svarer 
Merete Riisager

Undervisningsudvalget spørger undervisningsministeren, om kommentar til henvendelse af 13/4-18 fra Produktionsskoleforeningen

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 200, Spørgsmål 1
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 13. april 2018 fra Produktionsskoleforeningen, jf. L 200 - bilag 2.

Svar fra onsdag den 9. maj 2018
Produktionsskoleforeningen anfører i forhold til forberedende grunduddannelse som hovedvej, at der fortsat er mangel på sammenhæng mellem L 199, L 201 og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det bemærkes hertil, at det er den enkelte kommune, der beslutter, hvordan den kommunale ungeindsats bedst organiseres. Med den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job får kommunen ansvaret for alle unge under 25 år, indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse og/eller har opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet. I forlængelse heraf skal kommunerne sikre, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.

For at understøtte implementeringsarbejdet med den kommunale ungeindsats og forberedende grunduddannelse nedsættes i maj 2018 en arbejdsgruppe med deltagelse af Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet, Undervisningsministeriet og KL. Undervisningsministeriet varetager projektledelsen og koordinationen af arbejdet. Arbejdet forventes afsluttet i indeværende år.

Produktionsskoleforeningen foreslår konkret i relation til L 199 og L 201, at det kommer klart til udtryk, at aftalepartiernes ønske og intention er, at forberedende grunduddannelse bliver hovedvejen på det forberedende område.

8. maj 2018 Sagsnr.:18/05148 Det er på mine og aftalekredsens vegne præciseret over for kommunerne, at for de fleste unge i målgruppen for den forberedende grunduddannelse vil forberedende grunduddannelse være det mest hensigtsmæssige tilbud, men at det er den kommunale ungeindsats, der foretager en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser, som kan bringe den unge tættere på job og uddannelse. Forslaget giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Produktionsskoleforeningen foreslår endvidere til L 199, at det i bemærkningerne til § 6 slettes, at kommunerne kan tilrettelægge egne afsøgningsforløb. Foreningen foreslår til L 201, at det i bemærkningerne slettes, at kommunerne kan supplere indsatsen med afklaringsforløb i forhold til den unges videre muligheder for uddannelse eller beskæftigelse.

Det bemærkes hertil, at der ikke med de fremsatte lovforslag foreslås ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og således heller ikke for så vidt angår de muligheder, denne lov rummer for virksomhedspraktik.

Hvis kommunen vurderer, at en virksomhedspraktik er det mest hensigtsmæssige tilbud for den unge som et afsøgningsforløb, vil det således fortsat være en mulighed.

Afsøgningsforløb i forberedende grunduddannelse vil være finansieret på samme måde som de øvrige tilbud i forberedende grunduddannelse. Der følger således statslig finansiering med til sådanne afsøgningsforløb i regi af forberedende grunduddannelse, hvilket der ikke gør, hvis kommunerne etablerer egne afsøgningsforløb på andet grundlag.

Udover den unges ret til en uddannelsesplan vil der med etableringen af forberedende grunduddannelse være et nyt stærkt tilbud til unge, og det vil være kommunernes ansvar at anvende dette, når det vurderes at være det bedste tilbud for at få den unge videre i uddannelse eller job.

For så vidt angår Produktionsskoleforeningens bemærkninger til de midlertidige bestyrelsers sammensætning m.v. bemærkes, at der vil blive fremsat et ændringsforslag, hvorefter de første bestyrelser for de nye institutioner vil blive sammensat efter reglerne om de ordinære bestyrelser og også vil kunne gå i gang med de ordinære bestyrelsesopgaver. Det indebærer blandt andet, at institutionens leder kan ansættes langt tidligere, end det var tilfældet efter det fremsatte lovforslag.

Produktionsskoleforeningen foreslår i relation til L 200, at det i bemærkningerne til § 3 præciseres, at institutionerne for forberedende grunduddannelse godt kan varetage administrative opgaver for andre institutioner, men ikke kan indgå i administrative fællesskaber, der overlader væsentlige eller i større administrative opgaver til andre institutioner. Det foreslås desuden, at institutionerne ikke skal forpligtes til at anvende fælles løsninger.

2 Det bemærkes hertil, at det – under hensyn til at sikre fleksibilitet og lokale løsninger – i overensstemmelse med den politiske aftale bliver muligt for institutionen for forberedende grunduddannelse at varetage undervisning for andre lignende uddannelser efter aftale med den pågældende institution, herunder med henblik på at sikre, at andre uddannelsestilbud kan opretholdes i yderområder.

For så vidt angår muligheden for at etablere administrative samarbejder, er det fundet hensigtsmæssigt at give institutioner for forberedende grunduddannelse samme muligheder, som gælder for andre uddannelsesinstitutioner.

I bestemmelsen om administrative samarbejder i det fremsatte L 200 indgår formuleringen: ”kan efter aftale med”. Det vil sige, at bestemmelsen hjemler en ret, men ikke en pligt, hverken for institutioner for forberedende grunduddannelse eller de øvrige institutioner til at indgå i et administrativt samarbejde.

Det står dermed en institution for forberedende grunduddannelse frit at undlade at indgå aftale med en anden institution.

Derudover fremgår det af de almindelige bemærkninger til L 200, at der også er en begrænsning i muligheden for at indgå administrative samarbejder, i det omfang disse opgaver omfattes af fælles offentlige løsninger.

Der lægges i øvrigt ikke med L 200 op til, at institutioner for forberedende grunduddannelse selv kan bestemme, om de vil benytte sig af fælles løsninger. Det fremgår således af den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job, at institutionerne forpligtes til fælles løsninger; herunder ift. Statens Administration og Statens It.

Produktionsskoleforeningen foreslår i relation til L 200, at det i § 4, stk.

2, gøres utvetydigt, at institutionen og tilhørende skoler skal udbyde uddannelsen.

Det bemærkes hertil, at bestemmelsen, som den er formuleret i det fremsatte lovforslag, kan give anledning til en vis tvivl om, hvorvidt institutionen har pligt til at udbyde undervisning på den geografiske placering, hvor ledelse og administration befinder sig.

Det er ikke hensigten, og der vil blive fremsat et ændringsforslag, som sigter på at tydeliggøre, at der overalt på en institution for forberedende grunduddannelse vil være pligt til at udbyde alle dele uddannelsen, jf. dog fortsat den særlige undtagelsesmulighed i det foreslåede stk. 2.

Produktionsskoleforeningen foreslår i relation til L 199, at det i bemærkningerne til § 8, stk. 1 (s. 45), slettes, at 2 år vil sige 80 uger.

3 Det bemærkes hertil, at der vil blive fremsat ændringsforslag til L 199, hvorefter det foreslås, at § 8, stk. 2, i L 199 udgår. Bemærkningerne til det fremsatte lovforslags § 8, stk. 1 og 2 om, at forberedende grunduddannelse har en samlet varighed på op til 80 uger, og at basis- og undervisningsniveauer hver har en varighed på op til 20 uger, vil herefter ikke længere være relevante.

Til foreningens forslag om, at Undervisningsministeriet stiller en underskudsgaranti i etableringsfasen bemærkes, at forberedende grunduddannelse som udgangspunkt finansieres af udgifterne til de eksisterende tilbud, hvis elevgrundlag helt eller delvist overgår til forberedende grunduddannelse. Det bemærkes i den forbindelse, at det samlede tilskudsniveau pr. årselev på forberedende grunduddannelse forventes at være marginalt højere end det gennemsnitlige tilskudsniveau pr. årselev i de nuværende forberedende tilbud.

Det bemærkes for god ordens skyld, at der efter normal praksis på uddannelsesområdet ikke afsættes yderligere særskilte midler til delelementer ved forberedende grunduddannelse; fx krav om kost.

Forslaget imødekommes således ikke, idet det vil stride mod taxameterprincippet og selve den allokeringsmekanisme, som selvejet og taxameterprincippet er udtryk for.

Det bemærkes endvidere, at de kommende institutioner for forberedende grunduddannelse vil blive statsligt selvejende institutioner på samme rammevilkår, som fx gælder for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. Det betyder bl.a., at det økonomiske tilsyn med institutionerne for forberedende grunduddannelse vil indebære en systematisk overvågning af institutionernes økonomiske udvikling, herunder et målrettet tilsyn med de institutioner, hvor der vurderes at være risiko for økonomiske og administrative udfordringer.

Produktionsskoleforeningen foreslår, at der sikres mulighed for, at eleverne på et værksted for produktionsgrunduddannelse kan arbejde med maskiner på samme måde som elever på erhvervsskolerne kan, og at rammerne for arbejdsskadesikring udvides, så de bedre matcher indholdet af forberedende grunduddannelse. Der efterlyses endvidere en afklaring i forhold til muligheden for at tegne ekstra forsikringer, som dækker derudover.

Undervisningsministeriet har indledt dialog med Beskæftigelsesministeriet om muligheden for ajourføring af reglerne om unges arbejde med 4 maskiner, herunder muligheden for at indføre en mere generel undtagelse for forberedende grunduddannelse, inden institutionerne går i drift i august 2019.

For så vidt angår spørgsmålet om forsikring er det hensigten at ajourføre bekendtgørelse om statens forsikringsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v., således at elever på forberedende grunduddannelse omfattes på samme vilkår, som gælder elever i produktionsskoleforløb, på erhvervsgrunduddannelse og i kombineret ungdomsuddannelse er det i dag. Undervisningsministeriet er endvidere i dialog med Beskæftigelsesministeriet om en evt. ændring af bekendtgørelse om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl.

Produktionsskoleforeningen foreslår, at der ydes 65 pct.

– og ikke som nu 100 pct.

– kommunal finansiering af virksomhedspraktik, der gennemføres på skolen, såfremt der ikke kan fremskaffes en praktikaftale for eleven på sporet erhvervsgrunduddannelse.

Det bemærkes hertil, at det foreslåede § 18, stk. 4, i L 199, der giver mulighed for, at virksomhedspraktik kan gennemføres på skolen, såfremt der ikke kan fremskaffes en praktikaftale for eleven på uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, er en videreførelse af de nuværende vilkår, som vurderes hensigtsmæssige.

Endelig foreslår Produktionsskoleforeningen i relation til L 200, at bemærkningerne til § 6 bringes i overensstemmelse med tilkendegivelse i den politiske aftale (s. 25) om, at ministeren skal orientere aftalepartierne ved nedlæggelse af institution.

Det bemærkes hertil, at det ikke er muligt at justere bemærkninger til et fremsat lovforslag via ændringsforslag. Dertil kommer, at kravet om orientering af aftalekredsen i forbindelse med nedlæggelse af institution er en politisk forpligtelse, som under alle omstændigheder består netop i kraft af den politiske aftale.








0:000:00