28. januar 2019 kl. 08.00Ministersvar
Preben Bang Henriksen svarer Søren Pape Poulsen
Preben Bang Henriksen (V) spørger justitsministeren, Søren Pape Poulsen, om den foreslåede ordning vil kunne indskrænkes, så den ansatte procesembedsmand alene vil kunne give møde for byretten og ikke for højere instanser
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 74, Spørgsmål 7
Vil den foreslåede ordning kunne indskrænkes, så den ansatte procesembedsmand alene vil kunne give møde for byretten og ikke for højere instanser?
Svar fra mandag den 28. januar 2019
En ansat i en offentlig myndighed, der ikke er ansat med det særlige formål at møde i retten, kan efter de gældende regler møde i en civil retssag for myndigheden i alle retsinstanser, herunder byretten, landsretten og Højesteret.
Med lovforslaget foreslås det, at statslige myndigheder fremover også kan møde i retten ved personer, der er ansat med det særlige formål at møde i retten. Til gengæld stilles der med lovforslaget som noget nyt krav om, at en ansat i en statslig myndighed skal have en dansk juridisk bachelor- og kandidatuddannelse for at kunne møde i retten for myndigheden. Endvidere foreslås det, at ansatte i en statslig myndighed skal kunne møde for myndigheden i byretten, landsretten og Sø- og Handelsretten. Lovforslaget indebærer dermed, at en ansat i en statslig myndighed ikke længere vil kunne møde for myndigheden i Højesteret.
Som anført i pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger vil det efter Justitsministeriets opfattelse begrænse en hensigtsmæssig brug af de udvidede muligheder for, at statsligt ansatte kan møde i civile retssager, hvis statsligt ansatte afskæres fra at møde for deres arbejdsgiver i landsretten.
En begrænsning, som indebærer, at statsligt ansatte kun kan møde i civile retssager i byretten, vil endvidere indskrænke de muligheder, statslige myndigheder allerede i dag har for at kunne møde i landsretten ved egne ansatte.
Det bemærkes i den forbindelse også, at retsplejeloven i dag sidestiller møderet for Sø- og Handelsretten med møderet for landsretten, når bortses fra insolvensskiftesagerne, hvor en advokat kan møde for Sø- og Handelsretten uden at have møderet for landsret, jf. retsplejelovens § 132. En af de statslige myndigheder, der allerede efter de gældende regler i praksis i betyde2 ligt omfang møder i civile retssager ved egne ansatte, er imidlertid Forbrugerombudsmanden. Det er endvidere sådan, at sager, hvor Forbrugerombudsmanden er part og anvendelsen af markedsføringsloven, lov om finansiel virksomhed eller lov om betalinger har væsentlig betydning, efter anmodning fra en part skal behandles ved Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 225.
På denne baggrund ville en begrænsning til alene at kunne møde i byretten også kunne undergrave den måde, Forbrugerombudsmanden har ført civile retssager på ved bl.a. Sø- og Handelsretten, siden Forbrugerombudsmanden blev oprettet i 1975.
Med lovforslaget foreslås det, at statslige myndigheder fremover også kan møde i retten ved personer, der er ansat med det særlige formål at møde i retten. Til gengæld stilles der med lovforslaget som noget nyt krav om, at en ansat i en statslig myndighed skal have en dansk juridisk bachelor- og kandidatuddannelse for at kunne møde i retten for myndigheden. Endvidere foreslås det, at ansatte i en statslig myndighed skal kunne møde for myndigheden i byretten, landsretten og Sø- og Handelsretten. Lovforslaget indebærer dermed, at en ansat i en statslig myndighed ikke længere vil kunne møde for myndigheden i Højesteret.
Som anført i pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger vil det efter Justitsministeriets opfattelse begrænse en hensigtsmæssig brug af de udvidede muligheder for, at statsligt ansatte kan møde i civile retssager, hvis statsligt ansatte afskæres fra at møde for deres arbejdsgiver i landsretten.
En begrænsning, som indebærer, at statsligt ansatte kun kan møde i civile retssager i byretten, vil endvidere indskrænke de muligheder, statslige myndigheder allerede i dag har for at kunne møde i landsretten ved egne ansatte.
Det bemærkes i den forbindelse også, at retsplejeloven i dag sidestiller møderet for Sø- og Handelsretten med møderet for landsretten, når bortses fra insolvensskiftesagerne, hvor en advokat kan møde for Sø- og Handelsretten uden at have møderet for landsret, jf. retsplejelovens § 132. En af de statslige myndigheder, der allerede efter de gældende regler i praksis i betyde2 ligt omfang møder i civile retssager ved egne ansatte, er imidlertid Forbrugerombudsmanden. Det er endvidere sådan, at sager, hvor Forbrugerombudsmanden er part og anvendelsen af markedsføringsloven, lov om finansiel virksomhed eller lov om betalinger har væsentlig betydning, efter anmodning fra en part skal behandles ved Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 225.
På denne baggrund ville en begrænsning til alene at kunne møde i byretten også kunne undergrave den måde, Forbrugerombudsmanden har ført civile retssager på ved bl.a. Sø- og Handelsretten, siden Forbrugerombudsmanden blev oprettet i 1975.
EU
