svarer 
Kristian Jensen

Finansudvalget spørger finansministeren, Kristian Jensen, om at oplyse, hvad råderummet i den seneste mellemfristede fremskrivning er

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 241, Spørgsmål 60
Vil ministeren i tabelform oplyse, hvad råderummet i den seneste mellemfristede fremskrivning er i mia. kr. i hvert år fra og med 2019 frem til 2025, hvis det opgøres på samme måde som råderummet i "Grundforløb uden nye tiltag" i tabel 2B.1 i ”DK2025 – Et stærkere Danmark”, og vil ministeren i forlængelse heraf ligeledes i en tabel for hvert år fra 2019 til 2025 oplyse, hvad dette råderum er ekskl. det aftalte løft af forsvaret?

Svar fra mandag den 8. oktober 2018
I Aftale om et nyt Forsvarsforlig 2018-2023 (januar 2018) indgår et løft af Forsvaret på 0,8 mia. kr. i 2018 og 4,8 mia. kr. i 2023 opgjort i 2018-priser. På baggrund heraf er der foretaget en beregningsteknisk opsplitning af merbevillingerne til Forsvaret mellem offentlige investeringer og offentligt forbrug, jf. tabel 1.

Det bemærkes, at forsvarsforliget dækker perioden 2018-2023, og at den beregningstekniske opdeling i 2024-2025 således er forbundet med særligt stor usikkerhed.

Tabel 1 3 1¾

Anm.: Tal er afrundet til nærmeste kvarte milliard. Det antages, at materielinvesteringer sfa. løftet påvirker de offentlige investeringer på bevillingstidspunktet.

Kilde: Forsvarsforlig 2018-2023.

Den del af merbevillingerne til Forsvaret, der beregningsteknisk er kategoriseret som offentlige investeringer er forudsat afholdt inden for den eksisterende ramme til offentlige investeringer i 2021-2025. I 2020 er investeringsløftet finansieret via en reduktion af råderummet. Den del af merbevillingerne til Forsvaret, der bereg ningsteknisk er kategoriseret som offentligt forbrug er beregningsteknisk finansieret inden for det finanspolitiske råderum.

Det finanspolitiske råderum er målt som den beregningsteknisk mulige vækst i det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger inden for de finanspolitiske mål. Det var også tilfældet ved opgørelsen af grundforløbet uden nye tiltag i tabel 2B.1 i DK2025 – Et stærkere Danmark.

I Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022 fra august 2018 er det finanspolitiske råderum opgjort i 2019-priser målt ift. niveauet for det offentlige forbrug i 2018. Det samlede råderum – inkl. det råderum, der er afsat til forsvarsløftet – er opgjort til ca. 27�½ mia. kr. i 2025, jf. tabel 2.

Råderumsfinansieringen af den del af forsvarsløftet, der er kategoriseret som offentlige investeringer i 2020, er indregnet i det opgjorte råderum i tabel 2.

Opgjort i 2019-priser ift. 2018-niveauet udgør den del af forsvarsløftet, som er kategoriseret som offentligt forbrug og som afholdes inden for det finanspolitiske råderum, ca. �½ mia. kr. i 2020 stigende til ca. 2¼ mia. kr. i 2023. Ekskl. midler afsat til et løft af forsvaret svarer det beregningstekniske råderum til ca. 25¼ mia. kr. frem mod 2025.

Tabel 2 Finanspolitisk råderum og forudsat offentlig forbrugsdel af forsvarsløft Mia. kr., 2019-priser Finanspolitisk råderum i Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022 forbrug målt ift. 2018-niveauet (afholdt inden for det 25¼

Anm.: Tal er afrundet til nærmeste kvarte milliard. Råderummet i 2019 er udmøntet i forbindelse med finanslovforslaget for 2019.

Kilde: Forsvarsforlig 2018-2023, Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022 og egne beregninger.
0:000:00