Rådet for Grøn Omstilling: Biodiversiteten skal også styrkes i hverdagsnaturen

DEBAT: Der skal udpeges arealer, hvor biodiversiteten får absolut første prioritet, men biodiversiteten skal også tilgodeses i det åbne land og i vores "hverdagsnatur", så de mere almindelige arters trivsel ikke glemmes, skriver Claus Ekman og Leif Bach Jørgensen.

Af Claus Ekman og Leif Bach Jørgensen
Henholdsvis direktør og landbrugsfaglig medarbejder, Rådet for Grøn Omstilling

Forskere fra hele verden er igennem det seneste år trængt igennem med to klare budskaber med trusler mod selve livets opretholdelse på kloden.

Det ene handler om udryddelsen af arter: Forringelser af jordens organiske indhold og mangfoldigheden af bestøvende insekter rammer vores muligheder for at producere fødevarer og eroderer fundamentet for alt liv på jorden.

Det andet budskab handler selvfølgelig om klimakrisen: Forskerne beretter om måleinstrumenternes vilde udslag, om hvorledes en række vitale systemer er ude af balance, og hvordan irreversible klimaeffekter rykker tættere på.

Naturen har spillet andenviolin
Det er positivt, at denne alvor også trænger centralt igennem til den danske politiske agenda. Indtil nu ser vi det kun i retorikken, men vi har store forventninger til, at den kommende klimaplan og natur- og biodiversitetspakken vil anvise klare, ambitiøse og tilstrækkelige handleplaner. Og hvor indsatser, som skal starte nu og her, skaber effekter på både kort og langt sigt efter fastlagte delmålsætninger.

Biodiversitet skal tilgodeses i langt højere grad, end det er sket hidtil, hvor naturen i udstrakt grad har spillet andenviolin i forhold til miljøindsatserne. Det skal ske med målrettet og prioriteret handling, med udpegning af arealer, hvor biodiversitet får absolut første prioritet, også i relation til produktionsmæssige interesser, for eksempel skovbrug.

En væsentlig del af skovarealet skal udlægges som urørt skov. Samtidig skal biodiversiteten også tilgodeses i det åbne land og i vores "hverdagsnatur", så de mere almindelige arters trivsel ikke glemmes, og der skal sikres en bæredygtig arealanvendelse med hensyn til både produktion og natur.

På klimaområdet skal der også handles her og nu – og det skal ikke blot være nye forskningsinitiativer og udredninger, men reel handling. Der skal leveres som beskrevet i klimaloven – med opfyldelse af delmål fastlagt efter det tilbageværende CO2-budget.

Der skal således handles fokuseret og målrettet på flere fronter samtidig. Ud over de nævnte "hovedkriser" omkring biodiversitet og klima ligger der også klare målsætninger, deadlines og internationale forpligtelser i blandt andet vandrammedirektivet og NEC-direktivet. Her taler vi ikke lige så direkte om klodens overlevelse, men det er også absolut påtrængende og vigtige agendaer, som kræver umiddelbare indsatser.

Vi skal tænke i helheder
Samtidig skal der også handles helhedsorienteret og omkostningseffektivt. Det er meget ambitiøse og dyre målsætninger, vi står over for. Ved siden af den sektoropdelte, fokuserede videnskab, handling og opfølgning skal der tænkes på tværs, så pengene, hvor det er muligt, kan tjene til opfyldelse af flere målsætninger og synergier.

Det kan for eksempel i det åbne land ske via multifunktionel jordfordeling, hvor hensyn til biodiversitet og natur, klima, miljø og erhvervs- og friluftsinteresser kommer i spil på samme tid. Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer har foreslået udtagning af 108.000 hektar landbrugsjord – det er et godt udgangspunkt. Men der skal formentlig langt større arealer ud af produktion for at opfylde målsætninger for vandmiljø, klima og natur.

På mange arealer begrundes udtagning primært i store udledninger af næringsstoffer og i klimahensyn. Arealer med særlige naturkvaliteter skal udlægges med prioriteret fokus på natur og biodiversitet. Dyrkning af græs kan sammenholdt med korn og lignende give lavere belastning af både klima og vandmiljø.

Der kan tages naturhensyn på arealerne ved for eksempel at undlade sprøjtning og ved afgræsning eller høst med færre slæt per år. Men der skal også gives plads på en del af arealerne til høst af flere slæt, med henblik på produktion af proteinekstrakt og hermed substitution af sojaimport.

Tilsvarende vil en væsentlig del af skovarealet fortsat være styret af produktionshensyn. Men også her skal der anlægges et helhedssyn med hensyn til biodiversitet (mere dødt ved i skovene), klima (kulstofoptag og -lagring), energi, vandmiljø, rekreative formål med mere.

At sikre både den prioriterede natur og biodiversitet og "hverdagsnaturen" kræver således både, at vi er dedikerede og målrettede, og at vi tænker i helheder.

Forrige artikel Byplankonsulent: Spar mange tons CO2 billigt på byudvikling og transport Byplankonsulent: Spar mange tons CO2 billigt på byudvikling og transport Næste artikel Noah: Elbiler løser ikke problemet med mikroplast – tværtimod Noah: Elbiler løser ikke problemet med mikroplast – tværtimod
Forskere klar med anbefalinger: Sådan kan politikerne afværge naturkrisen

Forskere klar med anbefalinger: Sådan kan politikerne afværge naturkrisen

ANBEFALINGER: Få måneder før regeringen skal forhandle en stort anlagt naturpakke, kommer en række af landets førende forskere med anbefalinger til, hvordan naturkrisen i Danmark bliver stoppet. ”Der er brug for en særlig indsats i Danmark,” lyder det fra forsker bag rapporten.