svarer 
Rasmus Jarlov

Forsvarsudvalget: Kan minerydningsudstyr omfattes af et eksportforbud?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 102, Spørgsmål 2

Vurderer ministeren, at minerydningsudstyr, der kan anvendes både før og efter, en konflikt er afsluttet, vil kunne være omfattet af et eksportforbud, hvis det tænkes anvendt af nødhjælpsorganisationer i lande, hvor menneskerettighederne krænkes?

Svar fra lørdag den 29. september 2018
Jarlov: Minerydningsudstyr vil ikke være omfattet af EU's eksportkontrolregler

Til brug for besvarelsen har jeg bedt Erhvervsstyrelsen om at indhente et bidrag fra styrelsens tekniske rådgivere i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) med henblik på at vurdere, om minerydningsudstyr er omfattet af eksportkontrol. Erhvervsstyrelsen oplyser følgende:

”FMI bemærker indledningsvist, at FMI foretager tekniske vurderinger på grundlag af det konkrete produkt, hvorfor FMI’s vurdering baserer sig på mere generelle betragtninger.

FMI vurderer på denne baggrund, at færdige produkter til minerydning med høj sandsynlighed vil være omfattet af EU’s fælles liste over militært udstyr (FUSP 2012/C 85/01) og dermed omfattet af EU’s våbeneksportkontrolregler.

FMI vurderer endvidere, at det vil afhænge af det konkrete produkt, om dette er omfattet af dual-use eksportkontrol, da en række tekniske produkter, herunder komponenter til metaldetektorer og robotter til bomberydning er opført i dual-use kontrollisten. Er et produkt omfattet af såvel EU’s våbenliste som dual-use kontrollisten, vil eksport af produktet skulle behandles efter EU’s våbeneksportkontrolregler, der således har forrang.

På denne baggrund vurderes det mindre sandsynligt, at minerydningsudstyr, som anvendes af nødhjælpsarbejdere, vil være omfattet af EU’s dualuse eksportkontrolregler.

For så vidt angår EU’s våbeneksportkontrolregler kan det oplyses, at administrationen heraf hører under Justitsministeriet”.

0:000:00