Et opgør med plastikforbruget i de danske supermarkeder vil være katastrofalt
Selvom et forbud mod engangsplastik i frugt og grøntafdeling lyder klimavenligt, vil det øge madspild, føre til mindre økologi og udfordre de små købmandsbutikker, skriver Thomas Roland.
Thomas Roland
Chef for vareansvarlighed og kvalitet, Coop DanmarkTænk på en verden uden plastik. Alle fødevarer handles på vægt og pakkes ind i naturlige materialer eller i medbragte emballager, som bruges igen og igen.
De friske grøntsager bugner på markedet og giver et overvældende indtryk af sæsonens fristelser. Tørvarer måles af på stedet eller er emballeret i papir eller pap helt uden de kemikalier, som ellers ofte gør fiberbaserede materialer modstandsdygtige.
Den verden tror jeg, de fleste kan forestille sig. Om ikke andet så fra ferier i Sydeuropa, hvor vi måske tror, at fødevaremarkeder har set sådan ud i århundreder.
Flere love vedtaget i EU er på vej til at blive implementeret i Danmark. Først et udvidet producentansvar på emballage. Derefter en forordning, som blandt andet skal begrænse brugen af engangsplastik.
Havde vi ikke plastik til at beskytte den type varer, var madspildet langt større og udbuddet så lille, at selv din bedstemor vil have svært ved at huske tilbage til en tid med så få valgmuligheder.
Thomas Roland
CSR-chef, Coop Danmark
De virksomheder, som bringer varer til salg på markedet, får nu ansvar for, at emballagen afskaffes og om muligt genanvendes – i praksis skal de betale en afgift. Loven om det udvidede producentansvar skal ultimativt nedbringe mængden af overflødig emballage og sikre, at de emballagetyper, som vi vælger at pakke varerne ind i, også er dem, som er lettest at genanvende.
Emballageforordningen er mere vidtgående og vil eksempelvis forbyde, at frugt og grønt, der sælges i mindre mængder end halvandet kilo indpakkes i plastik. Politikere, som har forhandlet loven, nævner friske varer i løs vægt, agurker uden plastik og så videre som en af gevinsterne.
Begge initiativer lyder som sød musik i de fleste vælgeres ører. Nu skal vi af med plastik, lavet af fossil olie eller gas og praktisk talt umuligt af nedbryde i naturen. What's not to like?
Intentionen er fin, men virkeligheden bliver med garanti en ganske anden.
Vi er afhængige af plast som aldrig før – ikke mindst i detailhandelen. Flertallet af de varer, vi forhandler, bliver på den ene eller den anden måde pakket ind i et plastmateriale. Hvis ikke emballagen som forbrugeren køber er af plast, er pallewrap, poser og kasser til råvarer, der skal videreforarbejdes, strips, bånd og etiketter af plast.
Din agurk vil være blød efter to dage på hylden.
Thomas Roland
CSR-chef, Coop Danmark
Jeg vil gå så langt som til at sige, at vores madkultur i dag også er en plastikkultur. Og medmindre vi radikalt ønsker at gøre op med den, kommer vi næppe af med den lette emballage om dagligvarerne. Hvor en dagligvarebutik i 1970'erne måske havde 600 til 800 varer på hylderne, har en discountbutik i dag mindst 3500 varer. Og de fleste er pakket i plastik, så de kan holde sig. Fra din tomatketchup, din agurk, hamburgerryg, cola og til dit fredagsslik, eller det som emballerer madpandekagerne, kyllingebrystet og salatblandingen til aftensmåltidet.
Havde vi ikke plastik til at beskytte den type varer, var madspildet langt større og udbuddet så lille, at selv din bedstemor vil have svært ved at huske tilbage til en tid med så få valgmuligheder.
Jeg er sikker på, at flere læsere af Altinget vil hilse sådan en tilbagevenden til en simpel og råvarebaseret madkultur med årstidens grønt, tørrede bælgfrugter, kød hos slagteren og vand fra hanen velkommen. Men jeg tror faktisk ikke, at det er drømmen om et planøkonomisk dogmesortiment i supermarkederne, der har fået politikerne til at vedtage lovene. Jeg tror, de forventer, at der findes bedre alternativer til de emballager, vi kender i dag.
Jeg håber inderligt, at de har ret. For ellers vil alene den lov, der forbyder plastik om frugt og grønt, være katastrofal for udbuddet og måske sundheden. Hvis den blev indført uden undtagelser, ville det nemlig betyde, at små udsalgssteder (tænk brugser og købmænd på landet) ikke ville kunne have nær så mange grøntsager på hylden, fordi omsætningshastigheden er for lille.
Vi ville heller ikke sælge meget økologi, fordi økologiske varer så vil kunne blandes med konventionelle varer i salgssituationen. Sortimentet af skyllede salater, små snackgulerødder og friske bær til morgenmaden vil være pist væk. Og din agurk vil være blød efter to dage på hylden.
Ingen er nemlig i virkeligheden ude på at forstyrre den plastikverden, du kender.
Thomas Roland
CSR-chef, Coop Danmark
Hvis man læser det med småt, kommer loven da næppe heller til at gøre en forskel. Hvis varens holdbarhed kompromitteres, madspildet stiger, eller man har brug for at adskille økologiske og konventionelle varer, må man gerne bruge plastik alligevel. Altså af alle de grunde, det anvendes i dag.
Og emballageafgifterne i det udvidede producentansvar er sat sådan, at det stadig vil være lettest og billigst at bruge plastik for at beskytte varerne.
Til gengæld vil dine fødevarer stige over 2 procent i pris, fordi fødevareproducenterne nu skal betale for affaldshåndteringen. Så hold godt øje med din regning for dagrenovation. Hvis ikke den falder med samme beløb, må der være nogen, som tjener for meget på at "gøre op med plastik om din mad".
Prisstigningen det eneste sikre resultat. Resten er desværre tættere på symbolpolitik, her lige før valget til Europa-Parlamentet. Ingen er nemlig i virkeligheden ude på at forstyrre den plastikverden, du kender.