Rune Lund
 svarer 
Karsten Lauritzen

Rune Lund (EL) spørger skatteministeren, Karsten Lauritzen, hvorfor bevillingen i 2019 til at ”Forebygge og imødegå økonomisk kriminalitet og international skatteunddragelse” foreslås at falde fra 192,3 mio. kr. til 181,1 mio. kr. på FFL19

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 241, Spørgsmål 58
Hvorfor foreslås bevillingen i 2019 til at ”Forebygge og imødegå økonomisk kriminalitet og international skatteunddragelse” at falde fra 192,3 mio. kr. til 181,1 mio. kr. på FFL19?

Svar fra mandag den 22. oktober 2018
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:

”Skattestyrelsens samlede bevilling er i tabel 6 på FFL19 fordelt på fire hovedopgaver.

Det er korrekt, at den opgjorte udgift til formålet ”Forebygge og imødegå økonomisk kriminalitet og international skatteunddragelse” på FFL19 falder fra 192,3 mio. kr. i 2018 til 181,1 mio.

kr. i 2019.

Hertil skal bemærkes, at fordelingen på opgaver på finansloven er en teknisk fordeling og ikke kan ses som endelig. Den endelige prioritering af opgaver sker i forbindelse med fastsættelsen af styrelsens interne budgetter for 2019, som pågår henover efteråret frem imod grundbudgettet for 2019. Dertil kan komme evt. ændringer i forbindelse med ændringsforslaget til finansloven (ÆF).

I tilknytning hertil kan det bemærkes, at der under formålet ”Forebygge og imødegå økonomisk kriminalitet og international skatteunddragelse” SKATs bistand til Center mod Menneskehandels opsøgende arbejde (FL 15).

” Jeg vil som skatteminister gerne understrege, at opgaven med at forebygge og imødegå økonomisk kriminalitet og international skatteunddragelse er vigtig og skal prioriteres højt. I tilknytning hertil vil jeg bemærke, at jeg er villig til at diskutere yderligere investeringer i Skatteforvaltningen. En forudsætning herfor vil, som altid, være at der findes finansiering hertil.

0:000:00