Rune Lund
 svarer 
Karsten Lauritzen

EL: Skal man have fradrag for at passere Fjordforbindelse Frederikssund i kollektiv transport?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 146, Spørgsmål 4

Vil ministeren stille ændringsforslag, der sikrer, at personer, der passerer Fjordforbindelse Frederikssund (Kronprinsesse Marys bro) i kollektiv transport som led i den normale transportvej mellem hjem og arbejde, får et fradrag på 12 kr. pr. passage, som personer der passerer broen i bil? I benægtende fald anmodes ministeren om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag herom.

Svar fra tirsdag den 26. februar 2019
Lauritzen: Fradraget mindsker den merudgift, som disse borgere har, i forhold til andre borgere

Fradraget skal mindske den merudgift, som skatteydere, der skal passere broen i forbindelse med transport mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, har i forhold til andre skatteydere, der tilbagelægger samme antal kilometer i forbindelse med transport mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, men som ikke har denne merudgift.

Hvis der på et tidspunkt bliver etableret kollektiv trafik over broen, vil jeg naturligvis gerne overveje indførelse af et standardfradrag for pendlere, der benytter en sådan kollektiv transport som led i den normale transportvej mellem hjem og arbejde.

Regeringen kan således ikke støtte et ændringsforslag som det foreslåede.

Teknisk kan det foreslåede ændringsforslag udformes således:

Til § 1

1) Nr 6. affattes således:

6. I § 9 c, stk. 9 indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Fradraget for benyttelse af Fjordforbindelsen Frederikssund kan foretages med 12 kr. pr. passage ved benyttelse af bil og med 12 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik.«

[Fradrag på 12 kr. pr. passage af Fjordforbindelsen Frederikssund ved benyttelse af kollektiv trafik]

Bemærkninger Til nr. 1
Det foreslås at indføre fradrag for passage af Fjordforbindelsen Frederikssund, når brugere af kollektiv trafik passerer broen som led i den normale transportvej mellem hjem og arbejde. Fradraget foreslås fastsat til 12 kr. pr. passage.









0:000:00