel spin?

    Hvis Morten Hansen og Lars Brøndum er de samme personer, som de to der er ansat på Naturhistorisk Museum med samme navn , er det absolut ikke sikkert at det er spinfri kommentarer fra deres side!

    Fortællerholdet er villige til at holde et foredrag om hvor elendigt biodiversiteten har det her i Danmark, og hvordan landmændene, skovjeerne og de andre fødevarerproducenter bevidst forsøger at ødelægge den danske natur.
    Pris M. Hansen 10.000 og L . Brøndum 6.000 pr. foredrag. Det er et ganske indbringende bijob.

  • Anmeld

    Lars Brøndum · Biolog og naturhistoriker

    Når argumenterne bliver få...

    ... så kan man jo altid prøve aflede opmærksomheden med personlige angreb ;)

    Det må være konklusionen på E. Kristiansens kommentar (som åbenbart ikke tør stå frem med fuldt navn)

    Men her kan jeg så oplyse den kære E. om, at det skam ikke er et bijob, men en del af de arbejdsopgaver, der hører hjemme under arbejdet på et naturhistorisk museum og at indtægter fra solgte foredrag går til museet.

  • Anmeld

    Ejvind Kristiansen

    Undskyld Lars Brøndum

    Lars Brøndum. Undskyld for min fejlfortolkning af bijob og økonomisk vinding som motiv.
    De sidste to linjer De skriver har gjort mig klogere på hvordan Museet arbejder.
    .
    Jeg kunne ikke se i regnskabet at fortællerholdets indtjening gik i museets kasse, så ud fra det sluttede jeg fejlagtigt, at det nok gik i fortællerens egen lomme.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Re: Lars Brøndum: Nej, jeg ønsker ikke bare at fortsætte....

    Nej, jeg ønsker ikke bare at fortsætte dette cirkus hvor biologer, botanikere, interesseorganisationer og diverse forvaltninger møder med hver deres eksperthold med hver sin indgangsvinkel og hver sin smag på hvad der er natur - i et på alle måder forvaltet område !

    Jeg vil også have noget natur - og gerne på Statens arealer - men jeg er træt af, at eksperterne er uenige, og jeg er især træt at DN´s evige kværulanteri over ethvert tiltag der er sat i værk af andre end netop DEM.

    Så: Jeg ønsker Dem held og lykke med initiativer til bedre natur på de arealer der er udlagt dertil - og også andre steder - men jeg forestiller mig at netop NATUR her på 56 grader nord med hav omkring, vel kan tilvejebringes med et minimum af bevilling. Det vokser jo dog selv hvis vi lader være med at træde på det.

  • Anmeld

    Poul Evald Hansen · Biolog, formand for DN-Albertslund

    Klap lige hesten

    Der er mange gode grund til at se kritisk på ikke mindst Naturstyrelsens forvaltning af de arealer, den har ansvaret for.
    Men naturens problemer løses ikke ved at hegne arealer, etablere helårsgræsning uden tilskudsfodring, og så fremover bruge tiden på at fortælle, hvor klog og genial en strategi, man har søsat. - Men hvis strategien holder, så vil der jo kunne spares store områder på forvaltningsområdet, og så vil nyliberalisterne i Venstre og LA på forunderlig vis være blevet strategisk enige med Rasmus Ejrnæs og Morten DD og deres meningsfæller.

    Et afgørende problem for den danske natur er den massive næringsforurening fra den konventionelle landbrugsdrift, som naturen modtager. - Sagen er jo, at man godt kan vedligeholde f.eks. en artsrig eng op ad en stor konventionel svinefarm med passende afgræsning eller slæt. Men indstilles denne drift bare et par år, så springer det i højstauder og pilekrat, og så er den tidligere indsats omsonst. - I tidligere tiders drift gjorde det mindre, var faktisk en fordel, at man holdt græsningspauser ind imellem.

    Den dikotome model med hegnet natur og "natur" inden for hegnet og "ikke-natur" uden for hegnet duer altså ikke. Vi er nødt til at gribe langt dybere og foretage paradigmatiske skift omkring den måde vi dyrker og forbruger på.

    Der er ingen fremtid i en "deal" gående ud på, at vi får lidt mere natur bag hegn, hvor naturen har første prioritet, mod at det konventionelle landbrug kan fortsætte og intensiveres uden for hegnet.

    Denne dikotomi har ingen gang på jorden.