Professor: Den danske havplan skyder helt ved siden af

Den offentliggjorte havplan opfylder slet ikke kravene i loven om maritim fysisk planlægning.

Som den ser ud nu, omfatter havplanen kun de åbne havområder.

Den prioriterer udelukkende erhvervsinteresser, men mangler alt om kystturisme og friluftsliv og forholder sig ikke til samspillet mellem hav og land.

Den er ikke økosystembaseret, berører stort set ikke klimaforandringerne, indeholder ingen økonomiske eller sociale analyser, og videresender alt om miljøforhold til forvaltningen i tre andre EU-direktiver – Vandrammedirektivet, Habitatdirektivet og Havstrategidirektivet.

Disse mangler i den danske havplan bevirker, at intentionerne i det europæiske direktiv om rammerne for maritim fysisk planlægning ikke er opfyldt, og at hovedparten af kravene i den danske lovgivning helt er tilsidesat.

Lad os beskytte havmiljøet, det er havets største økonomiske ressource

Men hvordan skal en realistisk havplan så se ud? Og hvordan skal en natur- og miljøbeskyttelse udmøntes i samspillet med en bæredygtig udvikling af erhvervs- og samfundsaktiviteter?

Et væsentligt udgangspunkt for at etablere en realistisk havplan er at forstå, at havmiljøet er havets største jobmæssige og økonomiske ressource.

Klimaforandringer er den største trussel mod både hav og land, og det mest bekymrende er, at man kun i begrænset omfang kan gøre noget ved effekterne.

Bo Riemann
Professor, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Der skal derfor skabes et vidensbaseret grundlag for at bevare, beskytte og forbedre miljøkvaliteten og sikre en gunstig bevaringsstatus for habitater og arter.

Og hvordan gør man så lige det?

En vigtig indgang til at besvare spørgsmålet er at se på de stressfaktorer, der regulerer miljø- og naturforholdene i havet.

Her er de vigtigste klimaforandringer, næringsstoffer, fiskeri og i nogen grad miljøfarlige stoffer. I lokalområder kan der være flere stressfaktorer, for eksempel havbrug, klapning og havjagt.

Inddrag effekter af klimaforandringer

Klimaforandringer er den største trussel mod både hav og land, og det mest bekymrende er, at man kun i begrænset omfang kan gøre noget ved effekterne.

Man kan regulere på nogle af de andre stressfaktorer, som påvirker havet og derved i nogen grad begrænse effekterne af klimaforandringerne.

I havet omfatter klimaforandringerne en lang række forhold, herunder stigende vandstand, højere temperaturer, mindre ilt i vandet og dermed øget risiko for iltsvind, mindre saltholdighed, lavere pH (surhedsgrad), flere ekstremhændelser (stormflod, skybrud), flere ikke-hjemmehørende arter og invasive arter og ændringer i biodiversiteten.

De fleste effekter af klimaforandringerne er negative for både havet og for landarealerne, og hvad mere er, så er effekterne hastigt accelererende.

Næringsstoftilførslerne til havet er den mest betydende faktor, fordi det er en knap, man kan regulere, og næringsstofferne er samtidigt en central faktor for miljøkvaliteten og bevaringsstatus for habitater og arter.

Næringsstoftilførslerne skal reduceres yderligere end de tiltag, der er foreslået i de nye vandplaner. De foreslåede tiltag i de nye vandplaner er langt fra tilstrækkelige til at opnå en god økologisk tilstand og en gunstig bevaringsstatus i havet i 2027.

I den forbindelse skal effekter af klimaforandringer inddrages, og der skal særlig fokus på samspillet mellem land og hav, da hovedparten af tilførsler af både kvælstof og fosfor stammer fra de dyrkede arealer.

Begræns trawlfiskeriet og udfas havdambrug

Trawlfiskeriet i store dele af Kattegat ødelægger havbundens integritet, reducerer flora og fauna på havbunden og bidrager til øget iltsvind. Der skal etableres beskyttede og strengt beskyttede områder for at sikre miljøkvaliteten og for at styrke planter og dyr på havbunden og fiskebestande i områderne.

Trawlfiskeriet i store dele af Kattegat ødelægger havbundens integritet, reducerer flora og fauna på havbunden og bidrager til øget iltsvind. Der skal etableres beskyttede områder for at sikre miljøkvaliteten og for at styrke planter og dyr på havbunden og fiskebestande i områderne.

Bo Riemann
Professor, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

I Kattegat er landinger af torsk reduceret fra omkring 200.000 tons i 1970’erne til 3.500 tons i slutningen af 1990’erne og til mindre end 50 tons i de sidste cirka ti år.

En fortsættelse af trawlfiskeriet i hovedparten af Kattegat er en katastrofe for miljøet og for de resterende fiskebestande.

Havdambrug i kystzonen skal udfases med henblik på at styrke kystturisme og friluftsliv, som er den største indtægtskilde i de danske havområder. En udfasning af havdambrug vil også bidrage til at forbedre miljøkvalitet og bevaringsstatus for habitater.

For mange af de danske havområder gælder det, at der skal ske yderligere reduktioner i næringsstoftilførslerne. Det kan kun ske ved at reducere de dyrkede arealer.

Trawlfiskeriet kan uden større omkostninger reduceres og omlægges til et fiskeri med mere skånsomme metoder. De kystnære havbrug skal udfases, og der skal etableres en økosystembaseret tilgang som også omfatter en beskyttelse af udsatte havområder.

Effekter af klimaforandringer skal integreres for at sikre miljøkvalitet og bevaringsstatus for habitater og arter samt økonomi og jobskabelse i havområderne.

Der skal endvidere inddrages betydning af kystturisme og friluftsliv i de sociale analyser samt i relationerne mellem land og hav.

Den danske lov om maritim fysisk planlægning på havet er overraskende klar. Den sigter mod en opfyldelse af det europæiske direktiv på området og angiver en række konkrete forhold, som skal opfyldes. Den offentliggjorte havplan skyder helt ved siden af og bør gentænkes.